SOS possum, Fraser Island and Brisbane (Final destination)

Kære lille DK

Jeg er nu vendt tilbage fra min tre dages tur på Fraser Isaland. Det har været ubeskriveligt og jeg har mødt så mange nye mennesker, som jeg nødigt ville forlade.
Aftenen inden vi tog afsted gik jeg en lang tur sammen med Miranda (pigen fra Holland). Vi gik og snakkede i flere timer og pludselig befandt vi os ret langt væk fra vores hostel. Lige som vi skal til at vende om kommer en lille possum slæbende over fortovet. Den gik og slæbte det ene ben efter sig mens resten af kroppen kæmpede videre. Den lille stakkel var blevet kørt over af en bil og den lagde sig stille og roligt ind i buskadset. Jeg kunne ikke bære at se den ligge og lide så jeg skyndte mig ned til den nærmeste restaurant. Da jeg havde fortalt dem hvad der var sket var en af gæsterne søde at gå med op for at tage et kig på den lille fyr, men uden rigtig at se ordentligt efter sagde hun bare at vi skulle lade den sove stille ind. Jeg begyndte at græde, lidt pinligt men de der kender mig ved at når det har med dyr at gøre så er jeg meget skrøbelig. Miranda og jeg blev tilbage da kvinden gik igen. Jeg sagde til Miranda at vi skulle gå ned på vores hostel og så ringe til en dyrlæge derfra. Miranda var lidt skeptisk over at gå så langt, men jeg fik hende overtalt og mens hun gik løb jeg hurtigt jeg kunne ned til vores hostel. Jeg fik fat i en fyr der stod i baren. Jeg fortalte ham om at vi havde fundet en lille possum som lå og led, at vi ville kontakte en dyrlæge og så få ham i bedring. Manden, også kaldet Alex var så sød at bruge over en time på at ringe frem og tilbage for så til sidst at få fat i en frivillig dyre hjælper. Han fortalte mig at jeg skulle stille mig ud til vejen og så ville hun dukke op i løbet af et par minutter. Da hun endelig kom hoppede jeg ind i hendes bil og vi satte farten op for at komme hen til den lille possum. Da vi kom var den ike til at se nogen steder, men efter at have ledt overalt fandt vi den til sidst bag en stor affaldsspand. Den var kravlet herom for at lægge i fred. Vi fik den sat i et lille bur med et håndklæde og damen/dyre-hjælperen tog ham med hjem for så at køre ham på dyrehospitalet næste morgen. Hun takkede mig for at jeg havde reageret istedet for at lade ham lægge. Det viser sig at der kun er meget få der reagerer når de finder en såret possum. Jeg bad hende om at ringe tilbage til mit hostel og give besked om den lille havde overlevet. Jeg kunne ikke selv få det at vide før jeg kom hjem fra Fraser Island, så jeg krydsede bare fingre for at det ville gå den godt.
Alex, fyren fra baren sagde at det var godt at vi havde gjort hvad vi kunne nu måtte vi bare vente. Det viste sig at Alex selv er meget glad for dyr så han var mere end glad for at kunne hjælpe.

Næste dag stod vi alle tidligt op. Vi skulle allerførst deles op i grupper på 7-8 personer som skulle sidde i 4-hjuls trækkerne. Jeg kom i gruppe med Miranda (Holland), Laura (Tyskland), Pernille (Danmark), Kevin (Tyskland), Christian (Tyskland), Luci (Frankrig), Charlotte (Frankrig) og så var de heldige der fik guiden som chauffør. Denne lille mand lignede til forveksling julemanden og han foretræk også helst at blive kaldt Santa. Hans rigtige navn er Adrian.
Inden vi alle skulle med færgen til Fraser Island skulle der handles ind til de næste tre dage. Alle fire biler med 7-8 personer i hver løb ind i supermarkedet. Nu skulle der handles frugt, kød, brød, salat etc. til tre dage og vi havde kun en halv time. Vi var i alt omkring 30 personer, så det var virkelig presset, men vi formåede at nå det hele.
Herefter kørte vi ned til færgen og her skulle vi sejle en halv time før vi nåede til Fraser Island.
Da vi arriverede koerte vi med kurs mod Fraser Island Beach. Vi spiste sandwiches og herefter koerte vi op til gaastien som foerte op til wabby lake. Her gik vi 50 min. i den varme sol, sandet var saa braendende at ikke engang flip flopperne var ordentligt fodtoej. Der var paa et tidspunkt at jeg gik sammen med Miranda og Pernille fra Danmark og lige pludselig var vi midt ude i en kaempe sandoerken. Vi var lige ved at blive nervoese for at vaere faret vild, men efter at gaa lidt laengere kunne vi endelig skimte denne kaempe soe, som laa midt ude i ingenting. Vi loeb ned ad sanddynerne og skyndte os at tage toejet af saa vi kun var i bikini. Vi kastede os ud i den store soe og det koelende vand mod kroppen foeltes himmelsk. Vi svoemmede rundt her et par timer. Nogle af os svoemmede tvaers soen for at se de sovende slanger som laa i faa af traerne paa den anden side.
Da vi havde vaeret ved soen lange nok gik vi alle hele vejen tilbage og saa gik turen mod vores foeste lejr.
Vi slog lejr inde i skoven. Vi var tredive personer og der skulle laegge tre personer i hvert telt. Da vi havde organiseret os skulle der laves aftensmad. Jeg, Pernille og to fyre fra Oxford (England) stod for BBQ. Det smagte skoent. Noget der ikke rigtig passede os var de mange march flyes (Marts fluer). Disse er paa stoerelse med en tommelfinger og saa bider de. Det var rigtig ubehageligt at sidde og spise mens de gik til angreb paa hele kroppen.
Herefter var jeg meget traet saa jeg lagde mig ind i teltet mens alle de andre sad og drak deres medbragte billige alkohol. Jeg kunne paa ingen maade falde til ro, for vi havde faaet afvide at der var risiko for at slanger og edderkopper ville kravle ind i teltet, og jeg laa paa teltbunden uden nogen madras og pga. det lille lukkede rum blev der en ulidelig varme, saa jeg laa og vendte og drejede mig op til 100 gange. Til sidst faldt jeg endelig i soevn, men saa vaagenede jeg ved at de to franske piger som jeg laa i telt ved havde vaeret inde i teltet og de havde ikke lukket til efter sig, saa teltet havde staaet med aaben indgang i et par timer og dette kunne jeg slet ikke klare tanken om, saa lige saa stilel sneg jeg mig ind i vores bil og fik mig ellers lagt til rette her.
Naeste morgen kl. 04:00 blev vi alle vaekket. De af os der havde lyst kunne gaa ned til stranden og se solopgang. Det var et virkelig smukt syn. Herefter spiste vi morgenmad og saa gik turen ellers videre paa Fraser Island. Paa vejen stoppede vores guide bilen, da tre vilde dingoer kom os i moede. De saa meget harmloese ud, men vi maatte alligevel vaere varsomme.
Vi koerte ud til enden af Fraser Island, hvor vi klatrede op af klipper for at se ud over havet. Vi kunne se ned i kloefterne og laengere henne ad stranden saa vi bla. en strandet haj som var skyllet op paa stranden. Nede i vandet kunne vi ane store rokker og de giftige vandmaend som var helt turkisblaa.
Herefter koerte alle fire biler ned mod Eli Creek som var en smuk lille stroemmende flod. Her hoppede vi i og floed ellers med stroemmen, mens vi noed synes af alle de tropiske planter.
Herefter var det tid til frokost.
Herefter stoppede vi ved en smuk soe hvor jeg, Laura og alle drengene fra turen spillede med bold. En virkelig smuk soe, hvor sandet var helt hvidt og vandet var fuldstaendig klart.

Vi koerte saa hen til vores lejr hvor vi skulle overnatte. Denne gang fik vi laekker spaghetti Bolognese. Jeg har erfaret at paa alle turene faar vi det samme hver gang. Den foerste aften er det BBQ, anden aften Spaghetti Bolognese og hvis man er der en tredje aften er det Ris med kylling. Men denne omgang spaghetti bolognese smagte virkelig godt. Om aftenen sad vi alle og spillede kort og snakkede saa til sent om natten. Jeg blev isaer gode venner med en fyr ved navn Kit fra Canada, en fyr fra Florida der hedder Justin, tre fyre fra England kaldet Darren, Andy og Ryan og en fyr fra Puerto Rico ved navn Rafael. Vi havde en hyggelig aften, men The march flies slog igen til og herefter kravlede jeg tilbage i bilen.
Naeste morgen pakkede vi det hele sammen og var saa klar til at koere videre, men eftersom en af bilerne ikke ville starte maatte Santa koere os hen til vores naeste destination for saa at koere tilbage og hente alle de andre. I mellemtiden skulle vi gaa en smuk tur gennem en lille regnskov hvor subtropiske planter snoede sig op af de mange traeer. Da vi kom tilbage var der kommet en reservebil som de andre kunne koere rundt i. Vi koerte saa ned til vores sidste destination nemlig Lake Mc. Kensey. Denne soe var den smukkeste. Desvaerre var det regnvejr og skyerne var taettet sammen paa himmelen, saa naar vi foerst havde kastet os ud i vandet var det meget koldt at komme op igen. Endnu engang spillede vi bold og efter at have gjort dette i et par timer maatte vi videre saa vi kunne naa vores faerge kl. 15:00.
Da vi ankom til vores hostel lidt senere paa dagen var jeg spaendt paa at hoere om den soede lille possum havde overlevet. Det viste sig at det havde den ikke og dette blev jeg ret ked af. Senere paa aftenen skulle vi alle fra turen ud at spise. Vi endte paa en kinesisk restaurant, ikke noget at raabe hurra for. Da vi kom tilbage til vores hostel satte vi os ud i baren. Her kom Alex som tidligere paa ugen havde hjulpet mig med at ringe til dyrelaegen. Han sagde at det gjorde ham ondt at den lille possum ikek overlevede og her spurgte han mig saa om jeg havde lyst til at fodre hostellets egen lille possum, det ville jeg selvfoelgelig gerne. Saa jeg klatrede op paa en stige og her saa ejg lige ind i oejnene paa den soedeste lille possum. Endnu et dyr jeg har faat stor karligehd for.
Jeg sad og snakkede med Miranda og Laura samt et par fra Iralnd som lige ledes havde vaeret med paa turen. Jeg vidste at jeg ikke skulle for sent i seng, for naeste dag skulle jeg tidligt op og med bussen (The Greyhound) til Brisbane.
Laura og jeg sluttede vores aften af med at se 'Bridesmaids', en sindssygt sjov film!.
Naeste morgen spiste jeg morgenmad med pigerne og sagde saa farvel til alle de andre. Det viste sig at jeg skulle med sammen bus som Justin (Florida), saa ham og jeg snakkede sammen hele vejen. Han er 31 aar. Har sagt sit hus op samt sit  job som ingenoer og har saa valgt at rejse rundt i Australien i et aar. Han droemmer om at blive dykkerinstruktoer. Dette synes jeg selv lyder ret fristende!
Da jeg endelig ankom til Brisbane efter 4 timers koersel maatte jeg slaebe min kuffert rundt i byen i en time foer jeg fandt mit hostel. Her kom jeg paa vaerelse med en irsk fyr ved navn Owen, to engelske fyre og en fyr fra Tyskland.
Jeg hilste paa dem og bestemte mig saa for at gaa lidt paa eventyr i Brisbane. Denne by er indbegrebet af hygge. Jeg gik over Victoria Bridge og her kom jeg over i en bydel hvor der befandt sig en masse hyggeligt cafeer. Bl.a en chokolade cafe som hedder ' Max Brenner'. HEr kan man faa en pizza med chokolade, skumfiduser og hvad der ellers hoerer til i den kategori, der var alt lige fra gammeldags vafler til varm hvid chokolade med skumfiduser, jordbaer med chokolade fondu etc. desvaerre smagte jeg intet af det da jeg i bund og grund var sulten efter noget ordentligt, saa jeg satte mig ned paa en asiatisk restaurant hvor jeg bestilte et af mine foretrukne nemlig Laksa suppe med kylling. Det var saa laekkert!.
Efter at have faaet indsnust en stor del af den hyggelige atmosfaere maatte jeg vende snuden hjemad til mit hostel. Igen skulle jeg nemlig ikke for sent i seng, for jeg skulle op kl. 04:00 naeste morgen og saa med toget til lufthavnen.
Da jeg kom tilbage til mit hostel var en af de engelske fyre tilbage paa vaerelset. Det endte med at ham og jeg saa 'Bridesmaids' sammen, virkelig sjovt! Og jeg kunne se den igen hvis det skulle vaere. Herefter sagde jeg godnat til ham og lagde mig til at sove.
Midt om natten vaagner jeg saa ved en svag lyd, den bliver lige pludselig hoejer og dette er saa en pige som ligger og faar orgasme i koejen over mig. Den ene englaender havde aabenbart vaeret i byen og havde saa slaebt det her med hjem. Til at starte med vidste jeg ikke rigtig hvad jeg skulle goere, men efter at det blev hoejere og hoejere var jeg saa rasende at jeg floej ud af sengen for saa at se direkte paa dem og sige' seriously!'. Jeg skaeldte dem ud og sagde at jeg skulle tidligt med flyet og havde altsaa brug for min soevn. Jeg mener helt aerligt hvor lidt respekt kan man lige have for sine medmennesker!! Pigen blev saa pinligt beroert at hun gemte sig i dynen. Jeg kunne ikke lade vaere med at grine indeni mig selv efer at jeg lagde mig tilbage i koejen.Ikke engang en time efter ringede mit vaekkeur og det var saa tid til at tage toget mod lufthavnen. Jeg var saa traet!. Jeg sad 5 timer i flyet og da jeg endelig ankom til Perth (WA) kom min mormor og hentede mig. Danny, Mette og Nicoline var ved at goere klar til at rejse til Danmark kl. 15:00 saa vi alle naede lige at spise frokost sammen. Herefter tog jeg mig en laang power nap. Da jeg vaagnede havde mormor koert de andre til lufthavnen. Senere kom Per hjem fra arbejde. Vi sad og noed laekker aftensmad sammen og nu er det sengetid.
I morgen skal mormor og jeg ind og spise morgenmad paa Pers hotel og saa kl. 16:45 tager jeg flyet mod Bangkok for at tage flyet til Danmark.

Min rejse er nu endt og det har vaeret fantastisk. Jeg havde aldrig i mit liv forestillet mig at jeg skulle begive mig ud paa saa spontan en rejse. Det har vaeret alle de haardttjente penge vaerd og jeg har uden tvivl planer om at vende tilbage. Jeg har forelsket mig i Australien. Jeg har set og oplevet saa meget. Mange nye venner har jeg faaet og der er rig mulighed for at besoege folk i hele verden nu. Jeg har nydt hvert sekund og hver dag har vaeret et eventyr! imens jeg har varet her har jeg gjort mig mange tanker og jeg foeler nu at det er tid til at komme hjem. Min familie og venner venter derhjemme og jeg kan ikke vente til at se dem alle igen!.
Tak til alle jer der har fulgt troligt med i min blog:)
Vi ses snart lille Dk<3

Diving at Great Barrier reef, et lille paradis kaldet Whit Sunday, en lille landsby kaldet Agnes Water, 21 timer i The Greyhound Bus og nu Harvey Bay

Kære lille Danmark.

Grunden til jeg ikke har skrevet de sidste dage skyldes at jeg har kørt fra by til by ned ad østkysten og flere af disse små landsbyer har ikke nogen internetforbindelse. Nu befinder jeg mig endelig et sted hvor der er forbindelse og det er ovenikøbet gratis:)

Det sidste jeg skrev var at jeg skulle ud at dykke ved Great Barrier Reef. Denne tur slog virkelig benene væk under mig. Vi stod tidligt op om morgenen og gik ned til havnen, hvor vi hoppede på en stor båd. Vi sejlede en times tid før vi ankom til vores første dyk. Noget jeg virkelig nød var at stå ved styrbord og se ud over havet, imens sejlede vi rimelig stærkt så det gav lidt af et adrenalin rush :)
Det første dyk var fantastisk! Her hoppede vi i dykkerfinnerne og vores snorkelmasker. Hvis i undrer jer over hvorfor jeg ikke valgte at scuba dykke skyldes det at jeg ikke kan udligne, så mine ører har ikke godt af trykket. Jeg var lidt nervøs for om jeg ville gå glip af noget når nu jeg kun snorklede, men jeg var heldig både at se to skilpadder, en rokke, en masse smukke farverige fisk og en lille haj! Jeg mener hvor heldig kan man være!.
Jeg var på denne båd sammen med Sidsel og en af hendes veninder Aoife, hun stammer fra Irland. Vi piger havde en skøn dag.
Da vi havde dykket det første sted måtte vi alle dykke tilbage til båden for så at komme ind og få lækker frokost. Her blev serveret fisk, pille-rejer, lækker salat, brød - samt te, kaffe og kage. Det kunne man ikke klage over.
Ved det næste dyk begav vi os ud sammen med en af dykker instruktørerne. Han viste os de mange smukke farverige koraller, men som mange af jer nok ved så er mange af korallerne destrueret så de har mistet deres farver og istedet er der mange grålige koraller, det er ærgerligt og utroligt synd, men dette skyldes de mange turister som synes at de skal træde på korallerne. Jeg nød virkelig at blive vist rundt i havet, men vi var en stor gruppe kun bestående af piger og mange af dem der kom fra Holland, Canada og USA virkede meget usikre når de snorklede så af en eller anden grund blev de ved med at dykke ind i Sidsel og jeg og dette var ret irriterende. Men da vi kom op lagde vi os op på dækket og her nød vi ellers bare lyden af bølgerne der slog ind på båden. Inden vi så os om var vi endnu inde på land og det var enden på vores fantastiske dyk ved Great Barrier Reef, med andre ord en perfekt dag!
Vi tre piger gik tilbage til vores hostel/party-hostel. Her mødtes jeg med de irske drenge som jeg delte værelse med og vi gik sammen ned og spiste i baren. I blandt de irske fyre var der en som er kaldet Richard, ham og jeg fik snakket en del og blev enige om at jeg måtte komme til Irland og besøge ham en dag. Mens jeg sad med de irske drenge kom to engelske fyre hen og den ene af dem som hedder Daniel og jeg endte med at sidde og snakke i flere timer. Jeg forlod ham og hans kammerat Michael for at gå op og skifte til lidt mere festligt outfit, så da jeg kom tilbage var der blevet skruet op for musikken, på væggene befandt sig flere fladskærme som viste utallige musikvideoer og alle tænkelige lamper lyste i alle farver i hele baren, folk begyndte at vælte ind og vi befandt os nu midt i en kæmpe fest. Daniel, Michael og jeg sad og snakkede og havde ellers bare en sjov aften. Vi kørte lidt vores interne jokes, og det blev kun sjovere for hver ting der blev sagt.
Da klokken nærmede sig 02:00 blev vi alle tre lidt sultne og begav os ud i den lille by, som består af meget få butikker. Eftersom vi ikke rigtig kunne finde noget at spise fulgte drengene mig tilbage til mit hostel og herefter gik jeg i seng.
Næste morgen stod jeg meget tidligt op, for dagen forinden havde jeg booket mig en tur som skal vare resten af min tid her i Australien. Jeg skulle tage The Greyhound Bus ned til Airlie Beach, hvorfra jeg skulle med en båd (The Camira) ud og opleve Whit Sundays. Så jeg hoppede på The Grey Hound og her sad jeg i 11 timer, før vi endelig om aftenen kom til Airlie Beach. Jeg ankom til mit Hostel (Base Backpackers) og her må jeg sige at jeg fandt mig godt tilpas. Dette lille hostel ser ikke ud af meget, men når man kommer om bag ved befinder sig små hytter, en lækker pool og i hvert lille træ hang små hængekøjer, i mine øjne var dette Paradis. Da jeg kom op på mit værelse så jeg at jeg endnu engang var den eneste pige på værelse med 3 drenge. Denne gang var de fra Tyskland. Jeg snakkede kort med dem for så at mødes med fire norske piger som jeg havd emødt på vej til Airlie Beach i bussen. Vi fem havde planlagt at spise middag sammen, men det viste sig at to af pigerne led af allergi for alt så vi måtte nøjes med en kinesisk restaurant og her fik altså serveret den mest ringe mad jeg længe har smagt, utroligt skuffet! Herefter ville vi tage en hurtig drink og så tage i byen, men vi blev hurtigt trætte og jeg endte med at gå tilbage til mit hostel. Her sad drengene fra min hytte udenfor og jeg endte med at sætte mig ned sammen med dem. Vi havde en hyggelig aften, men jeg var nødt til at gå tidligt i seng for at kunne komme op og med båden til Whit Sundays næste morgen.

Næste morgen stod jeg med bussen ned til havnen hvor vi steg på en lille båd kaldet The Camira. Denne var meget charmerende med sin lilla farve og istedet for at sidde på selve båden var den designet så vi kunne sidde på et trampolin-lignende underlag og så kigge direkte ned på havet. Det var fantastisk. Vi sejlede på det turkisblå hav og alle steder var at skimte små grønne øer, simpelthen paradis!. Vi sejlede langt ud og på vejen lærte jeg adskillige mennesker at kende. Bl.a. to israelske fyre som jeg faktisk var naboer til i hytten i Airlie Beach, og jeg snakkede ligeså med to hollandske fyre. Vi hyggede os med at lægge og sole os på "dækket" og tage billeder af alle de smukke øer. Da vi havde sejlet forholdsvis lang tid ankom vi til et sted hvor vi skulle snorkle. Vi var nødt til at iføre os dykkerdragter, da der desværre kunne befinde sig stingers jellyfish (giftige vandmænd) derfor gjorde det dykket en smule usikkert og jeg syntes ikke rigtig at kunne få øje på noget. Me havet var skønt og udsigten var fabelagtig.
Vi sejlede videre hvortil vi endelig kom til vores destination, Haven Beach. Denne strand er få skridt fra at været et paradis. Sandet er som pudder og består af bitte små krystaller. Når du står på stranden kan du kun spejde ud over det klare turkise hav. Et magisk øjeblik!.
Herefter sejlede vi tilbage og imellemtiden fik vi serveret lækker frokost. Bestående af grillet fisk, kylling i satay, salat, cous cous og pasta, virkelig lækkert!.
Vi lagde os ud på "dækket" og her lå ellers bare og slappede af. Jeg kom i snak med en amerikansk pige og hendes veninde fra Sidney. De begge arbejder for google, så det var lidt spændende at høre om. Vi sad ellers bare og nød udsigten med benene ud over kanten, brisen i håret og skøn musik i højtalerne.
Da vi kom tilbage til Airlie Beach havde jeg egentlig ikke noget sted at være indtil kl. 23:45 hvor jeg skulle med natbussen mod Agnes Water, men drengene som jeg havde delt værelse med havde været søde at invitere mig over til jeg skulle afsted. Så jeg tilbragte aftenen med at sidde og snakke med disse søde fyre og de spurgte mig og jeg ikke havde lyst til at rejse sammen med dem ned mod Byron Bay. Havde jeg ikke haft en billet hjem havde jeg uden tvivl gjort det, for vi havde det fantastisk sammen.
Da klokken nærmede sig 23:00 begyndte jeg stille og roligt at trille min kuffert ned mod stationen hvor The Greyhound Bus skulle samle mig op. Inde i bussen var jeg heldig at få to sæder, så jeg puttede mig godt ind i min sovepose og de 10 timer i bussen mærkedes på ingen måde.
Næste morgen ankom vi til Agnes Water og her blev jeg samlet op af en bus som skulle køre mig til mit hostel, Cool Bananas. Her checkede jeg ind og gik så ned mod den lille lokale by hvor jeg ville finde mig lidt morgenmad. Eftersom jeg ingen aftensmad havde fået dagen før var jeg virkelig sulten så jeg bestilte en stor frugtsalat, en muffin og en kop Chai latte. Mens jeg sad og ventede på min morgenmad fik jeg lige pludselig øjenkontakt med en som jeg bestemt fandt bekendt. Dette var Luci som jeg havde mødt på min tur i Monkey Mia i Vest Australien. Vi begge fik lidt et chok og omfavnede straks hinanden. Hendes veninde Andrea var der også så vi sad og snakkede om hvor vi hver især havde oplevet indtil videre. Her kommer en anden pige forbi, som viser sig at være en pige som de havde mødt på en tur til Alice Springs. Vi alle fik et godt grin over hvor lille verden nogen gange er. Da Luci og Andrea skulle videre blev jeg siddende sammen med den fjerde, også kaldet Isabelle og stammer fra Schweiz hvor de andre ligeså er fra, Isabelle er 35 år. Hun har sagt sit job som Human Resources op samt sin lejlighed for at rejse verden rundt. Hende og jeg tog en tur på stranden og da vi havde ligget her nogle timer gik vi hver til sit for at spise. Jeg valgte at spise på en af de lokale caféer. Jeg fik serveret den største portion pasta med lækker pesto, kyllig og parmesan. Jeg spiste ikke engang halvdelen. Her kom Isabelle forbi og hende og jeg satte os ned og fik os lidt koldt at drikke og sad så og snakkede hele aftenen. Da jeg vendte tilbage til mit hostel satte jeg mig udenfor og snakkede med to søde britiske piger som jeg delte værelse med. De to skulle blive i Harvey BAy fem uger mere, da de havde fået job på vores hostel og istedet for at få løn fik de gratis logi, internet og mad. Da klokken nærmede sig de elleve smuttede jeg i seng.
Næste morgen, dvs. i dag skulle jeg endnu engang tidligt op for at tage The Greyhound Bus videre mod Harvey Bay. Det tog kun 4 timer og jeg sad sammen med Isabelle. Da vi ankom til Harvey BAy blev vi taget imod af ejerne af hostellet og herefter blev vi vist ind på vores værelser. Jeg er kommet på værelse med to søde tyske piger og en hollandsk pige ved navn Miranda.Miranda er 29 år og snakker som et vandfald. Men hun er god nok og jeg har bl.a. fundet ud af at hun har malet et stort maleri på en væg hjemme i Holland, som hun er blevet kendt for og så snart hun vender tilbage til Holland har hun planen at starte sit eget firma som vægdesigner.
Senere mødtes jeg med Isabelle for at få lidapas her fik vi 8 stykker sushi for 7 dollar og en iskaffe. Ikke dårligt!
Her kl. 18:00 var vi til briefing omkring vores kommende tre-dages tur til Fraser Island. Her skal vi nemlig køre rundt i sandet og alle skal være opmærksom på hvordan vi skal gribe alle tænkelige farer an. Bl.a må vi ikke svømme i havet da der er stor chance for at spotte tiger hajer, om aftenen kommer dingoerne frem og vi har lært hvordan vi skal tage armene ind til kroppen og gå langsomt tilbage. Jeg kan kun sige at jeg glæder mig ubeskriveligt til denne tur. Det bliver endnu et spændende eventyr.
Sov sødt lille Dk.

Farvel til Melbourne og gode venner, lyn tur til Sidney og Gilligans i Cairns

Kære lille Danmark.

I forgårs havde Toby og jeg som sagt taget de to tyske piger med på en rundvisning i byen. Om aftenen satte vi os ind på en lille lokal restaurant kaldet "Coconut House" her havde de den lækreste malajkanske mad. jeg selv fik en Laksa suppe med tofu og grøntsager. Virkelig lækkert!.
Efter vi havde spist tog Toby, Anna og jeg toget ned til Skt. Kilda Beach, da Toby og jeg et par dage forinden havde hørt at man kunne være heldig at se pingviner hvis man tog derned efter 19:00. Toget tog en halv time og da vi ankom til stranden var det bælgravende mørkt. Vi gik alle tre og ledte nøje efter pingviner, men der var desværre ingen at se. Lige pludselig kan vi høre to kalde på os i mørket, vi går dem i møde og her står et ældre ægtepar. Kvinden var oprindeligt fra Kroatien og manden var oprindeligt fra Italien. De begge spurgte os hvorfor vi gik rundt på stranden så sent, hvortil vi svarede at vi ledte efter pingvinerne. Her grinte de begge og fortalte os at den person der havde fortalt os der var pingviner ved Skt. Kilda Beach havde snydt os. De sagde at det eneste sted det var muligt at opleve pingviner var ved Phillip Island, som ligger nogle timers kørsel fra Melbourne.
Vi blev og snakkede med de to ældre, og inden vi havde set os om var en tur til Phillip Island arrangeret. Dog kunne jeg ikke selv komme med da jeg jo skulle med flyet næste morgen. Men den søde dame fra Kroatien som hedder Jela spurgte os om vi ikke havde lyst til at bo hos hende istedet for at skulle betale for hostel hver dag. Jeg fortalte hende at jeg rigtig gerne ville, men at jeg desværre forlod Melbourne næste morgen. Her spurgte hun mig så om jeg ikke ville sove hjemme hos hende denne nat og så kunne hun køre mig til lufthavnen næste dag. Det skal lige siges at Jela og jeg bare havde en form for connection fra start, så det føltes ikke forkert at skulle sove hjemme hos hende. Jela er 62 år og manden, dvs. hendes eksmand Samy er i samme aldergruppe. De havde været gift i mange år men nu er de bare rigtig gode venner og nyder at tilbringe tid med hinanden i ny og næ. Vi blev enige om at tage med i Jela og Samy's bil for så at hente mine ting på vores hostel og så sætte de andre to af. Da vi ankom til vores backpacker hostel blev jeg lige pludselig i tvivl om det nu var sikkert, og jeg trak Toby til siden for at høre ham om hans mening. Jeg følte at jeg jeg skulle gøre det for det ville være endnu et spontant eventyr, men samtidig havde jeg en underlig følelse i maven, og jeg måtte bruge lang tid på at tage en beslutning om jeg skulle gøre det eller ej. Efter lang overvejelse måtte jeg desværre gå ned til Jela og Samy som holdte i bilen nede ved indgangen af vores hostel. Jeg fortalte Jela at jeg virkelig gerne ville besøge hende en anden dag, men at jeg lige nu ikke følte at det var helt sikkert. Hun forstod heldigvis. De to kørte væk igen og den søde mand, Samy fældede en tåre. Som Jela siger så er han verdens mest sensitive mand. Det var hårdt og hele aftenen havde været lidt underlig, fordi vi var jo taget til stranden for at møde pingviner og fra det ene sekund til det andet stod vi med et par nye kære venner og havde mulighed for at tilbringe tid med dem. Jeg snakkede med Toby om vores lidt underlige aften og vi gik op på vores værelse. Her var Anna stadig vågen og lige som vi havde sat os alle tre for at slappe lidt qf går døren op. Her står vores fjerde roommate Jared, som er fra Cairns. Han havde sine to svenske venner med og de spurgte os om vi ikke havde lyst til at komme med i byen. Jeg følte ikke rigtig for det, men eftersom at en af de svenske fyre fik mig overtalt endte vi med at tage ned på en natklub oppe midt i byen. Her fik vi danset hele aftenen og jeg havde det super sjovt!.

Næste morgen skulle jeg tidligt op, for jeg skulle tjekke ud af mit værelse inden 10:00. Jeg vækkede Toby og som en slags afskedsgave ville Toby give brunch inde i byen, så da vi begge havde gjort os klar og jeg havde fået pakket alle mine ting gik vi op på en hyggelig restaurant hvor vi havde siddet og fået en kop kaffe et par aftener forinden. Vi vendte tilbage fordi stedet havde en hyggelig atmosfære og fordi de spillede rigtig god jazz i baggrunden. Vi fik en kop Chai te og en virkelig smagfuld omelet. Da vi havde siddet og nydt det et par timer og fået snakket lidt fulgte Toby mig ned til shuttle bus stationen. Her skulle jeg tage bussen ind til lufthavnen. Det var lidt hårdt eftersom vi er blevet så gode venner, men det er jo bare på gensyn.

Da jeg ankom til lufthavnen blev jeg lige pludselig ringet op af Jela. Hun ringede og ønskede mig en god tur, og så sagde hun at jeg måtte love at sende hende et jule kort, samt skrive så snart jeg var i Melbourne. Så næste gang jeg kommer til Melbourne har hun sagt at jeg skal bo i hende fine lille hus ude på landet, jeg får mit eget værelse, hun vil tage mig rundt i hele Victoria (landsdelen hvor Melbourne hører til) og jeg må blive der lige så længe som jeg lyster:) Hun fortalte mig at eftersom hun selv har fem sønner, så følte hun at jeg var den datter hun aldrig fik. Så det var lidt hårdt at tage afsked i telefonen.

Flyet skulle nu gå fra Melbourne til Sidney hvor vi skulle mellemlande og så videre til Cairns. Dvs. at så snart vi landede i Sidney vidste jeg at jeg havde præcis 2 timer til at se operahuset, så jeg skyndte mig ned til togstationen hvor jeg spurgte en af togkontrollørerne om jeg kunne nå at tage toget ind til Sidney centrum og se operahuset, her så han lidt skeptisk ud, men jeg bookede en togbillet uden at tøve og skyndte mig med toget. Det tog ca. 35 min. før vi ankom til Sidney, Cirkular Quey. Jeg løb fra stationen ned til havnen og så snart jeg kunne se operahuset rev jeg kameraet op af tasken og begyndte ellers at klikke løs. Jeg fik det fra alle vinkler og for at det ikke skal være løgn, så købte jeg en t-shirt bare for at bevise at jeg altså også var i Sidney:)
Jeg skyndte mig tilbage til togstationen hvor jeg hoppede på toget tilbage til lufthavnen. Her gik flyet til Cairns. I flyet fik jeg lidt at spise og så kom jeg i kontakt med pigen ved siden af mig. Hendes navn er Sarah og hun kommer fra Boston i USA. Vi snakkede lidt og da vi endelig ankom til Cairns splittede vi en taxa til vores hostels eftersom både hendes og mit hostel lå inde i byen.
Da jeg ankom var jeg MEGET træt og jeg skulle nu bare op at sove. Men Gilligans, som er navnet på vores hostel er et stort partyhus, og ikke nok med det så er jeg som den eneste pige blevet kastet ind på et værelse med 5 drenge, så jeg fik ikke meget søvn i nat. Underforstået at ude på vores balkon holder de fest hver aften.
Jeg bor på samme hostel som Sidsel og hende og jeg samt hendes room mate skal op til Great Barrier Reef og snorkle i morgen, så det glæder jeg mig ubeskriveligt til!.

Melbournes skoenne atmosfaere og nogle ret ubelejlige opkald

Hej allesammen.

Jeg har nu vaeret i Melbourne i fire dage. jeg er indlogeret paa et backpacker place kaldet Melbourne International backpackers. Toby, fyren som koerte vores wicked camper bor paa samme vaerelse som mig, saa ham og jeg har tilbragt de sidste dage sammen med at gaa op og ned af Melbournes hyggelige gader, det famoese Queen Victoria Market og ellers bare nydt atmosfaeren.
I gaar hendvendte jeg mig til et flight center, hvor jeg fik bestilt min billet til Cairns, Queensland. Jeg rejser i morgen kl. 14:00. Igaar aftes tog Toby og jeg ind til byen og fandt en hyggelig restaurent hvor vi sad og snakkede til langt ud paa natten.
Jeg kontaktede Sidsel saa snart jeg havde bestilt min billet, og eftersom at baade Sidsel og jeg ikke har mange penge tilbage proevede vi lykken med at couch surfe (sofa surfe). Vi har nemlig begge hoert godt om dette couch surfing i Cairns, saa vi ville give det et forsoeg. Der er en hjemmeside som er decideret egnet til at soege efter couches, men eftersom at jeg kunne huske en hjemmeside hvor man lige ledes kan soege efter couches proevede jeg ogsaa denne. Denne kaldes "Gumtree.com.au" (kan ikke anbefales). for eftersom at jeg endelig havde lavet en annonce hvori der stod at vi var to piger fra Danmark som soegte couches, saa gik der kun en dag og naeste dag fik jeg hundredevis af sms'er og opkald fra fremmede som tilboed husly. MEN!! et af opkaldene var fra en mand, som ringede med hemmeligt nummer. Han loed meget opstemt i telefonen og blev ved med at spoerge om jeg ikke ville have en fodmassage, dette sagde jeg selvfoelgelig nej til, herefter spurgte han mig med en meget ubehagelig munter stemme om jeg nogensinde havde proevet at faa slikket min fod fra taaspids op til anklen. her lagde jeg med det samme roeret paa! Dette var lidt et chock, men eftersom det kun er mit mobil nummer i Australien tog jeg det ikke saa tungt. Om aftenen da Toby og jeg saa sad inde paa restaurenten blev jeg igen ringet op af et hemmeligt nummer. Denne mand loed lidt yngre, men han spurgte mig om min veninde og jeg havde mulighed for at betale for husly paa en anden maade end med penge, hvortil jeg saa spurgte ham hvad det skulle vaere og her svarede han sex. Saa jeg vil bestemt ikke anbefale denne hjemmeside til nogen!. Da vi kom hjem havde to nye piger, tyske piger.. SURPRISE!!! booket sig ind paa vores vaerelse, saa i dag har Toby og jeg taget dem under vores vinge for at vise dem rundt i byen.
Jeg glaeder mig helt ubeskrivelig til at tage med flyet til Cairns i morgen:)

With the Wicked camper to Kangaroo Island, The Great Ocean Road and finally Melbourne

Hej alle sammen. Jeg er nu endelig ankommet til Mlbourne efter en 5 dages roadtrip. De første to dage brugte vi på Kangaroo Island. Grunden til at vi valgte at tage på denne road trip skyldtes at vi i Adelaide på vores Hostel mødte en anden tysk fyr ved navn Toby. Han fortalte at han rigtig gerne ville til Melbourne via The Great Ocean Road, og eftersom at han havde kørekort kunne han sagtens køre bilen. Vi fire blev enige om at splejse til at leje en wicked camper (en backpacker camper). Vi lejede den for 5 dage. 

Toby og jeg hentede vores wicked camper kl. 09:00 om morgenen næste dag. Da vi kørte derfra virkede det hele meget usikkert og vi var begge enige om at denne camper ikke var særlig stabil. Da vi kørte derfra fandt vi hurtigt en tank hvor vi kunne fylde benzin på. Her ringede jeg til wicked camper – udlejerne og fortalte at Toby og jeg altså kun havde kørt i denne 20 min., men det føltes som om at den faldt sammen under os. Manden jeg talte med sagde at vi skulle skynde os at køre tilbage. Da vi kom tilbage var mekanikeren venlig at køre os rundt i den for at vise at der ingen fare var ved denne. Vi tog billeder af camperen sådan at vi kunne være sikre på at de ikke kunne charge os for nogle af de fejl  og mangler camperen havde.

Herefter kørte vi tilbage til vores hostel hvor Lisa og Fabi ventede på os. De havde pakket alle vores ting sammen, så vi kunne køre med det samme.  Inden vi kørte mod havnen tog vi en tur i supermarkedet coles, hvor vi købte mad ind til de næste 5 dage.

Herefter havde vi en smule travlt for vi skulle nå færgen til Kangaroo Island kl. 13:00 men efter at have kørt et stykke tid fandt vi ud af at vi var kørt den forkerte vej og vi ville på ingen måde kunne nå vores færge kl. 13:00. Heldigvis var vi heldige at da vi endelig kom til havnen, hvor færgen skulle sejle fra viste det sig at der gik en kl. 15:00 vi var der 5 min. i. Det tog ca. 45 min. At sejle os over til Kangaroo Island.

Da vi ankom valgte vi at køre til Kings Cote, hvor vi valgte at leje os ind for natten. Her parkerede vi vores camper og så skulle vi have noget at spise. Fabi og jeg tog pasta og pesto under armen og gik op i det lille primitive køkken som var tilknyttet camping pladsen. Vi lavede pasta med pesto og tomater, og det smagte nu fint. Herefter gik vi alle fire op i det store udendørs fællesrum, hvor vi sad og spillede kort, hørte musik og snakkede hele natten. Jeg havde taget min laptop med, så vi sluttede det hele af med et par afsnit californication.

Om natten skulle vi alle fire sove i camperen. I camperen hænger to primitive senge i loftet, og på bunden af camperen ligger to madrasser. Lisa og Fabi var hurtige til at tage de to senge, så Toby og jeg måtte lægge på ”gulvet”. Aldrig har jeg ligget så dårligt. Pga. at der bagi er to sæder, som kan ligges ned, kunne vi ikke få lagt madrasserne i samme højde, så da jeg vågnede op de 10 gange jeg nu vågnede i løbet af natten havde jeg blå mærker på ryg, arme og på min hals. (Det var radbrækkende).

Vi vågnede op kl. 07:00 hvorefter vi kørte fra camping pladsen ned til en strand hvor vi satte vores lille bord samt fire små stole op. Her sad vi og nød vores morgenmad, mens vi så på de søde pelikaner der gik og nippede i sandet. De lokale fiskere var klar til at trække i sine waders og så var det ellers tid til at trække fisk i land. 

Herefter kørte vi mod Vivonne Bay beach hvor den smukkeste strand skulle ligge. Det var ikke løgn, den var så smuk og synet af de store hvide bølger som slog mod bugten samt solens stråler som lagde sig nede i vandkanten gjorde dette til et paradis. Her valgte vi at ligge os i solen en lille halv time inden turen gik videre mod The Kelly Hill Caves. Her gik vi en smuk tur på 20 min. Gennem junglen af store barkede træer, grønne planter og små grottehuler.

Den næste destination var Hanson Bay Sanctuary hvor vi skulle gå en ”Koala Walk”. Her gik vi ad en lang sti, som var side om side med en masse eukalyptus træer, og her så vi de sødeste små koalabjørne. Synet af disse små plyssede plysbjørne var simpelthen det bedste!

Herefter kørte vi ned til Admirals Arch. Her spiste vi vores medbragte sandwiches. Da vi havde spist gik vi ned mod havet, her kunne vi se det klareste turkisblå hav, med kæmpe bølger som slog ind på de grønne klipper og ikke nok med det, så boltrede små søløver sig på klipperne og kastede sig i de store bølger. Det var ubeskriveligt!

Herfra kørte vi i mange timer før vi nåede vores destination hvor vi skulle overnatte. Kl. var 21:00 da vi ankom og vi alle havde siddet i bilen hele dagen, så et bad var virkelig tiltrængt. Planen var at koge pasta med ricotta, men eftersom der intet komfur var ved campingpladsen måtte vi klare os med sandwiches. Vi alle var trætte, så vi sluttede aftenen af med at lægge os ind i vores ”senge” i camperen og så lå vi og så californication på min lap top. 

Næste morgen skulle vi tidligt op og med færgen tilbage til Adelaide. Da vi ankom til Adelaide gik turen mod Melbourne. Den første dag brugte vi kun på at køre maaaaaaaaaange timer. Vi havde dog et hurtigt stop ved "The Pink Salt Lake". Herefter kørte vi ellers til kl. var omkring 23:00 om aftenen. Vi holdte ind ved en Mc. Donalds i Portland hvor vi indtog vores aftensmad, og herefter holdte vi camperen ind til siden, så den lå side om side med motorvejen. Jeg fik ikke lukket et øje den nat. Hver gang jeg kunne høre en bil komme mod os med 80 km/t. kunne jeg ikke rigtig slappe af før jeg vidste at den var kørt forbi os og ikke ind i os. Om morgenen stod vi op tidligt. Vi slog vores lille bord samt stole ud og så sad vi ellers og spiste vores müsli med udsigt ud til motorvejen og havet. 

Herefter kørte vi et par timer og endelig nåede vi "The Great Ocean Road". Her stoppede vi ind ved hver seværdighed. The Great Ocean Road er 243 km. lang Her så vi bl.a. "Loch Ard Gorge", "London Bridge", "The Grotto" og selvfølgelig "The Twelve Apostles". Det var utroligt smukke syn vi fik set den dag. Jeg var især fascineret af en fantastisk smuk strand, som lå gemt nede blandt de kæmpe limestones klipper. Denne lå nede ved Port Campbell National Park. Fuldstændig som paradis!.

Da vi havde set de fleste seværdigheder begyndte det at blive mørkt, og Toby måtte køre i mørke ned gennem bjergene, som vi måtte krydse for at komme til Melbourne. Gennem hele vores tur brugte vi alle fire tid på at lege en leg kaldet "Black Stories". Her gælder det om at én giver de andre korte informationer omkring et dødsfald og ud fra disse informationer skal de andre spørge ind og på den måde find eud af hvordan mordet/selvmordet etc. blev begået. Vi brugte mange timer på dette, hvilket var virkelig underholdende. Om natten holdte vi ind ved en strand, hvor vi om natten kunne se direkte op på den mørke stjerneklar himmel.

Om morgen blev vi vækket af lyden af folk der råbte og rendte frem og tilbage, det viste sig at alle de lokale surfere hver morgen stod tidligt op for at "ride bølgen". Det var et fedt syn!. 

Vi kørte ind på en lille cafe ved navn "Swell" nær byen Torquey. Dette var en lille lokal hippie cafe, hvor de lokale surfere spiste brunch. Her var en rigtig hyggelig atmosfære. Vi spiste morgenmad her og nu gik turen så endelig til Melbourne. Da vi ankom skulle vi finde et backpacker place hvor jeg og Toby kunne overnatte. Lisa og Fabi kendte nogen som de var heldige at kunne bo hos. Jeg endte med at booke mig ind på et backpacker place kaldet "Melbourne International Backpackers". Da vi havde booket os ind skulle vi videre ud til en lille Suburb i nærheden af Melbourne hvor vi skulle aflevere vores Wicked Camper. Grundet at stedet lå et stykke ude måtte vi ringe efter en taxi som kunne bringe os tilbage til Melbourne. Om aftenen ringede jeg sammen med min veninde Sidsel hjemmefra. Jeg vidste nemlig at hun var i Melbourne, så hende og jeg mødtes til en hyggelig snak på "Face Pie" hvor vi nød et stykke kage og en kop Chai te. Hende og jeg snakkede om hvor sjovt det kunne være at rejse sammen, så vi har aftalt at vi vil mødes i Cairns i midten af ugen og så have nogle sjove uger der. Eftersom vi begge er ved at løbe tør for penge har vi planer om at klare os ved at "Couch surfe" ( sofa surfe). Dvs. at folk oppe i Cairns tilbyder folk at sove hos dem, for så til gengæld at være med på at tage med ud på oplevelser og den slags. Vi har kun hørt godt om dette og det bedste af det hele - det er gratis:) 

I dag tog jeg sammen med Toby ind til det lokale marked kaldet "Victorian Market" her fik vi lidt morgenmad og gik ellers og nød atmosfæren. Melbourne er en fantastisk by. Her er meget blandede typer, og byen i sig selv emmer af god stemning og gademusikanter i alle hjørner. Jeg er personligt blevet ret glad for den. Herefter gik vi op i byen hvor vi gik rundt og observerede folkene og de små shops rundt omkring. Jeg var oppe for at undersøge hvad en flybillet til Cairns vil komme til at koste mig, og jeg satser på at rejse dertil enten onsdag eller torsdag. Nu bliver jeg på dette backpacker hostel et par dage og så må vi se hvad der så kommer til at ske. Jeg bor på værelse med Toby og en svensk pige ved navn Nadine, samt en aussie ved navn Jared. Nadine og jeg har snakket lidt sammen om at tage ud at spise en af dagene. Dette hostel kan rumme 400 backpackers og ude i køkkenet, som er i connection med stuen står folk 24/7 og kokkererer. I fjernsynet kører alle de populære serier så som "VENNER", "How I Met Your Mother" etc. det er et fint hostel jeg har fundet mig her:) 

Ankommet til Alice Springs, 3 dages tur til Ayers Rock og Kings Canyon, The Flintstones i Coober Pedy og en laaaang køretur til Adelaide.

Hej lille Danmark.


Jeg er i dag kommet hjem fra en meget forvirrende men dog god tur til Alice Springs. Lisa, Fabi og jeg ankom til Alice Springs mandag. Vi var meget trætte og valgte kun at snuppe en hurtig sandwich. Vi købte flue net samt hatte, som vi ville få brug for på vores kommende tre-dages tur til Uluru. Jeg valgte at gå op og studere byen nærmere. Her bor en stor mængde aboriginals. Lisa, Fabi og jeg boede på et hostel kaldet Toddy's. Da vi bookede vores accomodation havde Toddy's set så find ud, men da vi kom dertil opdagede vi hurtigt at der havde været gang i fotoshop på deres brochurer. Badeværelset vil jeg skyde på ikke har været ren-gjort det sidste år. Der lå hår i afløbene og kakerlakkerne løb om kap på badeværelses gulvet. Jeg var ikke kommet på samme værelse som Fabi og Lisa, så jeg delte værelse med en virkelig flink fyr fra Tai Wan kaldet Jack. Om aftenen inden vi gik i seng opdagede jeg at min telefon var løbet tør for strøm. Jeg spurgte derfor Lisa om hun ikke ville være sød at komme ind og vække mig næste morgen, hvilket hun ville. Vi skulle op kl. 04:00 da bussen til Uluru vill hente os meget tidligt. Da jeg gik i seng lå jeg ikke særlig komfortabelt. Jeg havde fået en madras hvori fjederen stak op igennem, så jeg måtte lægge mig i en underlig position for at lægge godt.
Næste morgen bliver jeg vækket af at døren bliver sparket ind. Her står guiden som har kørt alle de andre til Uluru. Han råber "Sabrine, are you here?" Jeg bliver frygtelig forskrækket og kigger så op fra min sovepose. Han fortæller mig at klokken er 10:00 og at min bus inc. Fabi og Lisa var kørt for længe siden. Jeg kravler ned fra den øverste køje og grundet den kæmpe forskrækkelse begynder jeg at græde. Han fortæller mig at de havde været inde og se om jeg lå i min seng, men pga. at jeg havde forputtet mig så godt ned i soveposen havde de ikke kunne se mig og jeg havde ikke kunnet høre dem. Han fortalte mig at jeg skulle skynde mig ned til receptionen. At de ville ordne det hele for mig. Jeg skyndte mig at tage noget tøj på og løb med tårer i øjnene ned til receptionen. Jeg siger til receptionisten at jeg var blevet vækket af den tilbagekommende guide og at han havde sagt jeg skulle gå ned til hende. Hun kigger meget overraskende på mig og siger "Where have you been?, we thought you were dead!".Jeg fortæller hende at Lisa skulle have vækket mig, men at hun ikke havde og var nu kørt afsted uden mig. Damen fortæller mig at Lisa og Fabi havde stået nede i receptionen og sagt at jeg ikke var på mit værelse. Det kunne jeg slet ikke forstå, så jeg begyndte nu at tro at de havde forladt mig med vilje. Jeg græd virkelig meget den morgen, for det hele var så surrealistisk. Nu var jeg helt alene i Alice Springs, i midten af ingenting. Heldigvis var receptionisten så sød at booke min tur fra dagen derefter, så jeg stadig ville komme på min tur. Jeg skulle bare blive i Alice Springs én dag mere, hvilket jeg absolut ikke ville, men det var jeg nødt til. Selvom det var meget mod min vilje så måtte jeg overnatte endnu en nat på Toddy's. Da receptionisten havde ringet til mit rejseselskab, samt fortalt dem at jeg var blevet efterladt af mine rejsekammerater bestemte jeg mig for at gå op i byen og købe noget morgenmad. Jeg tog min computer med, så jeg kunne skrive til mine forældre hvad der var sket. Jeg sad oppe på den lokale kaffebar i 4 timer, faktisk rigtig hyggeligt. Men jeg fik indtaget ALT for meget coffein. Da jeg kom tilbage til Toddy', mit hostel var Jack (min room mate fra Tai Wan) kommet tilbage fra en 1-dages tur. Ham og jeg snakkede sammen og jeg fandt ud af at han var fotograf. Jeg bestemte mig for at ringe til min gamle klassekammerat Sidsel fra Skt. Knuds da hende og jeg havde snakket om at mødes. Da jeg skriver til hende fortæller hun mig at hun lige i dette sekund ankom til Alice Springs sammen med sin gruppe. Derfor bestemte vi os for at mødes om aftenen. Jeg blev kørt med taxa op til Rock bar, og her sad Sidsel og jeg og snakkede til sent hen på natten. Det var så dejligt at snakke lidt dansk igen!. Vi havde en rigtig hyggelig aften og aftalte at mødes i Melbourn når jeg kom hjem fra min 3-dages tur. Herefter tog jeg en taxa hjem tilbage til Toddys og denne gang havde jeg selv sat mit vækkeur.
Næste morgen stod jeg op kl. 04:00 det viste sig at Jack min room mate selv skulle med på turen, hvilket jeg var glad for, for så kendte jeg da én. Vi belv hentet i bus af vores guide Wayne, også kaldet John Wayne. Vi blev samlet op fra 8 forskellige hostels og herefter gik turen så til en kamelfarm. Her kunne man få lov at ride en kamel, men eftersom jeg både havde prøvet det i Egypten sammen med mine forældre og i Tunesien sammen med Patrick valgte jeg at springe over, så sparede jeg også de penge. Herefter kørte vi i laaang tid indtil vi ankom til vores camp nær Uluru. Vi spiste sandwichs og herefter kørte Wayne os op til Uluru. Her vandrede vi igennem Valley of the Winds ved Kata Tjuta. Det var utroligt smukt, men vinden blæste meget og der var 37 grader. Det var ALT for varmt. Faktisk måtte vi ikke vandre den tur vi rigtig skulle have vandret grundet at den var lukket pga. temperaturen. De risikerer nemlig ikke at folk dehydrerer. Wayne vores guide huskede os hele tiden på at drikke vand. Vi drak noget der ligner 4-5 liter om dagen, hvilket er rigtig meget vand. Da vi havde vandret gennem Valley of the Winds kørte han os ud til Uluru, hvor vi skulle se solnedgangen over Ayers Rock. Det var SÅ smukt. Pga. solnedgangen skiftede denne kæmpe store sten farve og an kunne slet ikke få øjnene fra den. Da vi havde stået og taget en masse billeder kørte vi hjem til vores camp. På vejen blev jeg lidt trist, hvilket Jack observerede. Han var så sød at give mig en serviet til at tørre øjnene. han sagde "En til dig og en til mig". Det var så sødt. Han er en utroligt sød fyr, og så havde ham og jeg en sjov joke med at når jeg spurgte ham om noget sagde han "Hej" hvilket jo betyder goddag på dansk, og på hans sprog betyder det "hvad" så jeg sagde altid hej igen og på den måde kunne vi blive ved (bare noget intern humor mellem Jack og jeg :)) Da vi ankom til campen hvor vi skulle overnatte stod drengene for maden mens pigerne legede gæt og grimasser. Det var nu meget sjovt. Til aftensmad fik vi kængurukød, beef, cous cous salat, coleslaw og kamelpølser. Føj!! Jeg brød mig virkelig ikke om kamel! En pige fra Sydkorea kaldet Yumi og jeg bestemte os for at tage et varmt bad ovenpå den laange dag. Da vi kom tilbage troede vi alle at vi skulle sove i telte men det viste sig at vi skulle sove udenfor ved åben nattehimmel i vores "SWAG" (en kæmpe sovepose med indbygget madras, lavet af et kraftigt materiale(militær)). Her skulle vi alle lægge vores sovepose i. Da vi alle havde lagt os til rette kiggede på op på himmelen. Det var så magisk. Jeg så flere stjerneskud og stjernerne samt månes var så klare. Jeg lå og kiggede i timevis lige indtil at Wayne vores guide råbte at vi skulle stå op. Her var kl. 04:00 om morgenen. Vi skulle alle skynde os at spise morgenmad for nu skulle vi endnu engang se Uluru, men denne gang ved solopgang. Da vi kom dertil fik vi endnu en smukt syn at se. Denne gang var Ayers Rock meget mørk, og med tiden blev den mere rød grundet at solen stod op bagved. Herefter kørte Wayne os direkte hen til Ayers Rock, hvor vi nu skulle gå 10,5 km. rundt om stenen. Her kom jeg i snak med en Irsk pige ved navn Gráinne. Hende og jeg snakkede os igennem hele turen og lærte hinanden rigtig godt at kende. På vejen bliver vi indhentet af vores tour guide Wayne, som var hoppet i løbetøjet. Det skal lige siges at hele turen igennem havde han travlt med at vise hvor god han var til alt, hvor stærk han var til alt etc. Det var ret træls i længden. Men jeg fik snakket en del med ham eftersom jeg sad oppe foran sammen med Jack. Da vi kom tilbage til bussen kom jeg i snak med en sød italians fyr ved navn Matteo. Han kom fra Rom i Italien, var fotograf og var her sammen med sin kæreste Kattiana. De to fik jeg snakket en del med. Utroligt søde mennesker. De inviterede mig endda til Rom en dag, så det glæder jeg mig til. Da vi tog bussen videre til The Culturel Centre hvor vi nu skulle høre lidt om aboriginals fulgtes jeg sammen med Yumi og Gráinne. Vi te havde det ret hyggeligt sammen. Herefter kørte vi tilbage til lejren og spiste burgere. Nu skulle vi køre 4,5 time inden at vi kom til Kings Canyon. På vejen i bussen aftalte jeg med vores guide at vi skulle holde et surprice party for Jack, da jeg vidste at han fyldte 28 år. Vi aftalte det ved at skrive små sedler, og dette observerede Gráinne. Hun troede straks at der var noget mellem guiden og jeg, men jeg fortalte hende meget diskret at det var grundet Jacks fødselsdag. Jeg bad Wayne om at skaffe en kage med nogen lys, men eftersom vi var ude i ingenting (the out back) måtte vi klare os med en frugtkage som lå bag i bilen. Jeg havde aftalt med Wayne at jeg skulle distrahere Jack, så Wayne kunne fortælle alle de andre at vi ville holde ham hans fødselsdag. Under aftensmaden bad jeg Jack følge mig til toiletterne hvilke lå 5 min. fra campen. Han var så sød at følge mig hele vejen med sin lille lygte. Da vi kom tilbage var kagen sat på bordet med lys i, der var kommet et banner op at hænge og vi begyndte alle at synge fødselsdagssang. Jack blev så overrasket og så glad :) Han gav mig et kæmpe kram og sagde at det ville han aldrig glemme :) Det var en rigtig hyggelig aften. Da vi alle havde spist skulle vi endnu engang meget tidligt i seng. Gráinne og jeg, samt de to søstre fra Melbourne Georgia og Lou lå og snakkede lidt. På et tidspunkt kommer jeg på den fantastiske ide at fortælle Gráinne et eventyr af H.C. Andersen. Men eftersom at jeg nu skulle oversætte det blev det til en helt ny version. Jeg valgte at fortælle klods Hans og derfor blev det nu til "Clumpy Hans". Gráinne fortalte mig at hun syntes det var et genialt eventyr og vi lå og havde de sjoveste natte timer. Næste morgen dvs. kl. 05:00 blev vi vækket for nu skulle vi op og vandre i Kings Canyon. Vi kørte derop og nærmest søvngængende vandrede vi op af de stejle trin. Efter at have klatret op et par minutter begyndte vi at få det varm, pulsen steg og vi alle vågnede så småt. Heroppe i Kings Canyon så vi den smukkeste natur. Bl.a Garden of Eden (Edens have). Vi vandrede rundt heroppe i ca. 3 timer. Heroppe gik jeg selvfølgelig sammen med den søde Gráinne. Vi begyndte ligeså at snakke sammen med en pige, som var her sammen med sin søster og bror. Hun hedder Lucy og kommer lidt ude fra London. Efter vi havde gået Kings Canyon rundt tog vi tilbage til campen for spise Wraps og herefter gik turen hjem til Alice Springs. Under busturen hjem spurgte jeg Wayne om det ikke var muligt at arrangere en middag for os allesammen, så vi på den måde kunne tage ordenligt afsked. Han ringede til en lokal restaurant kaldet "Annies Place". Her skulle vi alle møde op kl. 20:00 efter vi havde været i bad og gjort os klar. Han gjorde os opmærksom på at vi alle bare skulle begynde at spise og så ville han selv dukke op lidt senere. Vi alle bestilte maden og det var godt nok ikke det bedste, men stemningen blev dog løftet da det viste sig at samme aften var der Death metal koncert inde i gården, som lå tilknyttet til restauranten. Matteo og jeg gik ud for at se koncerten og jeg må sige at jeg aldrig har set så skræmmende en fyr før. Når han sang lød han som Darth Vader fra Star Wars og i hovedet lignede han en abe. Han var virkelig uhyggelig. Folk til koncerten stod og headbangede til alle hans udbrud. Da Matteo og jeg kom tilbage til restaurenten var Gráinne mødt op sammen med sin kæreste. Hun havde nemlig været på denne tre dages tur alene uden ham, da han havde været på den før, så han (Mike) havde siddet hjemme på Toddy's og søgt arbejde, eftersom at han og Gráinne skal til at bosætte sig i Australien. Nu da vi alle var samlet tog vi videre til en bar inde i centrum kaldet "Bo's saloon". Her var der live musik. Virkelig country stile. Da de havde spillet et par timer gik der en dj på og vi piger dansede løs hele natten. Jeg aftalte med Gráinne og Mike at eftersom jeg næste dag skulle overnatte i Coober Pedy, så skulle vi mødes der. Jeg skulle nemlig op næste morgen og med "The Grey Hound"- bus. Da kl. var ca. 24:00 tog Matteo, Kattiana og jeg en taxa tilbage til Toddy's. Vi sagde farvel til hinanden og udvekslede numre, så vi kunne holde kontakten. Næste morgen stod jeg op kl. 08:00 jeg tjekkede ud af Toddy's og gik op til "The Greyhound"- station hvor jeg skulle vente på bussen. Da den endelig kom kørte vi i noget der ligner 9 timer inden vi endelig kom til Coober Pedy. Det var egentlig ikke meningen at jeg skulle til Coober Pedy, men Wayne min tour guide havde talt så godt om det og eftersom jeg nu igen var på egen hånd havde jeg ikke rigtig nogen direkte plan. Oveni havde jeg jo aftalt med Gráinne og Mike at vi skulle mødes der. Da jeg endelig kom til Coober Pedy steg jeg ud af bussen og her fik jeg øje på Lisa og Fabi. Jeg var rasende og jeg valgte bare at gå dirkete over til Gráinne og Mike som holde og vented epå mig i bilen. Lige som Mike er ved at sætte speederen i bund banker det på bildruden. Det var Lisa. Jeg steg ud og hun spurgte mig hvor jeg havde været. Vi begge ligned et kæmpe spørgsmålstegn. Både Lisa og Fabi forklarede mig at de under hele deres tur havde troet der var sket mig det værste. Jeg spurgte dem hvorfor de aldrig havde vækket mig, hvorefter de sagde at de havde været på mit værelse flere gange den morgen, men at jeg ikke lå i den nederste køje. Her fortæller jeg dem så at jeg hele tiden har ligget i den øverste køje. Det hele havde været et stor misforståelse. Det viser sig at de gerne vil rejse sammen med mig og at de faktisk havde haft ringet til hotellet og spurgt efter mig, hvorefter de havde fået fortalt at jeg var taget på en tur dagen efter. Det hele var så kaotisk og jeg havde jo aftalt at blive i Coober Pedy sammen med Gráinne og Mike så jeg aftalte med Lisa og Fabi at vi skulle mødes på vores hostel dagen efter i Adelaide, dvs. i dag. Jeg tog altså med Gráinne og Mike ind på vores accomodation "Bed Rock". Grunden til at Coober Pedy skulle være så fantastisk var at byen skulle være en undergrunds by. Men det viste sig at byen var meget lille og meget død. Dog var vores hotel ret specielt, da det var en mine. Hele hotellet var bygget ind i minen. Vi følte os som familien flintstones. Overfor hotellet lå en lille restaurant. Her fik vi os lidt at spise for så at gå tilbage til hotellet. Det viste sig at ud over os tre, var der kun én dreng boede på hotellet. Han dukkede op senere på aftenen.Hans navn er Emilio. Han er oprindeligt fra Coober Pedy, men han havde ikke været her i fire år eftersom han er flyttet til Adelaide. Nu var han kommet tilbage for at sælge sin fars gamle grund samt alle hans mine maskiner. Hans far gik desværre bort for 6 måneder siden, så nu havde han valgt at blive i Coober Pedy og få solgt det hele inden han kunne tage tilbage til Adelaide og studere. Emilio er kun 17 år. En utroligt empatisk fyr og meget intelligent. Vi alle fire havde en hyggelig aften. Bl.a hyggede vi os med at vi levede i en grotte vi sagde "Here are we sitting in our little cave drinking tea". og " Here are we sitting in our little cave watching Happy Feet (en animations tegnefilm, som gik i fjernsynet). Da kl. var 01:00 gik vi i seng. Det var oprindeligt meningen at jeg skulle blive i Coober Pedy til kl. 20:25 om aftenen i dag, men fordi at der ingenting er at lave i denne by valgte jeg at tage med Mike og Gráinne til Adelaide. Vi kørte i 9 timer inden vi endelig ankom. Da jeg kom ind på mit hostel var Lisa og Fabi ved at lave mad. Over maden fik vi snakket det hele igennem og nu er der igen styr på tingene. Det har været en fantastisk uge, og på trods af misforståelserne så har jeg fået endnu en på opleveren på mit australske eventyr. 
Godnat lille Danmark<3

Arrived to Adelaide, party in the lycium Lounge with the accomodation folks

Hej allesammen.

Så ankom vi endelig til Adelaide efter en laaang togtur. Vi ankom igår ca. da kl. var 06:30 her i Adelaide. Vi hyrede en taxa og blev kørt direkte til vores accomodation hvor vi skal sove de næste to dage. Vi havde forventet det værste, men det viser sig at være et virkelig godt motel. Her er rent, et stort køkken, der en lille balkon hvor vi alle sidder ude og om aftenen, og så ligger det lige inde midt i byen. Da Lisa, Fabian og jeg ankom var det første vi gjorde at tage et bad og ligge os til at sove. Vi vågnede ca. da kl. var 13:00. Herefter gik vi op i byen, bl.a. ind på det lokale marked hvor vi tullede rundt. Vi var alle tre meget sultne så vi satte os ind og fik en sandwich samt en kop kaffe. Herfter handlede vi lidt ind til aftensmad og så kiggede vi lidt i butikker. Der skete ikke det helt store. Da vi kom hjem lavede vi lidt mad (pasta med pesto, en typisk studenterspise) og herefter satte vi os ud til alle de andre der bor på vores accomodation. Der er en tysker ved navn Phillip, en fraskmand ved navn Charles, Et par fra Chile kaldet Fernanda og Max, en pige fra USA kaldet Karen og et par stykker mere. Vi endte med at sidde og snakke hele aftenen  med god musik og med udsigt ud til byen. Rigtig hyggeligt! Da vi havde siddet og snakket og de fleste havde fået lidt at drikke endte vi med at tage i byen. Min første bytur i Australien. Vi tog ind på en lounge club kaldet Lycium Lounge. Her spillede de en masse gode numre, så jeg blev der til kl. 04:00 i morgen. Lisa og Fabian havde fået rigeligt at drikke så de var taget tidlige hjem, men jeg blev sammen med Phillip, Karen og en anden tysker kaldet Stefan. Karen, hende fra USA er en typisk stereotype. Hun har botox i hele hovedet, måden hun går på er en blanding af catwalk og fordi hun er så trænet så minder hun lidt om en fra militæret. På trods af det var hun ganske flink.

I dag kl. 12:00 vækkede Fabian mig, fordi at han havde travlt med at komme ind til byen. Han har nemlig efter en dags overvejelse bestemt sig for at få en tatovering. Så Lisa, Fabian og jeg gik op i byen hvor vi fik os lidt morgenmad og så var det ellers ned til tatovøren. Han har fået en tatovering som skal symbolisere ham og hens bedste ven, og han har smilet lige siden han fik de lavet. Jeg regner med at vi bare skal slappe af i dag. Lige nu sidder jeg de på balkonen alene med en blåbær-drik og nyder stilheden, mens solen skinner ned på mig :)

I morgen skal vi med toget (The Ghan) til Alice Springs kl. 12:20 og så vil vi være i Alice kl. 13:45 dagen efter. Så det bliver utroligt spændende!