Hej lille Danmark.
Jeg er i dag kommet hjem fra en meget forvirrende men dog god tur til Alice Springs. Lisa, Fabi og jeg ankom til Alice Springs mandag. Vi var meget trætte og valgte kun at snuppe en hurtig sandwich. Vi købte flue net samt hatte, som vi ville få brug for på vores kommende tre-dages tur til Uluru. Jeg valgte at gå op og studere byen nærmere. Her bor en stor mængde aboriginals. Lisa, Fabi og jeg boede på et hostel kaldet Toddy's. Da vi bookede vores accomodation havde Toddy's set så find ud, men da vi kom dertil opdagede vi hurtigt at der havde været gang i fotoshop på deres brochurer. Badeværelset vil jeg skyde på ikke har været ren-gjort det sidste år. Der lå hår i afløbene og kakerlakkerne løb om kap på badeværelses gulvet. Jeg var ikke kommet på samme værelse som Fabi og Lisa, så jeg delte værelse med en virkelig flink fyr fra Tai Wan kaldet Jack. Om aftenen inden vi gik i seng opdagede jeg at min telefon var løbet tør for strøm. Jeg spurgte derfor Lisa om hun ikke ville være sød at komme ind og vække mig næste morgen, hvilket hun ville. Vi skulle op kl. 04:00 da bussen til Uluru vill hente os meget tidligt. Da jeg gik i seng lå jeg ikke særlig komfortabelt. Jeg havde fået en madras hvori fjederen stak op igennem, så jeg måtte lægge mig i en underlig position for at lægge godt.
Næste morgen bliver jeg vækket af at døren bliver sparket ind. Her står guiden som har kørt alle de andre til Uluru. Han råber "Sabrine, are you here?" Jeg bliver frygtelig forskrækket og kigger så op fra min sovepose. Han fortæller mig at klokken er 10:00 og at min bus inc. Fabi og Lisa var kørt for længe siden. Jeg kravler ned fra den øverste køje og grundet den kæmpe forskrækkelse begynder jeg at græde. Han fortæller mig at de havde været inde og se om jeg lå i min seng, men pga. at jeg havde forputtet mig så godt ned i soveposen havde de ikke kunne se mig og jeg havde ikke kunnet høre dem. Han fortalte mig at jeg skulle skynde mig ned til receptionen. At de ville ordne det hele for mig. Jeg skyndte mig at tage noget tøj på og løb med tårer i øjnene ned til receptionen. Jeg siger til receptionisten at jeg var blevet vækket af den tilbagekommende guide og at han havde sagt jeg skulle gå ned til hende. Hun kigger meget overraskende på mig og siger "Where have you been?, we thought you were dead!".Jeg fortæller hende at Lisa skulle have vækket mig, men at hun ikke havde og var nu kørt afsted uden mig. Damen fortæller mig at Lisa og Fabi havde stået nede i receptionen og sagt at jeg ikke var på mit værelse. Det kunne jeg slet ikke forstå, så jeg begyndte nu at tro at de havde forladt mig med vilje. Jeg græd virkelig meget den morgen, for det hele var så surrealistisk. Nu var jeg helt alene i Alice Springs, i midten af ingenting. Heldigvis var receptionisten så sød at booke min tur fra dagen derefter, så jeg stadig ville komme på min tur. Jeg skulle bare blive i Alice Springs én dag mere, hvilket jeg absolut ikke ville, men det var jeg nødt til. Selvom det var meget mod min vilje så måtte jeg overnatte endnu en nat på Toddy's. Da receptionisten havde ringet til mit rejseselskab, samt fortalt dem at jeg var blevet efterladt af mine rejsekammerater bestemte jeg mig for at gå op i byen og købe noget morgenmad. Jeg tog min computer med, så jeg kunne skrive til mine forældre hvad der var sket. Jeg sad oppe på den lokale kaffebar i 4 timer, faktisk rigtig hyggeligt. Men jeg fik indtaget ALT for meget coffein. Da jeg kom tilbage til Toddy', mit hostel var Jack (min room mate fra Tai Wan) kommet tilbage fra en 1-dages tur. Ham og jeg snakkede sammen og jeg fandt ud af at han var fotograf. Jeg bestemte mig for at ringe til min gamle klassekammerat Sidsel fra Skt. Knuds da hende og jeg havde snakket om at mødes. Da jeg skriver til hende fortæller hun mig at hun lige i dette sekund ankom til Alice Springs sammen med sin gruppe. Derfor bestemte vi os for at mødes om aftenen. Jeg blev kørt med taxa op til Rock bar, og her sad Sidsel og jeg og snakkede til sent hen på natten. Det var så dejligt at snakke lidt dansk igen!. Vi havde en rigtig hyggelig aften og aftalte at mødes i Melbourn når jeg kom hjem fra min 3-dages tur. Herefter tog jeg en taxa hjem tilbage til Toddys og denne gang havde jeg selv sat mit vækkeur.
Næste morgen stod jeg op kl. 04:00 det viste sig at Jack min room mate selv skulle med på turen, hvilket jeg var glad for, for så kendte jeg da én. Vi belv hentet i bus af vores guide Wayne, også kaldet John Wayne. Vi blev samlet op fra 8 forskellige hostels og herefter gik turen så til en kamelfarm. Her kunne man få lov at ride en kamel, men eftersom jeg både havde prøvet det i Egypten sammen med mine forældre og i Tunesien sammen med Patrick valgte jeg at springe over, så sparede jeg også de penge. Herefter kørte vi i laaang tid indtil vi ankom til vores camp nær Uluru. Vi spiste sandwichs og herefter kørte Wayne os op til Uluru. Her vandrede vi igennem Valley of the Winds ved Kata Tjuta. Det var utroligt smukt, men vinden blæste meget og der var 37 grader. Det var ALT for varmt. Faktisk måtte vi ikke vandre den tur vi rigtig skulle have vandret grundet at den var lukket pga. temperaturen. De risikerer nemlig ikke at folk dehydrerer. Wayne vores guide huskede os hele tiden på at drikke vand. Vi drak noget der ligner 4-5 liter om dagen, hvilket er rigtig meget vand. Da vi havde vandret gennem Valley of the Winds kørte han os ud til Uluru, hvor vi skulle se solnedgangen over Ayers Rock. Det var SÅ smukt. Pga. solnedgangen skiftede denne kæmpe store sten farve og an kunne slet ikke få øjnene fra den. Da vi havde stået og taget en masse billeder kørte vi hjem til vores camp. På vejen blev jeg lidt trist, hvilket Jack observerede. Han var så sød at give mig en serviet til at tørre øjnene. han sagde "En til dig og en til mig". Det var så sødt. Han er en utroligt sød fyr, og så havde ham og jeg en sjov joke med at når jeg spurgte ham om noget sagde han "Hej" hvilket jo betyder goddag på dansk, og på hans sprog betyder det "hvad" så jeg sagde altid hej igen og på den måde kunne vi blive ved (bare noget intern humor mellem Jack og jeg :)) Da vi ankom til campen hvor vi skulle overnatte stod drengene for maden mens pigerne legede gæt og grimasser. Det var nu meget sjovt. Til aftensmad fik vi kængurukød, beef, cous cous salat, coleslaw og kamelpølser. Føj!! Jeg brød mig virkelig ikke om kamel! En pige fra Sydkorea kaldet Yumi og jeg bestemte os for at tage et varmt bad ovenpå den laange dag. Da vi kom tilbage troede vi alle at vi skulle sove i telte men det viste sig at vi skulle sove udenfor ved åben nattehimmel i vores "SWAG" (en kæmpe sovepose med indbygget madras, lavet af et kraftigt materiale(militær)). Her skulle vi alle lægge vores sovepose i. Da vi alle havde lagt os til rette kiggede på op på himmelen. Det var så magisk. Jeg så flere stjerneskud og stjernerne samt månes var så klare. Jeg lå og kiggede i timevis lige indtil at Wayne vores guide råbte at vi skulle stå op. Her var kl. 04:00 om morgenen. Vi skulle alle skynde os at spise morgenmad for nu skulle vi endnu engang se Uluru, men denne gang ved solopgang. Da vi kom dertil fik vi endnu en smukt syn at se. Denne gang var Ayers Rock meget mørk, og med tiden blev den mere rød grundet at solen stod op bagved. Herefter kørte Wayne os direkte hen til Ayers Rock, hvor vi nu skulle gå 10,5 km. rundt om stenen. Her kom jeg i snak med en Irsk pige ved navn Gráinne. Hende og jeg snakkede os igennem hele turen og lærte hinanden rigtig godt at kende. På vejen bliver vi indhentet af vores tour guide Wayne, som var hoppet i løbetøjet. Det skal lige siges at hele turen igennem havde han travlt med at vise hvor god han var til alt, hvor stærk han var til alt etc. Det var ret træls i længden. Men jeg fik snakket en del med ham eftersom jeg sad oppe foran sammen med Jack. Da vi kom tilbage til bussen kom jeg i snak med en sød italians fyr ved navn Matteo. Han kom fra Rom i Italien, var fotograf og var her sammen med sin kæreste Kattiana. De to fik jeg snakket en del med. Utroligt søde mennesker. De inviterede mig endda til Rom en dag, så det glæder jeg mig til. Da vi tog bussen videre til The Culturel Centre hvor vi nu skulle høre lidt om aboriginals fulgtes jeg sammen med Yumi og Gráinne. Vi te havde det ret hyggeligt sammen. Herefter kørte vi tilbage til lejren og spiste burgere. Nu skulle vi køre 4,5 time inden at vi kom til Kings Canyon. På vejen i bussen aftalte jeg med vores guide at vi skulle holde et surprice party for Jack, da jeg vidste at han fyldte 28 år. Vi aftalte det ved at skrive små sedler, og dette observerede Gráinne. Hun troede straks at der var noget mellem guiden og jeg, men jeg fortalte hende meget diskret at det var grundet Jacks fødselsdag. Jeg bad Wayne om at skaffe en kage med nogen lys, men eftersom vi var ude i ingenting (the out back) måtte vi klare os med en frugtkage som lå bag i bilen. Jeg havde aftalt med Wayne at jeg skulle distrahere Jack, så Wayne kunne fortælle alle de andre at vi ville holde ham hans fødselsdag. Under aftensmaden bad jeg Jack følge mig til toiletterne hvilke lå 5 min. fra campen. Han var så sød at følge mig hele vejen med sin lille lygte. Da vi kom tilbage var kagen sat på bordet med lys i, der var kommet et banner op at hænge og vi begyndte alle at synge fødselsdagssang. Jack blev så overrasket og så glad :) Han gav mig et kæmpe kram og sagde at det ville han aldrig glemme :) Det var en rigtig hyggelig aften. Da vi alle havde spist skulle vi endnu engang meget tidligt i seng. Gráinne og jeg, samt de to søstre fra Melbourne Georgia og Lou lå og snakkede lidt. På et tidspunkt kommer jeg på den fantastiske ide at fortælle Gráinne et eventyr af H.C. Andersen. Men eftersom at jeg nu skulle oversætte det blev det til en helt ny version. Jeg valgte at fortælle klods Hans og derfor blev det nu til "Clumpy Hans". Gráinne fortalte mig at hun syntes det var et genialt eventyr og vi lå og havde de sjoveste natte timer. Næste morgen dvs. kl. 05:00 blev vi vækket for nu skulle vi op og vandre i Kings Canyon. Vi kørte derop og nærmest søvngængende vandrede vi op af de stejle trin. Efter at have klatret op et par minutter begyndte vi at få det varm, pulsen steg og vi alle vågnede så småt. Heroppe i Kings Canyon så vi den smukkeste natur. Bl.a Garden of Eden (Edens have). Vi vandrede rundt heroppe i ca. 3 timer. Heroppe gik jeg selvfølgelig sammen med den søde Gráinne. Vi begyndte ligeså at snakke sammen med en pige, som var her sammen med sin søster og bror. Hun hedder Lucy og kommer lidt ude fra London. Efter vi havde gået Kings Canyon rundt tog vi tilbage til campen for spise Wraps og herefter gik turen hjem til Alice Springs. Under busturen hjem spurgte jeg Wayne om det ikke var muligt at arrangere en middag for os allesammen, så vi på den måde kunne tage ordenligt afsked. Han ringede til en lokal restaurant kaldet "Annies Place". Her skulle vi alle møde op kl. 20:00 efter vi havde været i bad og gjort os klar. Han gjorde os opmærksom på at vi alle bare skulle begynde at spise og så ville han selv dukke op lidt senere. Vi alle bestilte maden og det var godt nok ikke det bedste, men stemningen blev dog løftet da det viste sig at samme aften var der Death metal koncert inde i gården, som lå tilknyttet til restauranten. Matteo og jeg gik ud for at se koncerten og jeg må sige at jeg aldrig har set så skræmmende en fyr før. Når han sang lød han som Darth Vader fra Star Wars og i hovedet lignede han en abe. Han var virkelig uhyggelig. Folk til koncerten stod og headbangede til alle hans udbrud. Da Matteo og jeg kom tilbage til restaurenten var Gráinne mødt op sammen med sin kæreste. Hun havde nemlig været på denne tre dages tur alene uden ham, da han havde været på den før, så han (Mike) havde siddet hjemme på Toddy's og søgt arbejde, eftersom at han og Gráinne skal til at bosætte sig i Australien. Nu da vi alle var samlet tog vi videre til en bar inde i centrum kaldet "Bo's saloon". Her var der live musik. Virkelig country stile. Da de havde spillet et par timer gik der en dj på og vi piger dansede løs hele natten. Jeg aftalte med Gráinne og Mike at eftersom jeg næste dag skulle overnatte i Coober Pedy, så skulle vi mødes der. Jeg skulle nemlig op næste morgen og med "The Grey Hound"- bus. Da kl. var ca. 24:00 tog Matteo, Kattiana og jeg en taxa tilbage til Toddy's. Vi sagde farvel til hinanden og udvekslede numre, så vi kunne holde kontakten. Næste morgen stod jeg op kl. 08:00 jeg tjekkede ud af Toddy's og gik op til "The Greyhound"- station hvor jeg skulle vente på bussen. Da den endelig kom kørte vi i noget der ligner 9 timer inden vi endelig kom til Coober Pedy. Det var egentlig ikke meningen at jeg skulle til Coober Pedy, men Wayne min tour guide havde talt så godt om det og eftersom jeg nu igen var på egen hånd havde jeg ikke rigtig nogen direkte plan. Oveni havde jeg jo aftalt med Gráinne og Mike at vi skulle mødes der. Da jeg endelig kom til Coober Pedy steg jeg ud af bussen og her fik jeg øje på Lisa og Fabi. Jeg var rasende og jeg valgte bare at gå dirkete over til Gráinne og Mike som holde og vented epå mig i bilen. Lige som Mike er ved at sætte speederen i bund banker det på bildruden. Det var Lisa. Jeg steg ud og hun spurgte mig hvor jeg havde været. Vi begge ligned et kæmpe spørgsmålstegn. Både Lisa og Fabi forklarede mig at de under hele deres tur havde troet der var sket mig det værste. Jeg spurgte dem hvorfor de aldrig havde vækket mig, hvorefter de sagde at de havde været på mit værelse flere gange den morgen, men at jeg ikke lå i den nederste køje. Her fortæller jeg dem så at jeg hele tiden har ligget i den øverste køje. Det hele havde været et stor misforståelse. Det viser sig at de gerne vil rejse sammen med mig og at de faktisk havde haft ringet til hotellet og spurgt efter mig, hvorefter de havde fået fortalt at jeg var taget på en tur dagen efter. Det hele var så kaotisk og jeg havde jo aftalt at blive i Coober Pedy sammen med Gráinne og Mike så jeg aftalte med Lisa og Fabi at vi skulle mødes på vores hostel dagen efter i Adelaide, dvs. i dag. Jeg tog altså med Gráinne og Mike ind på vores accomodation "Bed Rock". Grunden til at Coober Pedy skulle være så fantastisk var at byen skulle være en undergrunds by. Men det viste sig at byen var meget lille og meget død. Dog var vores hotel ret specielt, da det var en mine. Hele hotellet var bygget ind i minen. Vi følte os som familien flintstones. Overfor hotellet lå en lille restaurant. Her fik vi os lidt at spise for så at gå tilbage til hotellet. Det viste sig at ud over os tre, var der kun én dreng boede på hotellet. Han dukkede op senere på aftenen.Hans navn er Emilio. Han er oprindeligt fra Coober Pedy, men han havde ikke været her i fire år eftersom han er flyttet til Adelaide. Nu var han kommet tilbage for at sælge sin fars gamle grund samt alle hans mine maskiner. Hans far gik desværre bort for 6 måneder siden, så nu havde han valgt at blive i Coober Pedy og få solgt det hele inden han kunne tage tilbage til Adelaide og studere. Emilio er kun 17 år. En utroligt empatisk fyr og meget intelligent. Vi alle fire havde en hyggelig aften. Bl.a hyggede vi os med at vi levede i en grotte vi sagde "Here are we sitting in our little cave drinking tea". og " Here are we sitting in our little cave watching Happy Feet (en animations tegnefilm, som gik i fjernsynet). Da kl. var 01:00 gik vi i seng. Det var oprindeligt meningen at jeg skulle blive i Coober Pedy til kl. 20:25 om aftenen i dag, men fordi at der ingenting er at lave i denne by valgte jeg at tage med Mike og Gráinne til Adelaide. Vi kørte i 9 timer inden vi endelig ankom. Da jeg kom ind på mit hostel var Lisa og Fabi ved at lave mad. Over maden fik vi snakket det hele igennem og nu er der igen styr på tingene. Det har været en fantastisk uge, og på trods af misforståelserne så har jeg fået endnu en på opleveren på mit australske eventyr.
Godnat lille Danmark<3
No comments:
Post a Comment