Tuesday 29 November 2011

Diving at Great Barrier reef, et lille paradis kaldet Whit Sunday, en lille landsby kaldet Agnes Water, 21 timer i The Greyhound Bus og nu Harvey Bay

Kære lille Danmark.

Grunden til jeg ikke har skrevet de sidste dage skyldes at jeg har kørt fra by til by ned ad østkysten og flere af disse små landsbyer har ikke nogen internetforbindelse. Nu befinder jeg mig endelig et sted hvor der er forbindelse og det er ovenikøbet gratis:)

Det sidste jeg skrev var at jeg skulle ud at dykke ved Great Barrier Reef. Denne tur slog virkelig benene væk under mig. Vi stod tidligt op om morgenen og gik ned til havnen, hvor vi hoppede på en stor båd. Vi sejlede en times tid før vi ankom til vores første dyk. Noget jeg virkelig nød var at stå ved styrbord og se ud over havet, imens sejlede vi rimelig stærkt så det gav lidt af et adrenalin rush :)
Det første dyk var fantastisk! Her hoppede vi i dykkerfinnerne og vores snorkelmasker. Hvis i undrer jer over hvorfor jeg ikke valgte at scuba dykke skyldes det at jeg ikke kan udligne, så mine ører har ikke godt af trykket. Jeg var lidt nervøs for om jeg ville gå glip af noget når nu jeg kun snorklede, men jeg var heldig både at se to skilpadder, en rokke, en masse smukke farverige fisk og en lille haj! Jeg mener hvor heldig kan man være!.
Jeg var på denne båd sammen med Sidsel og en af hendes veninder Aoife, hun stammer fra Irland. Vi piger havde en skøn dag.
Da vi havde dykket det første sted måtte vi alle dykke tilbage til båden for så at komme ind og få lækker frokost. Her blev serveret fisk, pille-rejer, lækker salat, brød - samt te, kaffe og kage. Det kunne man ikke klage over.
Ved det næste dyk begav vi os ud sammen med en af dykker instruktørerne. Han viste os de mange smukke farverige koraller, men som mange af jer nok ved så er mange af korallerne destrueret så de har mistet deres farver og istedet er der mange grålige koraller, det er ærgerligt og utroligt synd, men dette skyldes de mange turister som synes at de skal træde på korallerne. Jeg nød virkelig at blive vist rundt i havet, men vi var en stor gruppe kun bestående af piger og mange af dem der kom fra Holland, Canada og USA virkede meget usikre når de snorklede så af en eller anden grund blev de ved med at dykke ind i Sidsel og jeg og dette var ret irriterende. Men da vi kom op lagde vi os op på dækket og her nød vi ellers bare lyden af bølgerne der slog ind på båden. Inden vi så os om var vi endnu inde på land og det var enden på vores fantastiske dyk ved Great Barrier Reef, med andre ord en perfekt dag!
Vi tre piger gik tilbage til vores hostel/party-hostel. Her mødtes jeg med de irske drenge som jeg delte værelse med og vi gik sammen ned og spiste i baren. I blandt de irske fyre var der en som er kaldet Richard, ham og jeg fik snakket en del og blev enige om at jeg måtte komme til Irland og besøge ham en dag. Mens jeg sad med de irske drenge kom to engelske fyre hen og den ene af dem som hedder Daniel og jeg endte med at sidde og snakke i flere timer. Jeg forlod ham og hans kammerat Michael for at gå op og skifte til lidt mere festligt outfit, så da jeg kom tilbage var der blevet skruet op for musikken, på væggene befandt sig flere fladskærme som viste utallige musikvideoer og alle tænkelige lamper lyste i alle farver i hele baren, folk begyndte at vælte ind og vi befandt os nu midt i en kæmpe fest. Daniel, Michael og jeg sad og snakkede og havde ellers bare en sjov aften. Vi kørte lidt vores interne jokes, og det blev kun sjovere for hver ting der blev sagt.
Da klokken nærmede sig 02:00 blev vi alle tre lidt sultne og begav os ud i den lille by, som består af meget få butikker. Eftersom vi ikke rigtig kunne finde noget at spise fulgte drengene mig tilbage til mit hostel og herefter gik jeg i seng.
Næste morgen stod jeg meget tidligt op, for dagen forinden havde jeg booket mig en tur som skal vare resten af min tid her i Australien. Jeg skulle tage The Greyhound Bus ned til Airlie Beach, hvorfra jeg skulle med en båd (The Camira) ud og opleve Whit Sundays. Så jeg hoppede på The Grey Hound og her sad jeg i 11 timer, før vi endelig om aftenen kom til Airlie Beach. Jeg ankom til mit Hostel (Base Backpackers) og her må jeg sige at jeg fandt mig godt tilpas. Dette lille hostel ser ikke ud af meget, men når man kommer om bag ved befinder sig små hytter, en lækker pool og i hvert lille træ hang små hængekøjer, i mine øjne var dette Paradis. Da jeg kom op på mit værelse så jeg at jeg endnu engang var den eneste pige på værelse med 3 drenge. Denne gang var de fra Tyskland. Jeg snakkede kort med dem for så at mødes med fire norske piger som jeg havd emødt på vej til Airlie Beach i bussen. Vi fem havde planlagt at spise middag sammen, men det viste sig at to af pigerne led af allergi for alt så vi måtte nøjes med en kinesisk restaurant og her fik altså serveret den mest ringe mad jeg længe har smagt, utroligt skuffet! Herefter ville vi tage en hurtig drink og så tage i byen, men vi blev hurtigt trætte og jeg endte med at gå tilbage til mit hostel. Her sad drengene fra min hytte udenfor og jeg endte med at sætte mig ned sammen med dem. Vi havde en hyggelig aften, men jeg var nødt til at gå tidligt i seng for at kunne komme op og med båden til Whit Sundays næste morgen.

Næste morgen stod jeg med bussen ned til havnen hvor vi steg på en lille båd kaldet The Camira. Denne var meget charmerende med sin lilla farve og istedet for at sidde på selve båden var den designet så vi kunne sidde på et trampolin-lignende underlag og så kigge direkte ned på havet. Det var fantastisk. Vi sejlede på det turkisblå hav og alle steder var at skimte små grønne øer, simpelthen paradis!. Vi sejlede langt ud og på vejen lærte jeg adskillige mennesker at kende. Bl.a. to israelske fyre som jeg faktisk var naboer til i hytten i Airlie Beach, og jeg snakkede ligeså med to hollandske fyre. Vi hyggede os med at lægge og sole os på "dækket" og tage billeder af alle de smukke øer. Da vi havde sejlet forholdsvis lang tid ankom vi til et sted hvor vi skulle snorkle. Vi var nødt til at iføre os dykkerdragter, da der desværre kunne befinde sig stingers jellyfish (giftige vandmænd) derfor gjorde det dykket en smule usikkert og jeg syntes ikke rigtig at kunne få øje på noget. Me havet var skønt og udsigten var fabelagtig.
Vi sejlede videre hvortil vi endelig kom til vores destination, Haven Beach. Denne strand er få skridt fra at været et paradis. Sandet er som pudder og består af bitte små krystaller. Når du står på stranden kan du kun spejde ud over det klare turkise hav. Et magisk øjeblik!.
Herefter sejlede vi tilbage og imellemtiden fik vi serveret lækker frokost. Bestående af grillet fisk, kylling i satay, salat, cous cous og pasta, virkelig lækkert!.
Vi lagde os ud på "dækket" og her lå ellers bare og slappede af. Jeg kom i snak med en amerikansk pige og hendes veninde fra Sidney. De begge arbejder for google, så det var lidt spændende at høre om. Vi sad ellers bare og nød udsigten med benene ud over kanten, brisen i håret og skøn musik i højtalerne.
Da vi kom tilbage til Airlie Beach havde jeg egentlig ikke noget sted at være indtil kl. 23:45 hvor jeg skulle med natbussen mod Agnes Water, men drengene som jeg havde delt værelse med havde været søde at invitere mig over til jeg skulle afsted. Så jeg tilbragte aftenen med at sidde og snakke med disse søde fyre og de spurgte mig og jeg ikke havde lyst til at rejse sammen med dem ned mod Byron Bay. Havde jeg ikke haft en billet hjem havde jeg uden tvivl gjort det, for vi havde det fantastisk sammen.
Da klokken nærmede sig 23:00 begyndte jeg stille og roligt at trille min kuffert ned mod stationen hvor The Greyhound Bus skulle samle mig op. Inde i bussen var jeg heldig at få to sæder, så jeg puttede mig godt ind i min sovepose og de 10 timer i bussen mærkedes på ingen måde.
Næste morgen ankom vi til Agnes Water og her blev jeg samlet op af en bus som skulle køre mig til mit hostel, Cool Bananas. Her checkede jeg ind og gik så ned mod den lille lokale by hvor jeg ville finde mig lidt morgenmad. Eftersom jeg ingen aftensmad havde fået dagen før var jeg virkelig sulten så jeg bestilte en stor frugtsalat, en muffin og en kop Chai latte. Mens jeg sad og ventede på min morgenmad fik jeg lige pludselig øjenkontakt med en som jeg bestemt fandt bekendt. Dette var Luci som jeg havde mødt på min tur i Monkey Mia i Vest Australien. Vi begge fik lidt et chok og omfavnede straks hinanden. Hendes veninde Andrea var der også så vi sad og snakkede om hvor vi hver især havde oplevet indtil videre. Her kommer en anden pige forbi, som viser sig at være en pige som de havde mødt på en tur til Alice Springs. Vi alle fik et godt grin over hvor lille verden nogen gange er. Da Luci og Andrea skulle videre blev jeg siddende sammen med den fjerde, også kaldet Isabelle og stammer fra Schweiz hvor de andre ligeså er fra, Isabelle er 35 år. Hun har sagt sit job som Human Resources op samt sin lejlighed for at rejse verden rundt. Hende og jeg tog en tur på stranden og da vi havde ligget her nogle timer gik vi hver til sit for at spise. Jeg valgte at spise på en af de lokale caféer. Jeg fik serveret den største portion pasta med lækker pesto, kyllig og parmesan. Jeg spiste ikke engang halvdelen. Her kom Isabelle forbi og hende og jeg satte os ned og fik os lidt koldt at drikke og sad så og snakkede hele aftenen. Da jeg vendte tilbage til mit hostel satte jeg mig udenfor og snakkede med to søde britiske piger som jeg delte værelse med. De to skulle blive i Harvey BAy fem uger mere, da de havde fået job på vores hostel og istedet for at få løn fik de gratis logi, internet og mad. Da klokken nærmede sig de elleve smuttede jeg i seng.
Næste morgen, dvs. i dag skulle jeg endnu engang tidligt op for at tage The Greyhound Bus videre mod Harvey Bay. Det tog kun 4 timer og jeg sad sammen med Isabelle. Da vi ankom til Harvey BAy blev vi taget imod af ejerne af hostellet og herefter blev vi vist ind på vores værelser. Jeg er kommet på værelse med to søde tyske piger og en hollandsk pige ved navn Miranda.Miranda er 29 år og snakker som et vandfald. Men hun er god nok og jeg har bl.a. fundet ud af at hun har malet et stort maleri på en væg hjemme i Holland, som hun er blevet kendt for og så snart hun vender tilbage til Holland har hun planen at starte sit eget firma som vægdesigner.
Senere mødtes jeg med Isabelle for at få lidapas her fik vi 8 stykker sushi for 7 dollar og en iskaffe. Ikke dårligt!
Her kl. 18:00 var vi til briefing omkring vores kommende tre-dages tur til Fraser Island. Her skal vi nemlig køre rundt i sandet og alle skal være opmærksom på hvordan vi skal gribe alle tænkelige farer an. Bl.a må vi ikke svømme i havet da der er stor chance for at spotte tiger hajer, om aftenen kommer dingoerne frem og vi har lært hvordan vi skal tage armene ind til kroppen og gå langsomt tilbage. Jeg kan kun sige at jeg glæder mig ubeskriveligt til denne tur. Det bliver endnu et spændende eventyr.
Sov sødt lille Dk.

No comments:

Post a Comment