Saturday 19 November 2011

With the Wicked camper to Kangaroo Island, The Great Ocean Road and finally Melbourne



Hej alle sammen. Jeg er nu endelig ankommet til Mlbourne efter en 5 dages roadtrip. De første to dage brugte vi på Kangaroo Island. Grunden til at vi valgte at tage på denne road trip skyldtes at vi i Adelaide på vores Hostel mødte en anden tysk fyr ved navn Toby. Han fortalte at han rigtig gerne ville til Melbourne via The Great Ocean Road, og eftersom at han havde kørekort kunne han sagtens køre bilen. Vi fire blev enige om at splejse til at leje en wicked camper (en backpacker camper). Vi lejede den for 5 dage. 
Toby og jeg hentede vores wicked camper kl. 09:00 om morgenen næste dag. Da vi kørte derfra virkede det hele meget usikkert og vi var begge enige om at denne camper ikke var særlig stabil. Da vi kørte derfra fandt vi hurtigt en tank hvor vi kunne fylde benzin på. Her ringede jeg til wicked camper – udlejerne og fortalte at Toby og jeg altså kun havde kørt i denne 20 min., men det føltes som om at den faldt sammen under os. Manden jeg talte med sagde at vi skulle skynde os at køre tilbage. Da vi kom tilbage var mekanikeren venlig at køre os rundt i den for at vise at der ingen fare var ved denne. Vi tog billeder af camperen sådan at vi kunne være sikre på at de ikke kunne charge os for nogle af de fejl  og mangler camperen havde.
Herefter kørte vi tilbage til vores hostel hvor Lisa og Fabi ventede på os. De havde pakket alle vores ting sammen, så vi kunne køre med det samme.  Inden vi kørte mod havnen tog vi en tur i supermarkedet coles, hvor vi købte mad ind til de næste 5 dage.
Herefter havde vi en smule travlt for vi skulle nå færgen til Kangaroo Island kl. 13:00 men efter at have kørt et stykke tid fandt vi ud af at vi var kørt den forkerte vej og vi ville på ingen måde kunne nå vores færge kl. 13:00. Heldigvis var vi heldige at da vi endelig kom til havnen, hvor færgen skulle sejle fra viste det sig at der gik en kl. 15:00 vi var der 5 min. i. Det tog ca. 45 min. At sejle os over til Kangaroo Island.
Da vi ankom valgte vi at køre til Kings Cote, hvor vi valgte at leje os ind for natten. Her parkerede vi vores camper og så skulle vi have noget at spise. Fabi og jeg tog pasta og pesto under armen og gik op i det lille primitive køkken som var tilknyttet camping pladsen. Vi lavede pasta med pesto og tomater, og det smagte nu fint. Herefter gik vi alle fire op i det store udendørs fællesrum, hvor vi sad og spillede kort, hørte musik og snakkede hele natten. Jeg havde taget min laptop med, så vi sluttede det hele af med et par afsnit californication.
Om natten skulle vi alle fire sove i camperen. I camperen hænger to primitive senge i loftet, og på bunden af camperen ligger to madrasser. Lisa og Fabi var hurtige til at tage de to senge, så Toby og jeg måtte lægge på ”gulvet”. Aldrig har jeg ligget så dårligt. Pga. at der bagi er to sæder, som kan ligges ned, kunne vi ikke få lagt madrasserne i samme højde, så da jeg vågnede op de 10 gange jeg nu vågnede i løbet af natten havde jeg blå mærker på ryg, arme og på min hals. (Det var radbrækkende).
Vi vågnede op kl. 07:00 hvorefter vi kørte fra camping pladsen ned til en strand hvor vi satte vores lille bord samt fire små stole op. Her sad vi og nød vores morgenmad, mens vi så på de søde pelikaner der gik og nippede i sandet. De lokale fiskere var klar til at trække i sine waders og så var det ellers tid til at trække fisk i land. 
Herefter kørte vi mod Vivonne Bay beach hvor den smukkeste strand skulle ligge. Det var ikke løgn, den var så smuk og synet af de store hvide bølger som slog mod bugten samt solens stråler som lagde sig nede i vandkanten gjorde dette til et paradis. Her valgte vi at ligge os i solen en lille halv time inden turen gik videre mod The Kelly Hill Caves. Her gik vi en smuk tur på 20 min. Gennem junglen af store barkede træer, grønne planter og små grottehuler.
Den næste destination var Hanson Bay Sanctuary hvor vi skulle gå en ”Koala Walk”. Her gik vi ad en lang sti, som var side om side med en masse eukalyptus træer, og her så vi de sødeste små koalabjørne. Synet af disse små plyssede plysbjørne var simpelthen det bedste!
Herefter kørte vi ned til Admirals Arch. Her spiste vi vores medbragte sandwiches. Da vi havde spist gik vi ned mod havet, her kunne vi se det klareste turkisblå hav, med kæmpe bølger som slog ind på de grønne klipper og ikke nok med det, så boltrede små søløver sig på klipperne og kastede sig i de store bølger. Det var ubeskriveligt!
Herfra kørte vi i mange timer før vi nåede vores destination hvor vi skulle overnatte. Kl. var 21:00 da vi ankom og vi alle havde siddet i bilen hele dagen, så et bad var virkelig tiltrængt. Planen var at koge pasta med ricotta, men eftersom der intet komfur var ved campingpladsen måtte vi klare os med sandwiches. Vi alle var trætte, så vi sluttede aftenen af med at lægge os ind i vores ”senge” i camperen og så lå vi og så californication på min lap top. 
Næste morgen skulle vi tidligt op og med færgen tilbage til Adelaide. Da vi ankom til Adelaide gik turen mod Melbourne. Den første dag brugte vi kun på at køre maaaaaaaaaange timer. Vi havde dog et hurtigt stop ved "The Pink Salt Lake". Herefter kørte vi ellers til kl. var omkring 23:00 om aftenen. Vi holdte ind ved en Mc. Donalds i Portland hvor vi indtog vores aftensmad, og herefter holdte vi camperen ind til siden, så den lå side om side med motorvejen. Jeg fik ikke lukket et øje den nat. Hver gang jeg kunne høre en bil komme mod os med 80 km/t. kunne jeg ikke rigtig slappe af før jeg vidste at den var kørt forbi os og ikke ind i os. Om morgenen stod vi op tidligt. Vi slog vores lille bord samt stole ud og så sad vi ellers og spiste vores müsli med udsigt ud til motorvejen og havet. 
Herefter kørte vi et par timer og endelig nåede vi "The Great Ocean Road". Her stoppede vi ind ved hver seværdighed. The Great Ocean Road er 243 km. lang Her så vi bl.a. "Loch Ard Gorge", "London Bridge", "The Grotto" og selvfølgelig "The Twelve Apostles". Det var utroligt smukke syn vi fik set den dag. Jeg var især fascineret af en fantastisk smuk strand, som lå gemt nede blandt de kæmpe limestones klipper. Denne lå nede ved Port Campbell National Park. Fuldstændig som paradis!.
Da vi havde set de fleste seværdigheder begyndte det at blive mørkt, og Toby måtte køre i mørke ned gennem bjergene, som vi måtte krydse for at komme til Melbourne. Gennem hele vores tur brugte vi alle fire tid på at lege en leg kaldet "Black Stories". Her gælder det om at én giver de andre korte informationer omkring et dødsfald og ud fra disse informationer skal de andre spørge ind og på den måde find eud af hvordan mordet/selvmordet etc. blev begået. Vi brugte mange timer på dette, hvilket var virkelig underholdende. Om natten holdte vi ind ved en strand, hvor vi om natten kunne se direkte op på den mørke stjerneklar himmel.
Om morgen blev vi vækket af lyden af folk der råbte og rendte frem og tilbage, det viste sig at alle de lokale surfere hver morgen stod tidligt op for at "ride bølgen". Det var et fedt syn!. 
Vi kørte ind på en lille cafe ved navn "Swell" nær byen Torquey. Dette var en lille lokal hippie cafe, hvor de lokale surfere spiste brunch. Her var en rigtig hyggelig atmosfære. Vi spiste morgenmad her og nu gik turen så endelig til Melbourne. Da vi ankom skulle vi finde et backpacker place hvor jeg og Toby kunne overnatte. Lisa og Fabi kendte nogen som de var heldige at kunne bo hos. Jeg endte med at booke mig ind på et backpacker place kaldet "Melbourne International Backpackers". Da vi havde booket os ind skulle vi videre ud til en lille Suburb i nærheden af Melbourne hvor vi skulle aflevere vores Wicked Camper. Grundet at stedet lå et stykke ude måtte vi ringe efter en taxi som kunne bringe os tilbage til Melbourne. Om aftenen ringede jeg sammen med min veninde Sidsel hjemmefra. Jeg vidste nemlig at hun var i Melbourne, så hende og jeg mødtes til en hyggelig snak på "Face Pie" hvor vi nød et stykke kage og en kop Chai te. Hende og jeg snakkede om hvor sjovt det kunne være at rejse sammen, så vi har aftalt at vi vil mødes i Cairns i midten af ugen og så have nogle sjove uger der. Eftersom vi begge er ved at løbe tør for penge har vi planer om at klare os ved at "Couch surfe" ( sofa surfe). Dvs. at folk oppe i Cairns tilbyder folk at sove hos dem, for så til gengæld at være med på at tage med ud på oplevelser og den slags. Vi har kun hørt godt om dette og det bedste af det hele - det er gratis:) 
I dag tog jeg sammen med Toby ind til det lokale marked kaldet "Victorian Market" her fik vi lidt morgenmad og gik ellers og nød atmosfæren. Melbourne er en fantastisk by. Her er meget blandede typer, og byen i sig selv emmer af god stemning og gademusikanter i alle hjørner. Jeg er personligt blevet ret glad for den. Herefter gik vi op i byen hvor vi gik rundt og observerede folkene og de små shops rundt omkring. Jeg var oppe for at undersøge hvad en flybillet til Cairns vil komme til at koste mig, og jeg satser på at rejse dertil enten onsdag eller torsdag. Nu bliver jeg på dette backpacker hostel et par dage og så må vi se hvad der så kommer til at ske. Jeg bor på værelse med Toby og en svensk pige ved navn Nadine, samt en aussie ved navn Jared. Nadine og jeg har snakket lidt sammen om at tage ud at spise en af dagene. Dette hostel kan rumme 400 backpackers og ude i køkkenet, som er i connection med stuen står folk 24/7 og kokkererer. I fjernsynet kører alle de populære serier så som "VENNER", "How I Met Your Mother" etc. det er et fint hostel jeg har fundet mig her:) 

No comments:

Post a Comment