SOS possum, Fraser Island and Brisbane (Final destination)

Kære lille DK

Jeg er nu vendt tilbage fra min tre dages tur på Fraser Isaland. Det har været ubeskriveligt og jeg har mødt så mange nye mennesker, som jeg nødigt ville forlade.
Aftenen inden vi tog afsted gik jeg en lang tur sammen med Miranda (pigen fra Holland). Vi gik og snakkede i flere timer og pludselig befandt vi os ret langt væk fra vores hostel. Lige som vi skal til at vende om kommer en lille possum slæbende over fortovet. Den gik og slæbte det ene ben efter sig mens resten af kroppen kæmpede videre. Den lille stakkel var blevet kørt over af en bil og den lagde sig stille og roligt ind i buskadset. Jeg kunne ikke bære at se den ligge og lide så jeg skyndte mig ned til den nærmeste restaurant. Da jeg havde fortalt dem hvad der var sket var en af gæsterne søde at gå med op for at tage et kig på den lille fyr, men uden rigtig at se ordentligt efter sagde hun bare at vi skulle lade den sove stille ind. Jeg begyndte at græde, lidt pinligt men de der kender mig ved at når det har med dyr at gøre så er jeg meget skrøbelig. Miranda og jeg blev tilbage da kvinden gik igen. Jeg sagde til Miranda at vi skulle gå ned på vores hostel og så ringe til en dyrlæge derfra. Miranda var lidt skeptisk over at gå så langt, men jeg fik hende overtalt og mens hun gik løb jeg hurtigt jeg kunne ned til vores hostel. Jeg fik fat i en fyr der stod i baren. Jeg fortalte ham om at vi havde fundet en lille possum som lå og led, at vi ville kontakte en dyrlæge og så få ham i bedring. Manden, også kaldet Alex var så sød at bruge over en time på at ringe frem og tilbage for så til sidst at få fat i en frivillig dyre hjælper. Han fortalte mig at jeg skulle stille mig ud til vejen og så ville hun dukke op i løbet af et par minutter. Da hun endelig kom hoppede jeg ind i hendes bil og vi satte farten op for at komme hen til den lille possum. Da vi kom var den ike til at se nogen steder, men efter at have ledt overalt fandt vi den til sidst bag en stor affaldsspand. Den var kravlet herom for at lægge i fred. Vi fik den sat i et lille bur med et håndklæde og damen/dyre-hjælperen tog ham med hjem for så at køre ham på dyrehospitalet næste morgen. Hun takkede mig for at jeg havde reageret istedet for at lade ham lægge. Det viser sig at der kun er meget få der reagerer når de finder en såret possum. Jeg bad hende om at ringe tilbage til mit hostel og give besked om den lille havde overlevet. Jeg kunne ikke selv få det at vide før jeg kom hjem fra Fraser Island, så jeg krydsede bare fingre for at det ville gå den godt.
Alex, fyren fra baren sagde at det var godt at vi havde gjort hvad vi kunne nu måtte vi bare vente. Det viste sig at Alex selv er meget glad for dyr så han var mere end glad for at kunne hjælpe.

Næste dag stod vi alle tidligt op. Vi skulle allerførst deles op i grupper på 7-8 personer som skulle sidde i 4-hjuls trækkerne. Jeg kom i gruppe med Miranda (Holland), Laura (Tyskland), Pernille (Danmark), Kevin (Tyskland), Christian (Tyskland), Luci (Frankrig), Charlotte (Frankrig) og så var de heldige der fik guiden som chauffør. Denne lille mand lignede til forveksling julemanden og han foretræk også helst at blive kaldt Santa. Hans rigtige navn er Adrian.
Inden vi alle skulle med færgen til Fraser Island skulle der handles ind til de næste tre dage. Alle fire biler med 7-8 personer i hver løb ind i supermarkedet. Nu skulle der handles frugt, kød, brød, salat etc. til tre dage og vi havde kun en halv time. Vi var i alt omkring 30 personer, så det var virkelig presset, men vi formåede at nå det hele.
Herefter kørte vi ned til færgen og her skulle vi sejle en halv time før vi nåede til Fraser Island.
Da vi arriverede koerte vi med kurs mod Fraser Island Beach. Vi spiste sandwiches og herefter koerte vi op til gaastien som foerte op til wabby lake. Her gik vi 50 min. i den varme sol, sandet var saa braendende at ikke engang flip flopperne var ordentligt fodtoej. Der var paa et tidspunkt at jeg gik sammen med Miranda og Pernille fra Danmark og lige pludselig var vi midt ude i en kaempe sandoerken. Vi var lige ved at blive nervoese for at vaere faret vild, men efter at gaa lidt laengere kunne vi endelig skimte denne kaempe soe, som laa midt ude i ingenting. Vi loeb ned ad sanddynerne og skyndte os at tage toejet af saa vi kun var i bikini. Vi kastede os ud i den store soe og det koelende vand mod kroppen foeltes himmelsk. Vi svoemmede rundt her et par timer. Nogle af os svoemmede tvaers soen for at se de sovende slanger som laa i faa af traerne paa den anden side.
Da vi havde vaeret ved soen lange nok gik vi alle hele vejen tilbage og saa gik turen mod vores foeste lejr.
Vi slog lejr inde i skoven. Vi var tredive personer og der skulle laegge tre personer i hvert telt. Da vi havde organiseret os skulle der laves aftensmad. Jeg, Pernille og to fyre fra Oxford (England) stod for BBQ. Det smagte skoent. Noget der ikke rigtig passede os var de mange march flyes (Marts fluer). Disse er paa stoerelse med en tommelfinger og saa bider de. Det var rigtig ubehageligt at sidde og spise mens de gik til angreb paa hele kroppen.
Herefter var jeg meget traet saa jeg lagde mig ind i teltet mens alle de andre sad og drak deres medbragte billige alkohol. Jeg kunne paa ingen maade falde til ro, for vi havde faaet afvide at der var risiko for at slanger og edderkopper ville kravle ind i teltet, og jeg laa paa teltbunden uden nogen madras og pga. det lille lukkede rum blev der en ulidelig varme, saa jeg laa og vendte og drejede mig op til 100 gange. Til sidst faldt jeg endelig i soevn, men saa vaagenede jeg ved at de to franske piger som jeg laa i telt ved havde vaeret inde i teltet og de havde ikke lukket til efter sig, saa teltet havde staaet med aaben indgang i et par timer og dette kunne jeg slet ikke klare tanken om, saa lige saa stilel sneg jeg mig ind i vores bil og fik mig ellers lagt til rette her.
Naeste morgen kl. 04:00 blev vi alle vaekket. De af os der havde lyst kunne gaa ned til stranden og se solopgang. Det var et virkelig smukt syn. Herefter spiste vi morgenmad og saa gik turen ellers videre paa Fraser Island. Paa vejen stoppede vores guide bilen, da tre vilde dingoer kom os i moede. De saa meget harmloese ud, men vi maatte alligevel vaere varsomme.
Vi koerte ud til enden af Fraser Island, hvor vi klatrede op af klipper for at se ud over havet. Vi kunne se ned i kloefterne og laengere henne ad stranden saa vi bla. en strandet haj som var skyllet op paa stranden. Nede i vandet kunne vi ane store rokker og de giftige vandmaend som var helt turkisblaa.
Herefter koerte alle fire biler ned mod Eli Creek som var en smuk lille stroemmende flod. Her hoppede vi i og floed ellers med stroemmen, mens vi noed synes af alle de tropiske planter.
Herefter var det tid til frokost.
Herefter stoppede vi ved en smuk soe hvor jeg, Laura og alle drengene fra turen spillede med bold. En virkelig smuk soe, hvor sandet var helt hvidt og vandet var fuldstaendig klart.

Vi koerte saa hen til vores lejr hvor vi skulle overnatte. Denne gang fik vi laekker spaghetti Bolognese. Jeg har erfaret at paa alle turene faar vi det samme hver gang. Den foerste aften er det BBQ, anden aften Spaghetti Bolognese og hvis man er der en tredje aften er det Ris med kylling. Men denne omgang spaghetti bolognese smagte virkelig godt. Om aftenen sad vi alle og spillede kort og snakkede saa til sent om natten. Jeg blev isaer gode venner med en fyr ved navn Kit fra Canada, en fyr fra Florida der hedder Justin, tre fyre fra England kaldet Darren, Andy og Ryan og en fyr fra Puerto Rico ved navn Rafael. Vi havde en hyggelig aften, men The march flies slog igen til og herefter kravlede jeg tilbage i bilen.
Naeste morgen pakkede vi det hele sammen og var saa klar til at koere videre, men eftersom en af bilerne ikke ville starte maatte Santa koere os hen til vores naeste destination for saa at koere tilbage og hente alle de andre. I mellemtiden skulle vi gaa en smuk tur gennem en lille regnskov hvor subtropiske planter snoede sig op af de mange traeer. Da vi kom tilbage var der kommet en reservebil som de andre kunne koere rundt i. Vi koerte saa ned til vores sidste destination nemlig Lake Mc. Kensey. Denne soe var den smukkeste. Desvaerre var det regnvejr og skyerne var taettet sammen paa himmelen, saa naar vi foerst havde kastet os ud i vandet var det meget koldt at komme op igen. Endnu engang spillede vi bold og efter at have gjort dette i et par timer maatte vi videre saa vi kunne naa vores faerge kl. 15:00.
Da vi ankom til vores hostel lidt senere paa dagen var jeg spaendt paa at hoere om den soede lille possum havde overlevet. Det viste sig at det havde den ikke og dette blev jeg ret ked af. Senere paa aftenen skulle vi alle fra turen ud at spise. Vi endte paa en kinesisk restaurant, ikke noget at raabe hurra for. Da vi kom tilbage til vores hostel satte vi os ud i baren. Her kom Alex som tidligere paa ugen havde hjulpet mig med at ringe til dyrelaegen. Han sagde at det gjorde ham ondt at den lille possum ikek overlevede og her spurgte han mig saa om jeg havde lyst til at fodre hostellets egen lille possum, det ville jeg selvfoelgelig gerne. Saa jeg klatrede op paa en stige og her saa ejg lige ind i oejnene paa den soedeste lille possum. Endnu et dyr jeg har faat stor karligehd for.
Jeg sad og snakkede med Miranda og Laura samt et par fra Iralnd som lige ledes havde vaeret med paa turen. Jeg vidste at jeg ikke skulle for sent i seng, for naeste dag skulle jeg tidligt op og med bussen (The Greyhound) til Brisbane.
Laura og jeg sluttede vores aften af med at se 'Bridesmaids', en sindssygt sjov film!.
Naeste morgen spiste jeg morgenmad med pigerne og sagde saa farvel til alle de andre. Det viste sig at jeg skulle med sammen bus som Justin (Florida), saa ham og jeg snakkede sammen hele vejen. Han er 31 aar. Har sagt sit hus op samt sit  job som ingenoer og har saa valgt at rejse rundt i Australien i et aar. Han droemmer om at blive dykkerinstruktoer. Dette synes jeg selv lyder ret fristende!
Da jeg endelig ankom til Brisbane efter 4 timers koersel maatte jeg slaebe min kuffert rundt i byen i en time foer jeg fandt mit hostel. Her kom jeg paa vaerelse med en irsk fyr ved navn Owen, to engelske fyre og en fyr fra Tyskland.
Jeg hilste paa dem og bestemte mig saa for at gaa lidt paa eventyr i Brisbane. Denne by er indbegrebet af hygge. Jeg gik over Victoria Bridge og her kom jeg over i en bydel hvor der befandt sig en masse hyggeligt cafeer. Bl.a en chokolade cafe som hedder ' Max Brenner'. HEr kan man faa en pizza med chokolade, skumfiduser og hvad der ellers hoerer til i den kategori, der var alt lige fra gammeldags vafler til varm hvid chokolade med skumfiduser, jordbaer med chokolade fondu etc. desvaerre smagte jeg intet af det da jeg i bund og grund var sulten efter noget ordentligt, saa jeg satte mig ned paa en asiatisk restaurant hvor jeg bestilte et af mine foretrukne nemlig Laksa suppe med kylling. Det var saa laekkert!.
Efter at have faaet indsnust en stor del af den hyggelige atmosfaere maatte jeg vende snuden hjemad til mit hostel. Igen skulle jeg nemlig ikke for sent i seng, for jeg skulle op kl. 04:00 naeste morgen og saa med toget til lufthavnen.
Da jeg kom tilbage til mit hostel var en af de engelske fyre tilbage paa vaerelset. Det endte med at ham og jeg saa 'Bridesmaids' sammen, virkelig sjovt! Og jeg kunne se den igen hvis det skulle vaere. Herefter sagde jeg godnat til ham og lagde mig til at sove.
Midt om natten vaagner jeg saa ved en svag lyd, den bliver lige pludselig hoejer og dette er saa en pige som ligger og faar orgasme i koejen over mig. Den ene englaender havde aabenbart vaeret i byen og havde saa slaebt det her med hjem. Til at starte med vidste jeg ikke rigtig hvad jeg skulle goere, men efter at det blev hoejere og hoejere var jeg saa rasende at jeg floej ud af sengen for saa at se direkte paa dem og sige' seriously!'. Jeg skaeldte dem ud og sagde at jeg skulle tidligt med flyet og havde altsaa brug for min soevn. Jeg mener helt aerligt hvor lidt respekt kan man lige have for sine medmennesker!! Pigen blev saa pinligt beroert at hun gemte sig i dynen. Jeg kunne ikke lade vaere med at grine indeni mig selv efer at jeg lagde mig tilbage i koejen.Ikke engang en time efter ringede mit vaekkeur og det var saa tid til at tage toget mod lufthavnen. Jeg var saa traet!. Jeg sad 5 timer i flyet og da jeg endelig ankom til Perth (WA) kom min mormor og hentede mig. Danny, Mette og Nicoline var ved at goere klar til at rejse til Danmark kl. 15:00 saa vi alle naede lige at spise frokost sammen. Herefter tog jeg mig en laang power nap. Da jeg vaagnede havde mormor koert de andre til lufthavnen. Senere kom Per hjem fra arbejde. Vi sad og noed laekker aftensmad sammen og nu er det sengetid.
I morgen skal mormor og jeg ind og spise morgenmad paa Pers hotel og saa kl. 16:45 tager jeg flyet mod Bangkok for at tage flyet til Danmark.

Min rejse er nu endt og det har vaeret fantastisk. Jeg havde aldrig i mit liv forestillet mig at jeg skulle begive mig ud paa saa spontan en rejse. Det har vaeret alle de haardttjente penge vaerd og jeg har uden tvivl planer om at vende tilbage. Jeg har forelsket mig i Australien. Jeg har set og oplevet saa meget. Mange nye venner har jeg faaet og der er rig mulighed for at besoege folk i hele verden nu. Jeg har nydt hvert sekund og hver dag har vaeret et eventyr! imens jeg har varet her har jeg gjort mig mange tanker og jeg foeler nu at det er tid til at komme hjem. Min familie og venner venter derhjemme og jeg kan ikke vente til at se dem alle igen!.
Tak til alle jer der har fulgt troligt med i min blog:)
Vi ses snart lille Dk<3

Diving at Great Barrier reef, et lille paradis kaldet Whit Sunday, en lille landsby kaldet Agnes Water, 21 timer i The Greyhound Bus og nu Harvey Bay

Kære lille Danmark.

Grunden til jeg ikke har skrevet de sidste dage skyldes at jeg har kørt fra by til by ned ad østkysten og flere af disse små landsbyer har ikke nogen internetforbindelse. Nu befinder jeg mig endelig et sted hvor der er forbindelse og det er ovenikøbet gratis:)

Det sidste jeg skrev var at jeg skulle ud at dykke ved Great Barrier Reef. Denne tur slog virkelig benene væk under mig. Vi stod tidligt op om morgenen og gik ned til havnen, hvor vi hoppede på en stor båd. Vi sejlede en times tid før vi ankom til vores første dyk. Noget jeg virkelig nød var at stå ved styrbord og se ud over havet, imens sejlede vi rimelig stærkt så det gav lidt af et adrenalin rush :)
Det første dyk var fantastisk! Her hoppede vi i dykkerfinnerne og vores snorkelmasker. Hvis i undrer jer over hvorfor jeg ikke valgte at scuba dykke skyldes det at jeg ikke kan udligne, så mine ører har ikke godt af trykket. Jeg var lidt nervøs for om jeg ville gå glip af noget når nu jeg kun snorklede, men jeg var heldig både at se to skilpadder, en rokke, en masse smukke farverige fisk og en lille haj! Jeg mener hvor heldig kan man være!.
Jeg var på denne båd sammen med Sidsel og en af hendes veninder Aoife, hun stammer fra Irland. Vi piger havde en skøn dag.
Da vi havde dykket det første sted måtte vi alle dykke tilbage til båden for så at komme ind og få lækker frokost. Her blev serveret fisk, pille-rejer, lækker salat, brød - samt te, kaffe og kage. Det kunne man ikke klage over.
Ved det næste dyk begav vi os ud sammen med en af dykker instruktørerne. Han viste os de mange smukke farverige koraller, men som mange af jer nok ved så er mange af korallerne destrueret så de har mistet deres farver og istedet er der mange grålige koraller, det er ærgerligt og utroligt synd, men dette skyldes de mange turister som synes at de skal træde på korallerne. Jeg nød virkelig at blive vist rundt i havet, men vi var en stor gruppe kun bestående af piger og mange af dem der kom fra Holland, Canada og USA virkede meget usikre når de snorklede så af en eller anden grund blev de ved med at dykke ind i Sidsel og jeg og dette var ret irriterende. Men da vi kom op lagde vi os op på dækket og her nød vi ellers bare lyden af bølgerne der slog ind på båden. Inden vi så os om var vi endnu inde på land og det var enden på vores fantastiske dyk ved Great Barrier Reef, med andre ord en perfekt dag!
Vi tre piger gik tilbage til vores hostel/party-hostel. Her mødtes jeg med de irske drenge som jeg delte værelse med og vi gik sammen ned og spiste i baren. I blandt de irske fyre var der en som er kaldet Richard, ham og jeg fik snakket en del og blev enige om at jeg måtte komme til Irland og besøge ham en dag. Mens jeg sad med de irske drenge kom to engelske fyre hen og den ene af dem som hedder Daniel og jeg endte med at sidde og snakke i flere timer. Jeg forlod ham og hans kammerat Michael for at gå op og skifte til lidt mere festligt outfit, så da jeg kom tilbage var der blevet skruet op for musikken, på væggene befandt sig flere fladskærme som viste utallige musikvideoer og alle tænkelige lamper lyste i alle farver i hele baren, folk begyndte at vælte ind og vi befandt os nu midt i en kæmpe fest. Daniel, Michael og jeg sad og snakkede og havde ellers bare en sjov aften. Vi kørte lidt vores interne jokes, og det blev kun sjovere for hver ting der blev sagt.
Da klokken nærmede sig 02:00 blev vi alle tre lidt sultne og begav os ud i den lille by, som består af meget få butikker. Eftersom vi ikke rigtig kunne finde noget at spise fulgte drengene mig tilbage til mit hostel og herefter gik jeg i seng.
Næste morgen stod jeg meget tidligt op, for dagen forinden havde jeg booket mig en tur som skal vare resten af min tid her i Australien. Jeg skulle tage The Greyhound Bus ned til Airlie Beach, hvorfra jeg skulle med en båd (The Camira) ud og opleve Whit Sundays. Så jeg hoppede på The Grey Hound og her sad jeg i 11 timer, før vi endelig om aftenen kom til Airlie Beach. Jeg ankom til mit Hostel (Base Backpackers) og her må jeg sige at jeg fandt mig godt tilpas. Dette lille hostel ser ikke ud af meget, men når man kommer om bag ved befinder sig små hytter, en lækker pool og i hvert lille træ hang små hængekøjer, i mine øjne var dette Paradis. Da jeg kom op på mit værelse så jeg at jeg endnu engang var den eneste pige på værelse med 3 drenge. Denne gang var de fra Tyskland. Jeg snakkede kort med dem for så at mødes med fire norske piger som jeg havd emødt på vej til Airlie Beach i bussen. Vi fem havde planlagt at spise middag sammen, men det viste sig at to af pigerne led af allergi for alt så vi måtte nøjes med en kinesisk restaurant og her fik altså serveret den mest ringe mad jeg længe har smagt, utroligt skuffet! Herefter ville vi tage en hurtig drink og så tage i byen, men vi blev hurtigt trætte og jeg endte med at gå tilbage til mit hostel. Her sad drengene fra min hytte udenfor og jeg endte med at sætte mig ned sammen med dem. Vi havde en hyggelig aften, men jeg var nødt til at gå tidligt i seng for at kunne komme op og med båden til Whit Sundays næste morgen.

Næste morgen stod jeg med bussen ned til havnen hvor vi steg på en lille båd kaldet The Camira. Denne var meget charmerende med sin lilla farve og istedet for at sidde på selve båden var den designet så vi kunne sidde på et trampolin-lignende underlag og så kigge direkte ned på havet. Det var fantastisk. Vi sejlede på det turkisblå hav og alle steder var at skimte små grønne øer, simpelthen paradis!. Vi sejlede langt ud og på vejen lærte jeg adskillige mennesker at kende. Bl.a. to israelske fyre som jeg faktisk var naboer til i hytten i Airlie Beach, og jeg snakkede ligeså med to hollandske fyre. Vi hyggede os med at lægge og sole os på "dækket" og tage billeder af alle de smukke øer. Da vi havde sejlet forholdsvis lang tid ankom vi til et sted hvor vi skulle snorkle. Vi var nødt til at iføre os dykkerdragter, da der desværre kunne befinde sig stingers jellyfish (giftige vandmænd) derfor gjorde det dykket en smule usikkert og jeg syntes ikke rigtig at kunne få øje på noget. Me havet var skønt og udsigten var fabelagtig.
Vi sejlede videre hvortil vi endelig kom til vores destination, Haven Beach. Denne strand er få skridt fra at været et paradis. Sandet er som pudder og består af bitte små krystaller. Når du står på stranden kan du kun spejde ud over det klare turkise hav. Et magisk øjeblik!.
Herefter sejlede vi tilbage og imellemtiden fik vi serveret lækker frokost. Bestående af grillet fisk, kylling i satay, salat, cous cous og pasta, virkelig lækkert!.
Vi lagde os ud på "dækket" og her lå ellers bare og slappede af. Jeg kom i snak med en amerikansk pige og hendes veninde fra Sidney. De begge arbejder for google, så det var lidt spændende at høre om. Vi sad ellers bare og nød udsigten med benene ud over kanten, brisen i håret og skøn musik i højtalerne.
Da vi kom tilbage til Airlie Beach havde jeg egentlig ikke noget sted at være indtil kl. 23:45 hvor jeg skulle med natbussen mod Agnes Water, men drengene som jeg havde delt værelse med havde været søde at invitere mig over til jeg skulle afsted. Så jeg tilbragte aftenen med at sidde og snakke med disse søde fyre og de spurgte mig og jeg ikke havde lyst til at rejse sammen med dem ned mod Byron Bay. Havde jeg ikke haft en billet hjem havde jeg uden tvivl gjort det, for vi havde det fantastisk sammen.
Da klokken nærmede sig 23:00 begyndte jeg stille og roligt at trille min kuffert ned mod stationen hvor The Greyhound Bus skulle samle mig op. Inde i bussen var jeg heldig at få to sæder, så jeg puttede mig godt ind i min sovepose og de 10 timer i bussen mærkedes på ingen måde.
Næste morgen ankom vi til Agnes Water og her blev jeg samlet op af en bus som skulle køre mig til mit hostel, Cool Bananas. Her checkede jeg ind og gik så ned mod den lille lokale by hvor jeg ville finde mig lidt morgenmad. Eftersom jeg ingen aftensmad havde fået dagen før var jeg virkelig sulten så jeg bestilte en stor frugtsalat, en muffin og en kop Chai latte. Mens jeg sad og ventede på min morgenmad fik jeg lige pludselig øjenkontakt med en som jeg bestemt fandt bekendt. Dette var Luci som jeg havde mødt på min tur i Monkey Mia i Vest Australien. Vi begge fik lidt et chok og omfavnede straks hinanden. Hendes veninde Andrea var der også så vi sad og snakkede om hvor vi hver især havde oplevet indtil videre. Her kommer en anden pige forbi, som viser sig at være en pige som de havde mødt på en tur til Alice Springs. Vi alle fik et godt grin over hvor lille verden nogen gange er. Da Luci og Andrea skulle videre blev jeg siddende sammen med den fjerde, også kaldet Isabelle og stammer fra Schweiz hvor de andre ligeså er fra, Isabelle er 35 år. Hun har sagt sit job som Human Resources op samt sin lejlighed for at rejse verden rundt. Hende og jeg tog en tur på stranden og da vi havde ligget her nogle timer gik vi hver til sit for at spise. Jeg valgte at spise på en af de lokale caféer. Jeg fik serveret den største portion pasta med lækker pesto, kyllig og parmesan. Jeg spiste ikke engang halvdelen. Her kom Isabelle forbi og hende og jeg satte os ned og fik os lidt koldt at drikke og sad så og snakkede hele aftenen. Da jeg vendte tilbage til mit hostel satte jeg mig udenfor og snakkede med to søde britiske piger som jeg delte værelse med. De to skulle blive i Harvey BAy fem uger mere, da de havde fået job på vores hostel og istedet for at få løn fik de gratis logi, internet og mad. Da klokken nærmede sig de elleve smuttede jeg i seng.
Næste morgen, dvs. i dag skulle jeg endnu engang tidligt op for at tage The Greyhound Bus videre mod Harvey Bay. Det tog kun 4 timer og jeg sad sammen med Isabelle. Da vi ankom til Harvey BAy blev vi taget imod af ejerne af hostellet og herefter blev vi vist ind på vores værelser. Jeg er kommet på værelse med to søde tyske piger og en hollandsk pige ved navn Miranda.Miranda er 29 år og snakker som et vandfald. Men hun er god nok og jeg har bl.a. fundet ud af at hun har malet et stort maleri på en væg hjemme i Holland, som hun er blevet kendt for og så snart hun vender tilbage til Holland har hun planen at starte sit eget firma som vægdesigner.
Senere mødtes jeg med Isabelle for at få lidapas her fik vi 8 stykker sushi for 7 dollar og en iskaffe. Ikke dårligt!
Her kl. 18:00 var vi til briefing omkring vores kommende tre-dages tur til Fraser Island. Her skal vi nemlig køre rundt i sandet og alle skal være opmærksom på hvordan vi skal gribe alle tænkelige farer an. Bl.a må vi ikke svømme i havet da der er stor chance for at spotte tiger hajer, om aftenen kommer dingoerne frem og vi har lært hvordan vi skal tage armene ind til kroppen og gå langsomt tilbage. Jeg kan kun sige at jeg glæder mig ubeskriveligt til denne tur. Det bliver endnu et spændende eventyr.
Sov sødt lille Dk.

Farvel til Melbourne og gode venner, lyn tur til Sidney og Gilligans i Cairns

Kære lille Danmark.

I forgårs havde Toby og jeg som sagt taget de to tyske piger med på en rundvisning i byen. Om aftenen satte vi os ind på en lille lokal restaurant kaldet "Coconut House" her havde de den lækreste malajkanske mad. jeg selv fik en Laksa suppe med tofu og grøntsager. Virkelig lækkert!.
Efter vi havde spist tog Toby, Anna og jeg toget ned til Skt. Kilda Beach, da Toby og jeg et par dage forinden havde hørt at man kunne være heldig at se pingviner hvis man tog derned efter 19:00. Toget tog en halv time og da vi ankom til stranden var det bælgravende mørkt. Vi gik alle tre og ledte nøje efter pingviner, men der var desværre ingen at se. Lige pludselig kan vi høre to kalde på os i mørket, vi går dem i møde og her står et ældre ægtepar. Kvinden var oprindeligt fra Kroatien og manden var oprindeligt fra Italien. De begge spurgte os hvorfor vi gik rundt på stranden så sent, hvortil vi svarede at vi ledte efter pingvinerne. Her grinte de begge og fortalte os at den person der havde fortalt os der var pingviner ved Skt. Kilda Beach havde snydt os. De sagde at det eneste sted det var muligt at opleve pingviner var ved Phillip Island, som ligger nogle timers kørsel fra Melbourne.
Vi blev og snakkede med de to ældre, og inden vi havde set os om var en tur til Phillip Island arrangeret. Dog kunne jeg ikke selv komme med da jeg jo skulle med flyet næste morgen. Men den søde dame fra Kroatien som hedder Jela spurgte os om vi ikke havde lyst til at bo hos hende istedet for at skulle betale for hostel hver dag. Jeg fortalte hende at jeg rigtig gerne ville, men at jeg desværre forlod Melbourne næste morgen. Her spurgte hun mig så om jeg ikke ville sove hjemme hos hende denne nat og så kunne hun køre mig til lufthavnen næste dag. Det skal lige siges at Jela og jeg bare havde en form for connection fra start, så det føltes ikke forkert at skulle sove hjemme hos hende. Jela er 62 år og manden, dvs. hendes eksmand Samy er i samme aldergruppe. De havde været gift i mange år men nu er de bare rigtig gode venner og nyder at tilbringe tid med hinanden i ny og næ. Vi blev enige om at tage med i Jela og Samy's bil for så at hente mine ting på vores hostel og så sætte de andre to af. Da vi ankom til vores backpacker hostel blev jeg lige pludselig i tvivl om det nu var sikkert, og jeg trak Toby til siden for at høre ham om hans mening. Jeg følte at jeg jeg skulle gøre det for det ville være endnu et spontant eventyr, men samtidig havde jeg en underlig følelse i maven, og jeg måtte bruge lang tid på at tage en beslutning om jeg skulle gøre det eller ej. Efter lang overvejelse måtte jeg desværre gå ned til Jela og Samy som holdte i bilen nede ved indgangen af vores hostel. Jeg fortalte Jela at jeg virkelig gerne ville besøge hende en anden dag, men at jeg lige nu ikke følte at det var helt sikkert. Hun forstod heldigvis. De to kørte væk igen og den søde mand, Samy fældede en tåre. Som Jela siger så er han verdens mest sensitive mand. Det var hårdt og hele aftenen havde været lidt underlig, fordi vi var jo taget til stranden for at møde pingviner og fra det ene sekund til det andet stod vi med et par nye kære venner og havde mulighed for at tilbringe tid med dem. Jeg snakkede med Toby om vores lidt underlige aften og vi gik op på vores værelse. Her var Anna stadig vågen og lige som vi havde sat os alle tre for at slappe lidt qf går døren op. Her står vores fjerde roommate Jared, som er fra Cairns. Han havde sine to svenske venner med og de spurgte os om vi ikke havde lyst til at komme med i byen. Jeg følte ikke rigtig for det, men eftersom at en af de svenske fyre fik mig overtalt endte vi med at tage ned på en natklub oppe midt i byen. Her fik vi danset hele aftenen og jeg havde det super sjovt!.

Næste morgen skulle jeg tidligt op, for jeg skulle tjekke ud af mit værelse inden 10:00. Jeg vækkede Toby og som en slags afskedsgave ville Toby give brunch inde i byen, så da vi begge havde gjort os klar og jeg havde fået pakket alle mine ting gik vi op på en hyggelig restaurant hvor vi havde siddet og fået en kop kaffe et par aftener forinden. Vi vendte tilbage fordi stedet havde en hyggelig atmosfære og fordi de spillede rigtig god jazz i baggrunden. Vi fik en kop Chai te og en virkelig smagfuld omelet. Da vi havde siddet og nydt det et par timer og fået snakket lidt fulgte Toby mig ned til shuttle bus stationen. Her skulle jeg tage bussen ind til lufthavnen. Det var lidt hårdt eftersom vi er blevet så gode venner, men det er jo bare på gensyn.

Da jeg ankom til lufthavnen blev jeg lige pludselig ringet op af Jela. Hun ringede og ønskede mig en god tur, og så sagde hun at jeg måtte love at sende hende et jule kort, samt skrive så snart jeg var i Melbourne. Så næste gang jeg kommer til Melbourne har hun sagt at jeg skal bo i hende fine lille hus ude på landet, jeg får mit eget værelse, hun vil tage mig rundt i hele Victoria (landsdelen hvor Melbourne hører til) og jeg må blive der lige så længe som jeg lyster:) Hun fortalte mig at eftersom hun selv har fem sønner, så følte hun at jeg var den datter hun aldrig fik. Så det var lidt hårdt at tage afsked i telefonen.

Flyet skulle nu gå fra Melbourne til Sidney hvor vi skulle mellemlande og så videre til Cairns. Dvs. at så snart vi landede i Sidney vidste jeg at jeg havde præcis 2 timer til at se operahuset, så jeg skyndte mig ned til togstationen hvor jeg spurgte en af togkontrollørerne om jeg kunne nå at tage toget ind til Sidney centrum og se operahuset, her så han lidt skeptisk ud, men jeg bookede en togbillet uden at tøve og skyndte mig med toget. Det tog ca. 35 min. før vi ankom til Sidney, Cirkular Quey. Jeg løb fra stationen ned til havnen og så snart jeg kunne se operahuset rev jeg kameraet op af tasken og begyndte ellers at klikke løs. Jeg fik det fra alle vinkler og for at det ikke skal være løgn, så købte jeg en t-shirt bare for at bevise at jeg altså også var i Sidney:)
Jeg skyndte mig tilbage til togstationen hvor jeg hoppede på toget tilbage til lufthavnen. Her gik flyet til Cairns. I flyet fik jeg lidt at spise og så kom jeg i kontakt med pigen ved siden af mig. Hendes navn er Sarah og hun kommer fra Boston i USA. Vi snakkede lidt og da vi endelig ankom til Cairns splittede vi en taxa til vores hostels eftersom både hendes og mit hostel lå inde i byen.
Da jeg ankom var jeg MEGET træt og jeg skulle nu bare op at sove. Men Gilligans, som er navnet på vores hostel er et stort partyhus, og ikke nok med det så er jeg som den eneste pige blevet kastet ind på et værelse med 5 drenge, så jeg fik ikke meget søvn i nat. Underforstået at ude på vores balkon holder de fest hver aften.
Jeg bor på samme hostel som Sidsel og hende og jeg samt hendes room mate skal op til Great Barrier Reef og snorkle i morgen, så det glæder jeg mig ubeskriveligt til!.

Melbournes skoenne atmosfaere og nogle ret ubelejlige opkald

Hej allesammen.

Jeg har nu vaeret i Melbourne i fire dage. jeg er indlogeret paa et backpacker place kaldet Melbourne International backpackers. Toby, fyren som koerte vores wicked camper bor paa samme vaerelse som mig, saa ham og jeg har tilbragt de sidste dage sammen med at gaa op og ned af Melbournes hyggelige gader, det famoese Queen Victoria Market og ellers bare nydt atmosfaeren.
I gaar hendvendte jeg mig til et flight center, hvor jeg fik bestilt min billet til Cairns, Queensland. Jeg rejser i morgen kl. 14:00. Igaar aftes tog Toby og jeg ind til byen og fandt en hyggelig restaurent hvor vi sad og snakkede til langt ud paa natten.
Jeg kontaktede Sidsel saa snart jeg havde bestilt min billet, og eftersom at baade Sidsel og jeg ikke har mange penge tilbage proevede vi lykken med at couch surfe (sofa surfe). Vi har nemlig begge hoert godt om dette couch surfing i Cairns, saa vi ville give det et forsoeg. Der er en hjemmeside som er decideret egnet til at soege efter couches, men eftersom at jeg kunne huske en hjemmeside hvor man lige ledes kan soege efter couches proevede jeg ogsaa denne. Denne kaldes "Gumtree.com.au" (kan ikke anbefales). for eftersom at jeg endelig havde lavet en annonce hvori der stod at vi var to piger fra Danmark som soegte couches, saa gik der kun en dag og naeste dag fik jeg hundredevis af sms'er og opkald fra fremmede som tilboed husly. MEN!! et af opkaldene var fra en mand, som ringede med hemmeligt nummer. Han loed meget opstemt i telefonen og blev ved med at spoerge om jeg ikke ville have en fodmassage, dette sagde jeg selvfoelgelig nej til, herefter spurgte han mig med en meget ubehagelig munter stemme om jeg nogensinde havde proevet at faa slikket min fod fra taaspids op til anklen. her lagde jeg med det samme roeret paa! Dette var lidt et chock, men eftersom det kun er mit mobil nummer i Australien tog jeg det ikke saa tungt. Om aftenen da Toby og jeg saa sad inde paa restaurenten blev jeg igen ringet op af et hemmeligt nummer. Denne mand loed lidt yngre, men han spurgte mig om min veninde og jeg havde mulighed for at betale for husly paa en anden maade end med penge, hvortil jeg saa spurgte ham hvad det skulle vaere og her svarede han sex. Saa jeg vil bestemt ikke anbefale denne hjemmeside til nogen!. Da vi kom hjem havde to nye piger, tyske piger.. SURPRISE!!! booket sig ind paa vores vaerelse, saa i dag har Toby og jeg taget dem under vores vinge for at vise dem rundt i byen.
Jeg glaeder mig helt ubeskrivelig til at tage med flyet til Cairns i morgen:)

With the Wicked camper to Kangaroo Island, The Great Ocean Road and finally Melbourne

Hej alle sammen. Jeg er nu endelig ankommet til Mlbourne efter en 5 dages roadtrip. De første to dage brugte vi på Kangaroo Island. Grunden til at vi valgte at tage på denne road trip skyldtes at vi i Adelaide på vores Hostel mødte en anden tysk fyr ved navn Toby. Han fortalte at han rigtig gerne ville til Melbourne via The Great Ocean Road, og eftersom at han havde kørekort kunne han sagtens køre bilen. Vi fire blev enige om at splejse til at leje en wicked camper (en backpacker camper). Vi lejede den for 5 dage. 

Toby og jeg hentede vores wicked camper kl. 09:00 om morgenen næste dag. Da vi kørte derfra virkede det hele meget usikkert og vi var begge enige om at denne camper ikke var særlig stabil. Da vi kørte derfra fandt vi hurtigt en tank hvor vi kunne fylde benzin på. Her ringede jeg til wicked camper – udlejerne og fortalte at Toby og jeg altså kun havde kørt i denne 20 min., men det føltes som om at den faldt sammen under os. Manden jeg talte med sagde at vi skulle skynde os at køre tilbage. Da vi kom tilbage var mekanikeren venlig at køre os rundt i den for at vise at der ingen fare var ved denne. Vi tog billeder af camperen sådan at vi kunne være sikre på at de ikke kunne charge os for nogle af de fejl  og mangler camperen havde.

Herefter kørte vi tilbage til vores hostel hvor Lisa og Fabi ventede på os. De havde pakket alle vores ting sammen, så vi kunne køre med det samme.  Inden vi kørte mod havnen tog vi en tur i supermarkedet coles, hvor vi købte mad ind til de næste 5 dage.

Herefter havde vi en smule travlt for vi skulle nå færgen til Kangaroo Island kl. 13:00 men efter at have kørt et stykke tid fandt vi ud af at vi var kørt den forkerte vej og vi ville på ingen måde kunne nå vores færge kl. 13:00. Heldigvis var vi heldige at da vi endelig kom til havnen, hvor færgen skulle sejle fra viste det sig at der gik en kl. 15:00 vi var der 5 min. i. Det tog ca. 45 min. At sejle os over til Kangaroo Island.

Da vi ankom valgte vi at køre til Kings Cote, hvor vi valgte at leje os ind for natten. Her parkerede vi vores camper og så skulle vi have noget at spise. Fabi og jeg tog pasta og pesto under armen og gik op i det lille primitive køkken som var tilknyttet camping pladsen. Vi lavede pasta med pesto og tomater, og det smagte nu fint. Herefter gik vi alle fire op i det store udendørs fællesrum, hvor vi sad og spillede kort, hørte musik og snakkede hele natten. Jeg havde taget min laptop med, så vi sluttede det hele af med et par afsnit californication.

Om natten skulle vi alle fire sove i camperen. I camperen hænger to primitive senge i loftet, og på bunden af camperen ligger to madrasser. Lisa og Fabi var hurtige til at tage de to senge, så Toby og jeg måtte lægge på ”gulvet”. Aldrig har jeg ligget så dårligt. Pga. at der bagi er to sæder, som kan ligges ned, kunne vi ikke få lagt madrasserne i samme højde, så da jeg vågnede op de 10 gange jeg nu vågnede i løbet af natten havde jeg blå mærker på ryg, arme og på min hals. (Det var radbrækkende).

Vi vågnede op kl. 07:00 hvorefter vi kørte fra camping pladsen ned til en strand hvor vi satte vores lille bord samt fire små stole op. Her sad vi og nød vores morgenmad, mens vi så på de søde pelikaner der gik og nippede i sandet. De lokale fiskere var klar til at trække i sine waders og så var det ellers tid til at trække fisk i land. 

Herefter kørte vi mod Vivonne Bay beach hvor den smukkeste strand skulle ligge. Det var ikke løgn, den var så smuk og synet af de store hvide bølger som slog mod bugten samt solens stråler som lagde sig nede i vandkanten gjorde dette til et paradis. Her valgte vi at ligge os i solen en lille halv time inden turen gik videre mod The Kelly Hill Caves. Her gik vi en smuk tur på 20 min. Gennem junglen af store barkede træer, grønne planter og små grottehuler.

Den næste destination var Hanson Bay Sanctuary hvor vi skulle gå en ”Koala Walk”. Her gik vi ad en lang sti, som var side om side med en masse eukalyptus træer, og her så vi de sødeste små koalabjørne. Synet af disse små plyssede plysbjørne var simpelthen det bedste!

Herefter kørte vi ned til Admirals Arch. Her spiste vi vores medbragte sandwiches. Da vi havde spist gik vi ned mod havet, her kunne vi se det klareste turkisblå hav, med kæmpe bølger som slog ind på de grønne klipper og ikke nok med det, så boltrede små søløver sig på klipperne og kastede sig i de store bølger. Det var ubeskriveligt!

Herfra kørte vi i mange timer før vi nåede vores destination hvor vi skulle overnatte. Kl. var 21:00 da vi ankom og vi alle havde siddet i bilen hele dagen, så et bad var virkelig tiltrængt. Planen var at koge pasta med ricotta, men eftersom der intet komfur var ved campingpladsen måtte vi klare os med sandwiches. Vi alle var trætte, så vi sluttede aftenen af med at lægge os ind i vores ”senge” i camperen og så lå vi og så californication på min lap top. 

Næste morgen skulle vi tidligt op og med færgen tilbage til Adelaide. Da vi ankom til Adelaide gik turen mod Melbourne. Den første dag brugte vi kun på at køre maaaaaaaaaange timer. Vi havde dog et hurtigt stop ved "The Pink Salt Lake". Herefter kørte vi ellers til kl. var omkring 23:00 om aftenen. Vi holdte ind ved en Mc. Donalds i Portland hvor vi indtog vores aftensmad, og herefter holdte vi camperen ind til siden, så den lå side om side med motorvejen. Jeg fik ikke lukket et øje den nat. Hver gang jeg kunne høre en bil komme mod os med 80 km/t. kunne jeg ikke rigtig slappe af før jeg vidste at den var kørt forbi os og ikke ind i os. Om morgenen stod vi op tidligt. Vi slog vores lille bord samt stole ud og så sad vi ellers og spiste vores müsli med udsigt ud til motorvejen og havet. 

Herefter kørte vi et par timer og endelig nåede vi "The Great Ocean Road". Her stoppede vi ind ved hver seværdighed. The Great Ocean Road er 243 km. lang Her så vi bl.a. "Loch Ard Gorge", "London Bridge", "The Grotto" og selvfølgelig "The Twelve Apostles". Det var utroligt smukke syn vi fik set den dag. Jeg var især fascineret af en fantastisk smuk strand, som lå gemt nede blandt de kæmpe limestones klipper. Denne lå nede ved Port Campbell National Park. Fuldstændig som paradis!.

Da vi havde set de fleste seværdigheder begyndte det at blive mørkt, og Toby måtte køre i mørke ned gennem bjergene, som vi måtte krydse for at komme til Melbourne. Gennem hele vores tur brugte vi alle fire tid på at lege en leg kaldet "Black Stories". Her gælder det om at én giver de andre korte informationer omkring et dødsfald og ud fra disse informationer skal de andre spørge ind og på den måde find eud af hvordan mordet/selvmordet etc. blev begået. Vi brugte mange timer på dette, hvilket var virkelig underholdende. Om natten holdte vi ind ved en strand, hvor vi om natten kunne se direkte op på den mørke stjerneklar himmel.

Om morgen blev vi vækket af lyden af folk der råbte og rendte frem og tilbage, det viste sig at alle de lokale surfere hver morgen stod tidligt op for at "ride bølgen". Det var et fedt syn!. 

Vi kørte ind på en lille cafe ved navn "Swell" nær byen Torquey. Dette var en lille lokal hippie cafe, hvor de lokale surfere spiste brunch. Her var en rigtig hyggelig atmosfære. Vi spiste morgenmad her og nu gik turen så endelig til Melbourne. Da vi ankom skulle vi finde et backpacker place hvor jeg og Toby kunne overnatte. Lisa og Fabi kendte nogen som de var heldige at kunne bo hos. Jeg endte med at booke mig ind på et backpacker place kaldet "Melbourne International Backpackers". Da vi havde booket os ind skulle vi videre ud til en lille Suburb i nærheden af Melbourne hvor vi skulle aflevere vores Wicked Camper. Grundet at stedet lå et stykke ude måtte vi ringe efter en taxi som kunne bringe os tilbage til Melbourne. Om aftenen ringede jeg sammen med min veninde Sidsel hjemmefra. Jeg vidste nemlig at hun var i Melbourne, så hende og jeg mødtes til en hyggelig snak på "Face Pie" hvor vi nød et stykke kage og en kop Chai te. Hende og jeg snakkede om hvor sjovt det kunne være at rejse sammen, så vi har aftalt at vi vil mødes i Cairns i midten af ugen og så have nogle sjove uger der. Eftersom vi begge er ved at løbe tør for penge har vi planer om at klare os ved at "Couch surfe" ( sofa surfe). Dvs. at folk oppe i Cairns tilbyder folk at sove hos dem, for så til gengæld at være med på at tage med ud på oplevelser og den slags. Vi har kun hørt godt om dette og det bedste af det hele - det er gratis:) 

I dag tog jeg sammen med Toby ind til det lokale marked kaldet "Victorian Market" her fik vi lidt morgenmad og gik ellers og nød atmosfæren. Melbourne er en fantastisk by. Her er meget blandede typer, og byen i sig selv emmer af god stemning og gademusikanter i alle hjørner. Jeg er personligt blevet ret glad for den. Herefter gik vi op i byen hvor vi gik rundt og observerede folkene og de små shops rundt omkring. Jeg var oppe for at undersøge hvad en flybillet til Cairns vil komme til at koste mig, og jeg satser på at rejse dertil enten onsdag eller torsdag. Nu bliver jeg på dette backpacker hostel et par dage og så må vi se hvad der så kommer til at ske. Jeg bor på værelse med Toby og en svensk pige ved navn Nadine, samt en aussie ved navn Jared. Nadine og jeg har snakket lidt sammen om at tage ud at spise en af dagene. Dette hostel kan rumme 400 backpackers og ude i køkkenet, som er i connection med stuen står folk 24/7 og kokkererer. I fjernsynet kører alle de populære serier så som "VENNER", "How I Met Your Mother" etc. det er et fint hostel jeg har fundet mig her:) 

Ankommet til Alice Springs, 3 dages tur til Ayers Rock og Kings Canyon, The Flintstones i Coober Pedy og en laaaang køretur til Adelaide.

Hej lille Danmark.


Jeg er i dag kommet hjem fra en meget forvirrende men dog god tur til Alice Springs. Lisa, Fabi og jeg ankom til Alice Springs mandag. Vi var meget trætte og valgte kun at snuppe en hurtig sandwich. Vi købte flue net samt hatte, som vi ville få brug for på vores kommende tre-dages tur til Uluru. Jeg valgte at gå op og studere byen nærmere. Her bor en stor mængde aboriginals. Lisa, Fabi og jeg boede på et hostel kaldet Toddy's. Da vi bookede vores accomodation havde Toddy's set så find ud, men da vi kom dertil opdagede vi hurtigt at der havde været gang i fotoshop på deres brochurer. Badeværelset vil jeg skyde på ikke har været ren-gjort det sidste år. Der lå hår i afløbene og kakerlakkerne løb om kap på badeværelses gulvet. Jeg var ikke kommet på samme værelse som Fabi og Lisa, så jeg delte værelse med en virkelig flink fyr fra Tai Wan kaldet Jack. Om aftenen inden vi gik i seng opdagede jeg at min telefon var løbet tør for strøm. Jeg spurgte derfor Lisa om hun ikke ville være sød at komme ind og vække mig næste morgen, hvilket hun ville. Vi skulle op kl. 04:00 da bussen til Uluru vill hente os meget tidligt. Da jeg gik i seng lå jeg ikke særlig komfortabelt. Jeg havde fået en madras hvori fjederen stak op igennem, så jeg måtte lægge mig i en underlig position for at lægge godt.
Næste morgen bliver jeg vækket af at døren bliver sparket ind. Her står guiden som har kørt alle de andre til Uluru. Han råber "Sabrine, are you here?" Jeg bliver frygtelig forskrækket og kigger så op fra min sovepose. Han fortæller mig at klokken er 10:00 og at min bus inc. Fabi og Lisa var kørt for længe siden. Jeg kravler ned fra den øverste køje og grundet den kæmpe forskrækkelse begynder jeg at græde. Han fortæller mig at de havde været inde og se om jeg lå i min seng, men pga. at jeg havde forputtet mig så godt ned i soveposen havde de ikke kunne se mig og jeg havde ikke kunnet høre dem. Han fortalte mig at jeg skulle skynde mig ned til receptionen. At de ville ordne det hele for mig. Jeg skyndte mig at tage noget tøj på og løb med tårer i øjnene ned til receptionen. Jeg siger til receptionisten at jeg var blevet vækket af den tilbagekommende guide og at han havde sagt jeg skulle gå ned til hende. Hun kigger meget overraskende på mig og siger "Where have you been?, we thought you were dead!".Jeg fortæller hende at Lisa skulle have vækket mig, men at hun ikke havde og var nu kørt afsted uden mig. Damen fortæller mig at Lisa og Fabi havde stået nede i receptionen og sagt at jeg ikke var på mit værelse. Det kunne jeg slet ikke forstå, så jeg begyndte nu at tro at de havde forladt mig med vilje. Jeg græd virkelig meget den morgen, for det hele var så surrealistisk. Nu var jeg helt alene i Alice Springs, i midten af ingenting. Heldigvis var receptionisten så sød at booke min tur fra dagen derefter, så jeg stadig ville komme på min tur. Jeg skulle bare blive i Alice Springs én dag mere, hvilket jeg absolut ikke ville, men det var jeg nødt til. Selvom det var meget mod min vilje så måtte jeg overnatte endnu en nat på Toddy's. Da receptionisten havde ringet til mit rejseselskab, samt fortalt dem at jeg var blevet efterladt af mine rejsekammerater bestemte jeg mig for at gå op i byen og købe noget morgenmad. Jeg tog min computer med, så jeg kunne skrive til mine forældre hvad der var sket. Jeg sad oppe på den lokale kaffebar i 4 timer, faktisk rigtig hyggeligt. Men jeg fik indtaget ALT for meget coffein. Da jeg kom tilbage til Toddy', mit hostel var Jack (min room mate fra Tai Wan) kommet tilbage fra en 1-dages tur. Ham og jeg snakkede sammen og jeg fandt ud af at han var fotograf. Jeg bestemte mig for at ringe til min gamle klassekammerat Sidsel fra Skt. Knuds da hende og jeg havde snakket om at mødes. Da jeg skriver til hende fortæller hun mig at hun lige i dette sekund ankom til Alice Springs sammen med sin gruppe. Derfor bestemte vi os for at mødes om aftenen. Jeg blev kørt med taxa op til Rock bar, og her sad Sidsel og jeg og snakkede til sent hen på natten. Det var så dejligt at snakke lidt dansk igen!. Vi havde en rigtig hyggelig aften og aftalte at mødes i Melbourn når jeg kom hjem fra min 3-dages tur. Herefter tog jeg en taxa hjem tilbage til Toddys og denne gang havde jeg selv sat mit vækkeur.
Næste morgen stod jeg op kl. 04:00 det viste sig at Jack min room mate selv skulle med på turen, hvilket jeg var glad for, for så kendte jeg da én. Vi belv hentet i bus af vores guide Wayne, også kaldet John Wayne. Vi blev samlet op fra 8 forskellige hostels og herefter gik turen så til en kamelfarm. Her kunne man få lov at ride en kamel, men eftersom jeg både havde prøvet det i Egypten sammen med mine forældre og i Tunesien sammen med Patrick valgte jeg at springe over, så sparede jeg også de penge. Herefter kørte vi i laaang tid indtil vi ankom til vores camp nær Uluru. Vi spiste sandwichs og herefter kørte Wayne os op til Uluru. Her vandrede vi igennem Valley of the Winds ved Kata Tjuta. Det var utroligt smukt, men vinden blæste meget og der var 37 grader. Det var ALT for varmt. Faktisk måtte vi ikke vandre den tur vi rigtig skulle have vandret grundet at den var lukket pga. temperaturen. De risikerer nemlig ikke at folk dehydrerer. Wayne vores guide huskede os hele tiden på at drikke vand. Vi drak noget der ligner 4-5 liter om dagen, hvilket er rigtig meget vand. Da vi havde vandret gennem Valley of the Winds kørte han os ud til Uluru, hvor vi skulle se solnedgangen over Ayers Rock. Det var SÅ smukt. Pga. solnedgangen skiftede denne kæmpe store sten farve og an kunne slet ikke få øjnene fra den. Da vi havde stået og taget en masse billeder kørte vi hjem til vores camp. På vejen blev jeg lidt trist, hvilket Jack observerede. Han var så sød at give mig en serviet til at tørre øjnene. han sagde "En til dig og en til mig". Det var så sødt. Han er en utroligt sød fyr, og så havde ham og jeg en sjov joke med at når jeg spurgte ham om noget sagde han "Hej" hvilket jo betyder goddag på dansk, og på hans sprog betyder det "hvad" så jeg sagde altid hej igen og på den måde kunne vi blive ved (bare noget intern humor mellem Jack og jeg :)) Da vi ankom til campen hvor vi skulle overnatte stod drengene for maden mens pigerne legede gæt og grimasser. Det var nu meget sjovt. Til aftensmad fik vi kængurukød, beef, cous cous salat, coleslaw og kamelpølser. Føj!! Jeg brød mig virkelig ikke om kamel! En pige fra Sydkorea kaldet Yumi og jeg bestemte os for at tage et varmt bad ovenpå den laange dag. Da vi kom tilbage troede vi alle at vi skulle sove i telte men det viste sig at vi skulle sove udenfor ved åben nattehimmel i vores "SWAG" (en kæmpe sovepose med indbygget madras, lavet af et kraftigt materiale(militær)). Her skulle vi alle lægge vores sovepose i. Da vi alle havde lagt os til rette kiggede på op på himmelen. Det var så magisk. Jeg så flere stjerneskud og stjernerne samt månes var så klare. Jeg lå og kiggede i timevis lige indtil at Wayne vores guide råbte at vi skulle stå op. Her var kl. 04:00 om morgenen. Vi skulle alle skynde os at spise morgenmad for nu skulle vi endnu engang se Uluru, men denne gang ved solopgang. Da vi kom dertil fik vi endnu en smukt syn at se. Denne gang var Ayers Rock meget mørk, og med tiden blev den mere rød grundet at solen stod op bagved. Herefter kørte Wayne os direkte hen til Ayers Rock, hvor vi nu skulle gå 10,5 km. rundt om stenen. Her kom jeg i snak med en Irsk pige ved navn Gráinne. Hende og jeg snakkede os igennem hele turen og lærte hinanden rigtig godt at kende. På vejen bliver vi indhentet af vores tour guide Wayne, som var hoppet i løbetøjet. Det skal lige siges at hele turen igennem havde han travlt med at vise hvor god han var til alt, hvor stærk han var til alt etc. Det var ret træls i længden. Men jeg fik snakket en del med ham eftersom jeg sad oppe foran sammen med Jack. Da vi kom tilbage til bussen kom jeg i snak med en sød italians fyr ved navn Matteo. Han kom fra Rom i Italien, var fotograf og var her sammen med sin kæreste Kattiana. De to fik jeg snakket en del med. Utroligt søde mennesker. De inviterede mig endda til Rom en dag, så det glæder jeg mig til. Da vi tog bussen videre til The Culturel Centre hvor vi nu skulle høre lidt om aboriginals fulgtes jeg sammen med Yumi og Gráinne. Vi te havde det ret hyggeligt sammen. Herefter kørte vi tilbage til lejren og spiste burgere. Nu skulle vi køre 4,5 time inden at vi kom til Kings Canyon. På vejen i bussen aftalte jeg med vores guide at vi skulle holde et surprice party for Jack, da jeg vidste at han fyldte 28 år. Vi aftalte det ved at skrive små sedler, og dette observerede Gráinne. Hun troede straks at der var noget mellem guiden og jeg, men jeg fortalte hende meget diskret at det var grundet Jacks fødselsdag. Jeg bad Wayne om at skaffe en kage med nogen lys, men eftersom vi var ude i ingenting (the out back) måtte vi klare os med en frugtkage som lå bag i bilen. Jeg havde aftalt med Wayne at jeg skulle distrahere Jack, så Wayne kunne fortælle alle de andre at vi ville holde ham hans fødselsdag. Under aftensmaden bad jeg Jack følge mig til toiletterne hvilke lå 5 min. fra campen. Han var så sød at følge mig hele vejen med sin lille lygte. Da vi kom tilbage var kagen sat på bordet med lys i, der var kommet et banner op at hænge og vi begyndte alle at synge fødselsdagssang. Jack blev så overrasket og så glad :) Han gav mig et kæmpe kram og sagde at det ville han aldrig glemme :) Det var en rigtig hyggelig aften. Da vi alle havde spist skulle vi endnu engang meget tidligt i seng. Gráinne og jeg, samt de to søstre fra Melbourne Georgia og Lou lå og snakkede lidt. På et tidspunkt kommer jeg på den fantastiske ide at fortælle Gráinne et eventyr af H.C. Andersen. Men eftersom at jeg nu skulle oversætte det blev det til en helt ny version. Jeg valgte at fortælle klods Hans og derfor blev det nu til "Clumpy Hans". Gráinne fortalte mig at hun syntes det var et genialt eventyr og vi lå og havde de sjoveste natte timer. Næste morgen dvs. kl. 05:00 blev vi vækket for nu skulle vi op og vandre i Kings Canyon. Vi kørte derop og nærmest søvngængende vandrede vi op af de stejle trin. Efter at have klatret op et par minutter begyndte vi at få det varm, pulsen steg og vi alle vågnede så småt. Heroppe i Kings Canyon så vi den smukkeste natur. Bl.a Garden of Eden (Edens have). Vi vandrede rundt heroppe i ca. 3 timer. Heroppe gik jeg selvfølgelig sammen med den søde Gráinne. Vi begyndte ligeså at snakke sammen med en pige, som var her sammen med sin søster og bror. Hun hedder Lucy og kommer lidt ude fra London. Efter vi havde gået Kings Canyon rundt tog vi tilbage til campen for spise Wraps og herefter gik turen hjem til Alice Springs. Under busturen hjem spurgte jeg Wayne om det ikke var muligt at arrangere en middag for os allesammen, så vi på den måde kunne tage ordenligt afsked. Han ringede til en lokal restaurant kaldet "Annies Place". Her skulle vi alle møde op kl. 20:00 efter vi havde været i bad og gjort os klar. Han gjorde os opmærksom på at vi alle bare skulle begynde at spise og så ville han selv dukke op lidt senere. Vi alle bestilte maden og det var godt nok ikke det bedste, men stemningen blev dog løftet da det viste sig at samme aften var der Death metal koncert inde i gården, som lå tilknyttet til restauranten. Matteo og jeg gik ud for at se koncerten og jeg må sige at jeg aldrig har set så skræmmende en fyr før. Når han sang lød han som Darth Vader fra Star Wars og i hovedet lignede han en abe. Han var virkelig uhyggelig. Folk til koncerten stod og headbangede til alle hans udbrud. Da Matteo og jeg kom tilbage til restaurenten var Gráinne mødt op sammen med sin kæreste. Hun havde nemlig været på denne tre dages tur alene uden ham, da han havde været på den før, så han (Mike) havde siddet hjemme på Toddy's og søgt arbejde, eftersom at han og Gráinne skal til at bosætte sig i Australien. Nu da vi alle var samlet tog vi videre til en bar inde i centrum kaldet "Bo's saloon". Her var der live musik. Virkelig country stile. Da de havde spillet et par timer gik der en dj på og vi piger dansede løs hele natten. Jeg aftalte med Gráinne og Mike at eftersom jeg næste dag skulle overnatte i Coober Pedy, så skulle vi mødes der. Jeg skulle nemlig op næste morgen og med "The Grey Hound"- bus. Da kl. var ca. 24:00 tog Matteo, Kattiana og jeg en taxa tilbage til Toddy's. Vi sagde farvel til hinanden og udvekslede numre, så vi kunne holde kontakten. Næste morgen stod jeg op kl. 08:00 jeg tjekkede ud af Toddy's og gik op til "The Greyhound"- station hvor jeg skulle vente på bussen. Da den endelig kom kørte vi i noget der ligner 9 timer inden vi endelig kom til Coober Pedy. Det var egentlig ikke meningen at jeg skulle til Coober Pedy, men Wayne min tour guide havde talt så godt om det og eftersom jeg nu igen var på egen hånd havde jeg ikke rigtig nogen direkte plan. Oveni havde jeg jo aftalt med Gráinne og Mike at vi skulle mødes der. Da jeg endelig kom til Coober Pedy steg jeg ud af bussen og her fik jeg øje på Lisa og Fabi. Jeg var rasende og jeg valgte bare at gå dirkete over til Gráinne og Mike som holde og vented epå mig i bilen. Lige som Mike er ved at sætte speederen i bund banker det på bildruden. Det var Lisa. Jeg steg ud og hun spurgte mig hvor jeg havde været. Vi begge ligned et kæmpe spørgsmålstegn. Både Lisa og Fabi forklarede mig at de under hele deres tur havde troet der var sket mig det værste. Jeg spurgte dem hvorfor de aldrig havde vækket mig, hvorefter de sagde at de havde været på mit værelse flere gange den morgen, men at jeg ikke lå i den nederste køje. Her fortæller jeg dem så at jeg hele tiden har ligget i den øverste køje. Det hele havde været et stor misforståelse. Det viser sig at de gerne vil rejse sammen med mig og at de faktisk havde haft ringet til hotellet og spurgt efter mig, hvorefter de havde fået fortalt at jeg var taget på en tur dagen efter. Det hele var så kaotisk og jeg havde jo aftalt at blive i Coober Pedy sammen med Gráinne og Mike så jeg aftalte med Lisa og Fabi at vi skulle mødes på vores hostel dagen efter i Adelaide, dvs. i dag. Jeg tog altså med Gráinne og Mike ind på vores accomodation "Bed Rock". Grunden til at Coober Pedy skulle være så fantastisk var at byen skulle være en undergrunds by. Men det viste sig at byen var meget lille og meget død. Dog var vores hotel ret specielt, da det var en mine. Hele hotellet var bygget ind i minen. Vi følte os som familien flintstones. Overfor hotellet lå en lille restaurant. Her fik vi os lidt at spise for så at gå tilbage til hotellet. Det viste sig at ud over os tre, var der kun én dreng boede på hotellet. Han dukkede op senere på aftenen.Hans navn er Emilio. Han er oprindeligt fra Coober Pedy, men han havde ikke været her i fire år eftersom han er flyttet til Adelaide. Nu var han kommet tilbage for at sælge sin fars gamle grund samt alle hans mine maskiner. Hans far gik desværre bort for 6 måneder siden, så nu havde han valgt at blive i Coober Pedy og få solgt det hele inden han kunne tage tilbage til Adelaide og studere. Emilio er kun 17 år. En utroligt empatisk fyr og meget intelligent. Vi alle fire havde en hyggelig aften. Bl.a hyggede vi os med at vi levede i en grotte vi sagde "Here are we sitting in our little cave drinking tea". og " Here are we sitting in our little cave watching Happy Feet (en animations tegnefilm, som gik i fjernsynet). Da kl. var 01:00 gik vi i seng. Det var oprindeligt meningen at jeg skulle blive i Coober Pedy til kl. 20:25 om aftenen i dag, men fordi at der ingenting er at lave i denne by valgte jeg at tage med Mike og Gráinne til Adelaide. Vi kørte i 9 timer inden vi endelig ankom. Da jeg kom ind på mit hostel var Lisa og Fabi ved at lave mad. Over maden fik vi snakket det hele igennem og nu er der igen styr på tingene. Det har været en fantastisk uge, og på trods af misforståelserne så har jeg fået endnu en på opleveren på mit australske eventyr. 
Godnat lille Danmark<3

Arrived to Adelaide, party in the lycium Lounge with the accomodation folks

Hej allesammen.

Så ankom vi endelig til Adelaide efter en laaang togtur. Vi ankom igår ca. da kl. var 06:30 her i Adelaide. Vi hyrede en taxa og blev kørt direkte til vores accomodation hvor vi skal sove de næste to dage. Vi havde forventet det værste, men det viser sig at være et virkelig godt motel. Her er rent, et stort køkken, der en lille balkon hvor vi alle sidder ude og om aftenen, og så ligger det lige inde midt i byen. Da Lisa, Fabian og jeg ankom var det første vi gjorde at tage et bad og ligge os til at sove. Vi vågnede ca. da kl. var 13:00. Herefter gik vi op i byen, bl.a. ind på det lokale marked hvor vi tullede rundt. Vi var alle tre meget sultne så vi satte os ind og fik en sandwich samt en kop kaffe. Herfter handlede vi lidt ind til aftensmad og så kiggede vi lidt i butikker. Der skete ikke det helt store. Da vi kom hjem lavede vi lidt mad (pasta med pesto, en typisk studenterspise) og herefter satte vi os ud til alle de andre der bor på vores accomodation. Der er en tysker ved navn Phillip, en fraskmand ved navn Charles, Et par fra Chile kaldet Fernanda og Max, en pige fra USA kaldet Karen og et par stykker mere. Vi endte med at sidde og snakke hele aftenen  med god musik og med udsigt ud til byen. Rigtig hyggeligt! Da vi havde siddet og snakket og de fleste havde fået lidt at drikke endte vi med at tage i byen. Min første bytur i Australien. Vi tog ind på en lounge club kaldet Lycium Lounge. Her spillede de en masse gode numre, så jeg blev der til kl. 04:00 i morgen. Lisa og Fabian havde fået rigeligt at drikke så de var taget tidlige hjem, men jeg blev sammen med Phillip, Karen og en anden tysker kaldet Stefan. Karen, hende fra USA er en typisk stereotype. Hun har botox i hele hovedet, måden hun går på er en blanding af catwalk og fordi hun er så trænet så minder hun lidt om en fra militæret. På trods af det var hun ganske flink.

I dag kl. 12:00 vækkede Fabian mig, fordi at han havde travlt med at komme ind til byen. Han har nemlig efter en dags overvejelse bestemt sig for at få en tatovering. Så Lisa, Fabian og jeg gik op i byen hvor vi fik os lidt morgenmad og så var det ellers ned til tatovøren. Han har fået en tatovering som skal symbolisere ham og hens bedste ven, og han har smilet lige siden han fik de lavet. Jeg regner med at vi bare skal slappe af i dag. Lige nu sidder jeg de på balkonen alene med en blåbær-drik og nyder stilheden, mens solen skinner ned på mig :)

I morgen skal vi med toget (The Ghan) til Alice Springs kl. 12:20 og så vil vi være i Alice kl. 13:45 dagen efter. Så det bliver utroligt spændende!

Monkey Mia and The Indian Pasific

Monkey Mia.
Hej alle sammen. Det er nu to dage siden jeg ankom fra den bedste tur til Monkey Mia. Det har været helt ubeskriveligt, og jeg savner hvert eneste sekund af det!
Om fredagen kørte Per og min mormor mig ned til busstationen. Da jeg blev sat af var jeg den eneste og jeg kom lige pludselig i tvivl om jeg havde hørt forkert mht. hvor bussen skulle komme og hente mig. Men efter at have stået og ventet omkring en halv time begyndte andre heldigvis også at komme. Som jeg har nævnt tidligere, så er australierne ikke så præcise med tiden, så når de beder en om at møde op kl. 07:00 om morgen så mener de faktisk 07:30.
Da vi alle endelig var kommet op i bussen blev vi budt velkommen af vores tour guide Rhett. Rhett er en af de sjoveste fyre jeg har mødt. I løbet af alle fire dage hvor vi kørte rundt skiftes vi alle til at sidde oppe på forsædet sammen med Rhett, og hver gang jeg sad sammen med ham havde vi det så sjovt, ofte havde vi så vildt et grineflip at han måtte holde ind til siden, og så lod vi bare som om at det var fordi at han skulle tjekke op på noget. I løbet af denne tur har jeg set den smukkeste natur man kan forestille sig. Jeg har mødt rigtig mange søde mennesker. Især to tyskere, en dreng og en pige kaldet Fabian og Lisa. Dem fortæller jeg om lidt senere.
Den første dag kørte vi altså op mod The Pinnacles Desert i Nambung National Park, som jeg har skrevet før så er det de store uforklarlige genstande (limestones) som er opstået af sand, dem som jeg skulle have set dengang da bilen brød sammen.  Det var en masse store sten som var blevet dannet af naturen. De var knaldrøde og stod forskudt udover hele ”ørkenen”. Vi alle tog en masse billeder i alle mulige positioner foran stenene. Herefter kørte vi op til havet hvor vi ”nød” en australsk hotdog. Ikke lige min foretrukne spise. Da vi havde siddet og haft BBQ på stranden og nydt det dejlige solskin måtte vi tilbage i bussen for så at ramme byen Geraldton. Her befandt sig en kæmpe mindeplads for faldne søhelte som havde været i krig. Der var et stort sejl lavet af jern, som bestod af en masse duer. Hver due repræsenterede hver falden søhelt. Der stod ligeså en statue af en kvinde som spejdede udover havet, denne skulle symbolisere hver søhelts kone som havde stået og kigget efter sin mand. Da vi havde været her tog vi videre op mod Northbrook Farmstay hvor vi skulle overnatte. På vejen stoppede Rhett ind for at vise os de famøse Gumtrees. Dette er et træ som har så svag en bark at de med tiden pga. vinden vil lægge sig ned og så vil træerne herefter begynde at gro. Dvs. at de gror ud til siden i stedet for op. The farmstay var ejet af en middel aldrende australsk farmer. Helt ude i out back’en. På vejen i bussen havde jeg siddet ved siden af en pige ved navn Lucia. Hun kommer fra Schweiz og det viste sig at ud over mig, som jo er dansk, de to tyskere og to irlændere, så var alle andre fra Schweiz, så der var gang i det Schwitz tyske og Det Schwitz franske. Lucia er 26 år og hende og jeg fik snakket en del i løbet af den første dag. Da vi så ankom til denne farm delte hende og jeg samt hendes tre veninder hytte den første nat. Det viste sig ikke at være en alt for god ide, for de nægtede at tale engelsk på trods af at de faktisk var her for at lære det, så jeg fandt hurtigt sammen med den tyske pige Lisa og en anden schweizisk pige ved navn Martina. Vi tre havde det ret sjovt sammen plus Lisas bedste ven Fabian. Martina er 21 år ligesom jeg selv og Lisa og Fabian er 19 år. På farmen havde denne farmer lavet hjemmelavet spaghetti Bolougnaise men i min verden var det bestemt ikke noget i nærheden af italiensk og SLET ikke i nærheden af min mors (I der har smagt den ved hvad jeg menerJ) Da vi alle havde spist spillede nogen af os Bulle samt andre spil. Fordi vi skulle op kl. 05:00 næste morgen gik de fleste af os forholdsvist tidligt i seng.
Næste morgen stod jeg og de schweiziske piger op for at tage billeder af solopgangen ud over out back’en, det var fuldstændig magisk! SÅ smukt et syn. Der var stadig diset og pga. den lille smule sol der var lignede det at hele farmen og naturen omkring bestod af guld. Helt fantastisk. Herefter tog vi over i laden hvor vi fik morgenmad (müsli, toast med honning og en MEGET stærk kaffe). Der gik ikke lang tid før Rhett forstod at os der drikker kaffe ikke rigtig kunne nøjes med denne forfærdelige udgave, så det blev hurtigt til vane at det første stop efter morgenmad blev en tankstation hvor vi kunne få en ordentlig kaffeJ
Efter morgenmaden holdte vi altså ind i Kalbarri hvor vi fik en god kop kaffe og så ellers op i bussen igen. Herefter kørte vi op til The Murchison Gorge, hvor vi skulle se ”Natures Window”.  Egentlig var vi delt op i to busser, så tour guiden i den anden bus tog os med ud på en lille vandretur ned mellem alle stenene og her var den smukkeste udsigt. Natures Window er en kæmpe rød sten med hul igennem, og gennem hullet set den smukkeste udsigt udover floden og hele bjergområdet. Deraf Natures Window. Her blev taget en masse billeder og herefter kørte vi videre ned til Z-bend i Kalbarri National Park. Her skulle vi på en længere vandretur og vi skulle klatre ned af stejle stenbrokker til vi endte nede ved Z-bend som er en kæmpe sø der ligger midt nede i dalen. På vej tilbage så jeg et spind, og det lyder skørt men det var et spind af guld og det viste sig at det var The Golden Web Spider (guld edderkoppen) som spandt det. Den sad og så ned på os og her måtte jeg bare tilbage, man kunne ikke være helt sikker på hvilke af de otte øjne den havde på en. Da vi kom tilbage efter en ret hård og udmattende tur op af de stejle stenbrokker med alt for mange fluer i mund, øre, næse..ARGHH! havde Rhett arrangeret frokost til os. Vi fik wraps (mexicanske tortillas) med kylling, salat og dressing. Det smagte ikke værst. Her sad jeg og fik en god snak med den anden tour guide Hailey. Hun er 30 år og hende og jeg havde det ret sjovt sammen, sammen med Lisa, Martina, Fabian og Rhett. Jeg tror at vi var dem der socialiserede bedst med tour guiderne. Da vi havde spist frokost tog vi videre ud mod Shark Bay hvor vi skulle se de famøse Stromatolites. Dette er organismer som er flere millioner år gamle, faktisk den ældste organisme i hele verden. Det er en slags aliebakterie, som producerer ilt og forskerne mener at det er dem der har startet ozonlaget, og altså gjort det muligt for os mennesker og organismer at leve. Udover the Stromatolites i Australien befinder de sig kun et sted mere i verden, som er ved Bahamas Øerne. Rhett spurgte senere om vi syntes det var spændende og åbenbart var jeg den eneste der syntes det var interessant, så ham og jeg snakkede om at det kunne være ret fedt at tage til Bahamas Øerne for at se de andre, men vi blev hurtigt enige om at the Stromatolites var lidt ”out of the picture” hvis vi endelig skulle komme til Bahamas. Han fortalte mig at jeg måtte sørge for at komme ned til Coral Bay, som ligger i The Northern Territory, fordi her skulle være de smukkeste koraller og man har mulighed for at dykke med delfiner. Ifølge ham skulle det være langt smukkere i forhold til Great Barrier Reef som ligger ved østkysten. Dette skyldes at Great Barrier Reef er meget turistet og derfor er mange af korallerne dér ødelagt. Så hvis man vil se et smukt koralrev så skal man altså tage til Coral Bay i Nothern Territory. Efter vi havde set The Stromatolites kørte vi i lang tid indtil vi ankom til Monkey Mia. Det skal lige siges at mellem hvert stop har vi ca. kørt 4-5 timer i gennemsnit. For i West Australien ligger alt meget langt fra hinanden. Monkey Mia var vores mål, her skulle vi overnatte på dette fantastiske ressort med udsigt til den smukkeste strand. Vi ankom lige ved solnedgang, så vi tog nogle virkelig smukke billeder med solnedgangen og stranden, så så smukt!. Inden vi skulle ud og opleve en aboriginal kultural aftenceremoni tog Lisa, Fabian, Martina, Ramona (Schweizisk pige), nogle andre og jeg ned for at bade i det indiske ocean. Min første gang i vandet i Australien, og det var så skønt!.  Vi havde kun en halv time for herefter skulle vi klæde om til noget komfortabelt som kunne tåle at blive beskidt, for efter at have vandret ned af stranden mødtes vi med Cape (en af de aboriginals som tilhører Monkey Mia i Shark Bay). Her mødte han op meget seriøst, så seriøst at man var en anelse bange for ham, men man kunne ikke undgå at have respekt for ham. Han mødte op med sin Didgeridoo (Australsk blæseinstrument). Herefter skulle vi følge efter ham i det mørke out back, her havde han tændt et bål og vi skulle alle sætte os i en rundkreds omkring bålet. Her fortalte han (Cape) om aboriginals, om at hver aboriginal skal respektere deres land, om Mens Business (Mænds private) dvs. at Mens Business betyder at mændene tager væk for at snakke tingene igennem uden kvinderne. Womens Business er madlavning og at føde, det synes jeg er lidt stødende overfor kvinderne, men sådan er det altså. Han lærte os om stjernerne, hvordan de bl.a. kunne læse hvornår emuerne ruger deres æg, vi lærte hvordan man hilser og hvordan man ikke siger farvel, men på gensyn (det synes jeg er ret fint!). Han holdte en ceremoni hvor han bød os velkommen ved at gnide sand mellem sine hænder. Det samme skulle vi gøre for at hilse på landet. For at vise at man har respekt for landet må man ikke snakke om et andet land som ikke tilhører en, man må ikke tage sten, skaller osv. med fra landet for den måde viser man disrespekt.  Han valgte mig til at lave mad over bålet. Dette var en fisk som var så rig på Omega 3. Jeg skulle ligge den på bålet og våge over den, herefter skulle jeg tage hans boomerang og bruge den som en slags palet, jeg skulle ligge den på nogle blade, som de bruger som en slags tallerken. Den smagte virkelig godt!.
Han spillede på sin Didgeridoo og på en kæmpe konkylie mens han lærte os aboriginalske sange. Efter at vi havde siddet her en time – til halvanden sagde han på gensyn og førte os tilbage til stranden. På vejen så jeg op på himmelen og den var fyldt med stjerner, det var så ubeskriveligt!.
Da vi kom tilbage til vores ressort ved Money Mia Dolphins ressort var der arrangeret BBQ nede på terassen. Vi fik lækker Beef, salat, og stegte auberginer samt kartofler. Herefter satte vi os ned på stranden hvor de andre drak og vi havde det fantastisk!. Vi blev oppe til 01:00 om natten hvor vi gik tilbage til ressort-et i mørke og man kunne høre vandet skylle ind over stranden.
Næste morgen skulle vi stå op tidligt  for vi skulle ned og se delfinerne. Jeg havde håbet på at vi kunne dykke med dem, men eftersom at der lige var blevet født en lille unge så var det ikke muligt. Lisa og jeg var de eneste der havde været seje nok til at stå op, så vi vandrede ned ad stranden og blev mødt af en kæmpe menneskeflok som ligeså var mødt op for at se delfinerne. Vi stod og ventede 20 min. Og lige pludselig kom de, der var seks smukke delfiner og de var så søde!. Vi så dem blive fodret og herefter gik vi tilbage og spiste morgenmad. Her var alle andre også stået op. Da vi havde spist tog vi ned for at ligge og slappe af på stranden, bare chille og badeJ
Nu måtte vi videre, for nu gik turen tilbage mod Perth. Da vi havde kørt nogle timer holdte vi ind for at få dagens kop kaffe. Her tog vi ind i et lokalt super marked og her havde de en lille kænguruunge. Den var blevet redet denne morgen, efter at den havde ligget i pungen ved sin mor som var blevet kørt over. Den var så sød, og alle os piger faldt fuldstændig i svime over den. Desværre havde jeg efterladt mit super seje kamera i bussen så jeg fik desværre ikke et billede af den.
Herefter tog vi ned i Ocean Park, Marine Zoo. Her fik vi en guidet tour. Vi hørte om alle de mange fisk i fisketankene, og så så vi hajerne blive fodret. Det var ret spændende. Jeg havde godt nok håbet på at stå ansigt til ansigt med ”The Big White” (Hvid hajen), men jeg måtte nøjes med ”The Lemon Sharks” (nogle mellemstore hajer med et rimelig bredt, fladt hoved). Her var ligeså en kæmpe skildpadde 30 år gammel). Hun bar en T-shirt fordi hun led af en sygdom. Utrolig nuttet!.
Efter at have nydt en spændende guide tour havde Rhett købt kiks, ost, frugt, oliven og kage som vi skulle spise til frokost. Det sad vi og nød mens vi kiggede ud over havet. Der var en fantastisk udsigt, for mens man så ud over det indiske ocean havde man de små australske country vindmøller ved siden af. Billederne taler for sig selv. Da vi havde været her et par timer tog vi videre ud mod Shell Beach (muslinge Stranden). Stranden bestod kun af små bitte hvide muslingeskaller, og vandet var fuldstændig vindstille, så vi havde det sjovt med at lave ”jumping pictures” med den fantastiske udsigt i baggrunden.
Da vi tog tilbage til bussen var det endelig min tur til at sidde foran sammen med Rhett. Så snart jeg kom derop havde vi det så sjovt, og man kunne se at bagved i bussen sad alle og var meget nysgerrige efter hvad der var så sjovt. Vi satte noget god musik på og så snakkede vi ellers hele vejen om alt mellem himmel og jord. Han er uden tvivl en rigtig australier. Hans første kæledyr var en kænguru, han er 24 år og har intet hjem, men pga. at han altid er ude på sine guide tours så behøver han intet, så han lever ”on the road”. Jeg synes han er ret cool! Han fortalte mig om dengang han arbejdede på en farm, hvor han skulle lave hegn. Her var ofte ”bush fires” (skovbrande) og så måtte han og de andre farmboys ud og slukke ilden. Han fortalte så meget spændende, at jeg var fuldstændig mundlam. Efter at have siddet i bussen i 4 timer ankom vi endelig til den første farm hvor vi overnattede, her skulle vi igen overnatte. Selvom at jeg havde tilbragt så meget tid med Lisa, Fabian og de andre så var jeg nødt til at sove det samme sted som sidst, altså sammen med de schweiziske piger. Vi fik kænguru stuw (kængurugryde) til aftensmad og is til dessert. Herefter satte Lisa, Martina, Ramona os ud og snakkede. Vi endte med at have det så sjovt. Bl.a. skulle jeg lære dem nogen ord på dansk og de mig ord på Schweizizk og tysk, det havde vi det ret sjovt med. Bl.a. lærte jeg dem ordet ”grineflip” og det synes de var hylende morsomt. Men de blev alle enige om at de synes at dansk er et rigtig pænt sprogJ Senere kom Rhett ud og ham og jeg sad og snakkede hele natten. Jeg fortalte ham om Danmark og alle mulige andre ting. Ligeså om at jeg havde taget et boksekursus og så måtte jeg vise ham nogle øvelser, som udviklede sig i at en af drengene Xavier (Schweizisk dreng) og jeg skulle kæmpe mod hinanden, vi havde det så sjovt! Jeg endte med at gå i seng kl. 24:30 og da jeg kom ind på værelset var alle pigerne så sure. De var åbenbart gået tidligt i seng. Jeg ville ikke tænde lyset så de vågnede op, så i stedet brugte jeg min telefon til at finde tandbørste og deslige frem. Da min telefon lige pludselig gik ud måtte jeg putte den i opladeren, i kan nok forestille jer hvor svært det er at finde det hele frem i mørket. Jeg prøvede at være stille, men af en eller anden grund så satte min oplader sig fast i stikkontakten og jeg var nødt til at bruge alle mine kræfter til at hive den ud, hold nu op hvor de andre brokkede sig. Jeg valgte altså at ignorere det, for de var simpelthen for dumme at høre på. Jeg havde jo netop prøvet at være stille, men det kan jo ikke nytte noget at jeg ikke kan komme i seng bare fordi jeg ikke går i seng kl. 21:00 sharp. Næste morgen var jeg død i pigernes øjne og jeg endte med at gå ind til Lisa hvor vi begge var flade af grin over deres barnagtige opførsel. Vi spiste morgenmad og herefter kørte vi så mod Greenough Wildlife Park. Her så jeg for første gang en australsk saltvandskrokodille. Vi fodrede kænguruer og fik kænguru kys og så så jeg en Austerrich (en kæmpe strudsefugl) meget skræmmende!. Men jeg må indrømme at det aller bedste jeg så der var da jeg fandt en udgave af Steve Irwin som actionfigurJ Jeg var ret tæt på at købe den, for den havde hans kommentarer indkodet så som ”What a beaty” ”Isn’t it beatyful” haha det var ret sjovt.
Herefter kørte vi nogle timer til vi kom til Kalbarrie og her fik vi wraps med beef og grøntsager. Få af os tog en dukkert i havet. Jeg sad stadig på forsædet med Rhett og denne gang skulle jeg tegne ham på armen, han havde mange skøre ideer. Der var på et tidspunkt at han holde bussen ind til siden fordi at han havde opdaget en ” Bob-tail” på vejen. Dette er en blå- tunget leguanlignende lille skabning, som han absolut måtte ud efter midt på vejen, for så at vise den frem. Ny lyder det måske som om at han ikke var så pålidelig som chauffør, men det må man endelig ikke tvivle på fordi han havde fuldstændig styr på det. På et tidspunkt sidder jeg ved siden af ham og læser i Fabians bog ” Dangerous creatures of Australia” og lige pludselig lyder der et kæmpe brag. Da jeg kigger op er hans sidespejl fulsdtændig smadret, og det viser sig at det var en fugl der ramte ind i det. Det sker desværre når man kører rundt i Australien, for bilerne kører hurtigt og dyrene når ikke at observere det. Det var et kæmpe chok og selv Rhett var rystet. Desværre så vi også en del livløse kænguruer, for der er så mange af dem og nogle gange hopper de ud på vejen. Sørgeligt og jeg måtte bestemt have nogle uger til at vænne mig til det, men der er desværre ikke noget man kan gøre for at undgå det. Da vi havde kørt en del timer holdte vi ind til Sand Dunes of Lancelin. (sanddyner). Her skulle vi sandboarde ned af sanddynerne. Præcis ligesom at stå på snowboard men i stedet for sne var det sand. Det var ikke den fedeste oplevelse, for når man kom op på toppen af sanddynerne var vinden så kraftig at sandet blæste direkte ind i munden på dig. Vi havde sand alle steder og derfor skyndte vi os at køre ned til den nærmeste strand for at få vasket alt sandet væk. Herefter tog vi afsked med den anden bus og så kørte vi tilbage til Perth. Kl. var ca. 19:00 da vi ankom og vi sagde alle farvel. Jeg endte med at gå sammen med Lisa og Fabian. Vi ville gå til deres motel og høre om det kunne være muligt at jeg kunne sove der en nat. På den måde kunne vi tre tilbringe aftenen sammen i stedet for at jeg skulle tilbage til Pers hus i Bayswater. Da vi kom til deres motel var der virkelig dårlig stemning. Damen som var indehaver af Lisa og Fabians motel var en meget frustreret dame og havde ikke styr på noget som helst. Det viste sig at Lisa og Fabians værelse var blevet givet videre til nogle andre, og nu havde de ikke noget sted at bo. Jeg skyndte mig selvfølgelig som det første at ringe til Per for at høre om de kunne overnatte hos os, det sagde han heldigvis ja til. Så Lisa, Fabian og jeg tog hurtigt over på MC. D for at få lidt at spise og så tog vi toget hjem til Per. Vi blev hentet af min mormor. Per bød dem velkommen med kiks, ost og frugt og sagde at de endelig skulle føle sig hjemme, det var jeg nu glad for. Lisa og Fabian havde en af de første dage på vores tur til Monkey Mia fortalt mig om at de skulle rejse til østkysten om onsdagen med The Indian Pacific (Et tog der kører helt fra Perth til Sidney (Østkysten)), dvs. i går. Jeg har i løbet af hele turen snakket med dem om hvor fedt det kunne være hvis vi gjorde det sammen, så næste morgen (dvs. i forgårs) tog jeg ind og bestilte en togbillet. Vi var tidligt oppe for vi skulle ned at tage færgen til Freemantle. Det gjorde vi kun fordi at Hailey (tour guiden på den anden bus)også arbejder for Captain Cook cruises som sejler til Freemantle, og derfor kunne hun få os med virkelig billigt (5 dollar pr. mand). Jeg ville nemlig vise Fabian og Lisa Freemantle inden vi alle rejste til østkysten. Da vi kom derover mødtes vi med Hailey til frokost og rendte ellers rundt et par timer. Så tog vi toget tilbage til Perth, for nu skulle jeg sige mit job op hos Miss Maud. Jeg var godt nok ikke meget for det men heldigvis var de forstående så det var slet ikke så slemt.
Efter jeg havde sagt op skyndte jeg mig rundt i byen for at købe en afskedsgave til Per, for nu var det virkelig tid til at sige farvel. Jeg købte ham en moderne udgave af en kalender, bestående af magneter (ret smart hvis jeg selv skal sige detJ).
Da vi kom hjem havde mormor, moster Iris og Per lavet mexicansk mad, det var super lækkert. Under maden gav jeg gaven til Per, hvilken han blev rigtig glad for.  Vi havde lavet en aftale med Hailey og nogle af de andre fra Monkey Mia – turen at vi (Lisa, Fabian og jeg) skulle mødes i byen og fejre vores sidste aften i WA.  Inden vi tog af sted skulle vi alle have pakket vores ting, og da vi havde gjort det tog vi ned til toget og ind til Perth for at tage toget videre til Lederville. Da vi kom derover viste det sig at Lisa og jeg ikke kunne blive lukket ind fordi vi havde thongs på (havaianas). Så det blev desværre ikke til den store party aften, men vi tog i stedet ind og spillede noget pool sammen med Hailey og en der hedder Robin. Det var stille og roligt. Hailey var sød at køre os hjem igen, så vi skulle ikke stå og vente på toget.

I går kørte mormor så Fabian, Lisa og jeg ned til The Indian Pacific (toget til Southern Territory (Adelaide)). Da jeg kørte derfra stod Per med tårer i øjnene, det var rart at se at han kom til at savne mig. Vi tog toget kl. 12:00 om formiddagen. Vi brugte tiden på at sidde og slappe af og omkring kl. 22:30 holdte vi ind ved Kalgoorlie. Kalgoorlie er en by som er kendt for sine miner og alle de mange minearbejdere. Jeg havde hørt rigtig godt om det så jeg lokkede Fabian og Lisa med ud på nat rundvisning, men det viste sig at være MEGET kedeligt og bestemt ikke de 30 dollar pr. mand hver. ØV!! Vi sad kun inde i bussen sammen med alle de ældre par og hvad værst var så var selve tour guiden så kedelig at høre på, at man tydeligt kunne høre han selv var ved at falde i søvn. Det var ret skuffende. Men jeg må indrømme at jeg aldrig har set så DØD en by, der var ikke en sjæl at se, bare en spøgelses by. Jeg sad bare og ventede på at at alle zombierne ville dukke op :). Da vi kom tilbage op i bussen var vi alle tre trætte så vi lagde os til at sove. Desværre havde jeg tjekket min kuffert ind, hvori min sovepose lå så jeg frøs hele natten. Jeg havde fået besked om at der var mulighed for at købe et tæppe til 5 dollar, men desværre var de udsolgt, så det var en kold og lang nat.
I morges stod vi op kl. 12:00 vi har sovet omkring 11 timer.
I dag har vi som sagt kørt i tog (Indian Pacific) for anden dag i træk. Da det jo er et tog er der ikke meget at lave, men Lisa, Fabian og jeg vi formår at få tiden til at gå med at snakke, kigge billeder, spille kort etc. Tidligere på aftenen var jeg henne hos tog- kontrolløren for at høre om jeg kunne få et tæppe til i nat. Mens han undersøgte dette fik jeg øje på en mand der sad og tegnede inde i den lille Café som er tilknyttet til vores tog. Jeg spurgte ham om jeg måtte se hans tegninger, hvilket han virkede meget glad for. Han havde lavet de mest fantastiske skitser. Da jeg sagde at jeg var Danmark blev han meget interesseret. Han kom ind på at han bl.a. har malet et billede af kronprinsesse Mary, lige dette sagde mig ikke rigtig noget, men han viste sig at være utroligt intellektuel, en rigtig åndsarbejder, så jeg satte mig ned og snakkede med ham og vi endte med at sidde og snakke i flere timer. Han er en MEGET speciel type, men han vidste utroligt meget om kunst hvilket jeg fandt fascinerende, så vi fik snakket en del. På et tidspunkt fortæller han mig at han bor i et hus i Hobart (Tasmanien) og at hvis jeg nogensinde kom dertil så måtte jeg endelig komme og besøge ham, jeg var selvfølgelig velkommen til at tage mine venner med. Vi snakkede om alt fra kunst til musik og til film, da hans kone er filmproducer. Han forsøgte endda at få hans kone ud i caféen så jeg kunne snakke med hende omkring dette, men hun lå og sov. Så det var bare mig og ham. Han startede med at male på træ og er i dag blevet en meget velset maler. Hans navn er Waldemar Buczynski. Han kommer oprindeligt fra Polen, Warsaw. Han er uddannet fra kunstakademiet i Warsaw og har siden flyttet til Australien hvor han så har boet lige siden. Han nævnte flere gange at hans kone var jaloux over at han sad og snakkede med mig, men jeg tog det kun som en joke lige indtil at hun lige pludselig kommer ud og tager ham i skjorten, hvor hun så siger at nu kunne han altså ikke sidde at snakke med mig mere for nu skulle han i seng. Han er meget under tøflen og dette kom virkelig bag på mig. Lisa havde siddet inde i sove kupeen da Waldemar og hans kone havde stået og diskuteret og Lisa havde overhørt at hans kone havde kaldet mig en bitch, hvor at Waldemar havde prøvet at forklare sin kone at jeg blot var interesseret i hans malerier og i at høre om hans syn på kunstens verden. Det her slog virkelig benene under mig, så jeg blev inde i caféen. Jeg ville dog lige hente min computer for at kunne skrive min dagbog. Noget jeg ikke har fortalt jer endnu er at pigen som sidder i sædet foran mig ligner en forvokset udgave af Lisbeth Salander (Mænd der hader kvinder (film)) Hun har sort karseklippet hår, en slange tatoveret op af halsen og så har hun piercinger i hele 25’øren. Hun har hver dag givet mig dræberøjne fordi jeg den første nat havde lagt mine fødder ovenpå min taske, som lænede sig op af hendes rygsæde.  Åbenbart har jeg i søvne kommet til at give et sæt og min fod har snittet hendes sæde. Denne nat ville jeg stille og roligt prøve at få fat i min computer fra tasken som lå under sædet, men selvom jeg var virkelig forsigtig så vender jeg mig om hvorfra hun ser mig dybt ind i øjnene, meget ubehageligt. Hun begynder at sige at jeg er en møgtøs og at jeg skal bare prøve på at røre hendes sæde engang til. Jeg tog en dyb indånding og siger så til hende at nu måtte hun slappe af. Hun måtte huske at tænke på at vi alle skulle have mulighed for at være her, så det nyttede ikke noget at hun så sig vred på mig. Herefter valgte jeg at gå tilbage til caféen efter at vi pga. vores uoverensstemmelse havde vækket hele sovekupeen. Her mødte jeg tilfældigvis en dansker fra Lemvig. Anders. Jeg fortalte ham hvad der var sket i løbet af min aften både det med Waldemar og det med hende ”Lisbeth Salander”. Dette morede vi os over og ham og jeg sad og snakkede i et par timer omkring det samfundsfaglige i Danmark. Vi var enige om det meste og det gjorde det kun mere interessant. Ligeså fortalte han mig om at han er uddannet traktor mekaniker og at hans ven og ham er herovre for at arbejde i landbruget, da det i landbruget er en stor chance at få lov til at arbejde i Australien.
Da han var gået i seng blev jeg oppe for at forsøge at komme på internettet, men forgæves. Igen måtte jeg sove uden tæppe og jeg kunne kun se frem til at komme til vores motel, hvilket vi lige er ankommet til. Nu skal jeg sove

The Aquarium of Western Australia at Hillarys Boat Harbour and a nice evening at Bollywood with my new friend Yaad

Hej allesammen.

Igår tog vi alle tre en tur til Aqua World, som ligger nede ved Hillarys Boat Harbour. Her fik vi set Australiens mange forskellige fisk i alle former og farver. Det aller bedste var da vi var nede at stå på et rullebånd, som førte os igennem en kæmpe ring, som var omringet af glas. Her kunne vi se rokker, skildpadder og hajer. Det var et fantastisk syn og jeg fik nogle rigtig gode billeder ud af det. 

Da vi havde stået og beundret havlivet et par timer, gik vi videre ned til Hillary Boat Harbour. Her var en arkade hvor der var en del butikker samt små hyggeligt caféer, hvor man kunne nyde havudsigten. Vi satte os ned ved en hyggelig café hvor vi fik dagens tilbud som bestod af Fish and Chips, en lille reje cocktail og en kop kaffe samt kage efter eget valg. 

Da vi havde spist gik vi endnu engang rundt inde i arkaden og tog så hjem. Dog var vi lige et smut forbi en asiatisk forretning, da vi skulle købe laksa-suppe til aftensmaden. 

I dag var vi inde i Perth City og se på et par ab originals kunstudstillinger. Vi vadede op og ned af Williams Street hvor vi kiggede lidt i butikker, og da vi havde fået nok tog jeg alle tre med op på Miss Maud. Her gav jeg frokost og kaffe - og det sad vi og nød mens vi så på de forskellige folk som gik forbi. Solen skinnede, så det var skønt at sidde udenfor. 

Om aftenen havde jeg lavet en aftale med kokken Yaad (indisk) fra restauranten. Han havde for et par dage siden spurgt mig om han ikke måtte vise mig lidt rundt. Han kom og hentede mig herhjemme kl. 19:30. Herefter kørte han mig hen til en indisk restaurant kaldet "Bollywood". Her gav han en virkelig lækker middag med Lamb Korma, butter Naan, yoghurt, rice og en vegetarisk ret. Til det fik vi begge en Lemon Lime Bitter (en australsk sodavand bestående af Sprite, lemon essens og noget rødt stads) - en virkelig lækker drik!. Da vi havde siddet og spist os mætte i alt det lækre indiske mad tog vi videre ned på Scarborough Beach hvor vi gik en lang tur langs stranden mens vi snakkede om alt mellem himmel og jord. Det var super hyggeligt. Han er en utroligt sød fyr og er blevet en god ven!. Vi sluttede aftenen af med en is som vi nød nede ved vandkanten. 

Nu er kl. 24:58 og jeg skal på arbejde i morgen tidlig. Hav en dejlig dag lille Danmark.

Mit Australske eventyr: Drikkepenge! En fantastisk weekend i retroen og ku...

Mit Australske eventyr: Drikkepenge! En fantastisk weekend i retroen og ku...: Hej alle mine kære. Jeg har ikke skrevet blog i længere tid grundet at jeg har arbejdet og arbejdet og arbejdet!. Jeg har efterhånden fået...

Drikkepenge! En fantastisk weekend i retroen og kulturens tegn, vidunderlig skovtur i Swan Valley og second hand i Guildford

Hej alle mine kære.

Jeg har ikke skrevet blog i længere tid grundet at jeg har arbejdet og arbejdet og arbejdet!. Jeg har efterhånden fået tjent godt og begynder at kunne se en ende på et skønt arbejde.

Jeg havde muligheden for at få flere vagter i restauranten, så derfor endte jeg med at sige jobbet op som housekeeper, det gjorde nu heller ikke noget. For selvom jeg virkelig prøvede på at kunne lide det, så blev det ALDRIG mit favoritjob. Men det har været fint og jeg har virkelig fået respekt for samtlige housekeepers.
Jeg har næsten arbejdet hver dag i de sidste 14 dage, og hver gang har det været en fornøjelse. Når man er den eneste dansker er man lige pludselig interessant i alle australiers øjne, så jeg har fået mig en masse drikkepenge samt søde komplimenter. Det er en af de bedste fordele ved at arbejde som tjener:)

Som i ved var meningen jo at jeg i denne weekend skulle have været på fire-dages tur op til Pinnacles og videre op nord, men jeg blev ringet op forleden at min tur var blevet aflyst grundet at de backpackers foruden mig havde aflyst. Dette gjorde mig vildt frustreret, for jeg havde lige tilpasset det hele med arbejdet, men heldigvis gav de mig tilbudet at jeg kunne komme på turen i næste weekend, dvs. d. 28 oktober - 31. oktober. Heldigvis kunne jeg tilmed få fri, så nu er der styr på det igen:)

Jeg har indimellem haft en fridag, og når det så har været tilfældet, har de tre herhjemme været gode til at arrangere lidt ture rundt i om-egnen.
Jeg har nydt når jeg har kunnet komme til at sove lidt længere de dage jeg ikke har skullet arbejde, men når man bor sammen med tre ældre som gerne står op kl. 05:30 så er dette ikke lige tilfældet. Dvs, at jeg har kunnet sove til kl. 07:00 og så er det op.
En af dagene tog vi på stranden. Det var tidligt om morgenen og solen virkede til at komme frem, men så snart vi havde lagt os ned på vores tæpper begyndte skyerne at trække frem og der gik ikke lang tid før at den første byge meldte sig. Så hvad der skulle have været en stranddag blev i stedet til en tur i centret. Det var nu også meget hyggeligt.

En af dagene var vi efter jeg fik fri for arbejde, ude i Guildford og se fernisering. Det skal lige siges at en hvis Heath Ledger har gået på denne skole, så det var lidt spændende :D Per havde fortalt at Heaths forældre samt søster ofte plejede at deltage i denne årlige fernisering, men det gjorde de desværre ikke i år. Ferniseringen bestod af Guildford Grammar School' s elever, som havde udstillet deres værker. Ligeså var der stillet små pindemadder frem og diverse vine, så man kunne gå at nyde lidt mens man betragtede de mange malerier.

Forleden tirsdag havde jeg også fri, og om morgenen blev vi alle vækket af voldsomt regnvejr, som slog ind på ruderne. Vi alle var lidt rastløse, så vi bestemte os for at gå ind og få lækker gourmet buffet på Hotel Burswood hvor Per arbejder. Jeg har aldrig i mit liv fået så lækker mad! Jeg var så mæt at jeg havde ondt, men jeg fortrød intet, for ALDRIG har jeg fået så lækkert et måltid!
Vi havde en skøn dag, og da vi kom hjem så vi en gammel film med James Dean. Efter min mening var dette en skøn dag!

I forgårs blev jeg tidligt ringet op af Kerrie (Pers arbejdskollega). Hun ville høre mig om jeg havde mulighed for at mødes med hende og hendes datter Jassica. Kerrie havde jeg sidst talt med til Pers fødselsdag og hun havde netop spurgt om jeg ville mødes hendes datter, da hun mente at vi ville kunne få det hyggeligt sammen. Jeg tog så på arbejde og da jeg fik fri tog jeg istedet toget ud til Mt. Lawley. Her kom Kerrie og Jessica og samlede mig op. Vi kørte herefter ind på en hyggelig cafe, hvor Kerrie gav en iskaffe. Jeg var lidt spændt på at se om Jessica og jeg havde noget tilfælles. Jeg havde jo ladet mig fortælle at hun var glad for skuespil ligesom jeg, men det viste sig at det mere var udklædning der var hendes store passion. Jessica var sød, men hun er kun 19 år og det lader ikke til at hun er så moden. Ikke at det gør noget, men jeg tvivler på at vi kommer til at ses igen. Så jeg nød dagen og sagde tak for iskaffen.

I fredags var jeg igen på arbejde. Jeg er efterhånden begyndt at snakke med en del derinde. B.la. er der tre fyre. Den ene hedder Yaad og er kok, den anden kan jeg ikke huske navnet på, men han er opvasker og den tredje hedder Suresh og er en af managerene. De er med til at gøre en travl dag i restauranten sjov:)
Jeg havde tilmed "æren" at møde selveste Miss Maud. Vi skulle have "The Health Inspector" på besøg den dag og derfor skulle ALT være clean.
Da jeg møder hende giver jeg hende hånden og hun hilser kun kort for så at bede mig lave hende en kop "long black" ( sort kaffe). Hun virkede nu så rar, men hun viste sig altså at være en ret stram tante.
Når man starter ved Miss Maud skal man læse alle regler og det har jeg gjort. Men der er 4 sætninger, hvori de vigtigste grundregler står i disse papirer og hvis man kan dem udenad når Miss Maud spørger, så giver hun en 100 dollars. Jeg KAN de fire sætninger udenad, men jeg kunne på intet tidspunkt komme til at sige dem til hende, så nu går jeg bare og venter på at hun dukker op i restauranten igen!

Så som i kan høre har jeg tilbragt rigtig meget tid inde på arbejdet det sidste stykke tid.

Igår havde vi en hyggelig lørdag inde i Perth centrum. Vi startede med at gå rundt i alle sidegaderne, her var vi bl.a. inde og se et galleri, men sur-realistiske værker. Det var ikke lige det store hit. Det var meningen at vi skulle til noget kulturaften nede ved Swan River, samt spise vegetarisk mad, som var lavet af menneskerne bag arrangementet, men p.g.a. regnvejr var der kun mødt få mennesker op. Vi skulle mødes med Anna, som er fra Sverige. (En af Pers veninder). Da vi ikke rigtig følte for at stå og nyde et måltid i det våde vejr besluttede vi os for at søge lidt op i byen og finde et sted at spise. Vi endte på Williams Street (Perths svar på Chinatown). Her fandt vi en vietnamesisk restaurant hvor vi fik et lækkert måltid. Da vi havde spist tog vi toget hjem.

I dag vågnede vi tidligt. Kl. 07:00 helt præcis! Vi startede med at tage op på Midland Market. Her kunne der købes friske grøntsager - og frugt. Der var små boder med hjemmelavede jams og chutneys, samt andre små boder med kager, ost etc.
Da vi havde gået og lullet rundt en times tid tog vi hjem for at smørre madpakker, som vi skulle tage med til Swan Valley.
Vi kørte ud til Swan Valley som er noget af det mest idylliske jeg længe har oplevet. Det er her alle vinmarkerne befinder sig, hver har sine skilte ude med fristende indbydelser til hjemmebrygget vin og hjemmelavede oste. Min mor ville elske det!
Der var sågar et sted hvor de lavede deres egen chokolade, men fordi vi var i den anden side af vejen og der ikke var noget sted at dreje ind, så kom vi aldrig derover.
Vi stoppede dog ind hos en vingård, hvor de andre smagte vin og jeg spiste mig mæt i kiks og ost :)
Vi stoppede ligeså ind hos samtlige gallerier, som lå forskudt i hele Swan Valley.
Der var rigtig mange spændende gallerier, hvor der befandt sig diverse skulpturer i alle former og farver. Der var lige fra surrealisme til håndlavede værker, der var abstrakt kunst og alt var enten i træ eller stærke kraftfulde farver.
Swan Valley er i det hele taget en fantastisk Suburb. Hvis der ikke var vinmarker, var der store grønne enge hvor heste og alpacas græssede. Der var biavlere der solgte ud af deres hjemmeavlede honning, små hyggelige caféer som var tilknyttet de forskellige gallerier.
Mange af de steder vi besøgte i dag havde en vis retrostil over sig. Personligt synes jeg at det er noget af det bedste!

Da vi havde kørt rundt til forskellige gallerier kørte vi ind til Guildford. Guildford er en gammel lille landsby, hvor der ligger en masse second hand butikker og antikvitetsforretninger.
Vi kørte ned til Swan River, som er den flod der løber igennem hele Perth og alle de små forstader. Her sad vi og nød vores madpakker mens vi kunne se ud over floden. Det var et smukt syn!

Herefter kørte vi op og så på alle de fine secondhand butikker og da vi havde gået her et par timer kørte vi hjem.
I dag have jeg købt ind til at bage en kage som vi kunne nyde her i aften. Så mens de tre andre sad ude i solen stod jeg og hyggede mig med at bage. Jeg bagte en lækker saftig abrikoskage, og det virkede til at den faldt i alles smag.
Vi har nu spist og grundet at vi har været så tidligt oppe, er jeg ved at være træt :)

Godnat lille Danmark<3