A magic golden moment, Floreatbeach, function at a gallery and HOUSEKEEPING!!

Alle mine kære:)
Nu har jeg snart været her i Perth, West Australien en måned og jeg har allerede set så meget, samt fundet mig et job. Det er sjovt som man lige pludselig føler sig hjemme i et andet land.
Mormors bil har vi fået lavet igen, så nu er der rig mulighed for at køre rundt omkring.

Mandag var jeg inde til samtale hos Miss Maud. Det viste sig at eftersom jeg desværre havde talt ret højt om at jeg har været i tjenerfaget en del år så ville de meget hellere have mig i restauranten som ligger på hotellet, end i den lille pastry. Godt nok havde jeg lovet mig selv at jeg ikke ville arbejde som tjener mere, men det virker nu alligevel som en god ide eftersom jeg har rutine i faget.
Jeg var til samtale hos restaurant manageren Julie, og hun gav mig en stor mappe med hjem fuld af alle regler samt en masse spørgsmål som jeg skulle svare på ang. Miss Maud's kæde etc. Der var i alt 30 siders læsestof, og dette tog mig omkring 4 timer at få det hele læst samt svaret på alle spørgsmålene. Julie gav mig ligeså min første vagt, som skulle foregå torsdag.

I tirsdags var jeg rundt omkring i byen for at ordne nogle forskellige ærinder. Bl.a. skulle jeg i banken for at åbne en konto som min nye arbejdsplads kan overføre min løn til, dette kan bedst betale sig istedet for at de overfører på min egen konto. Hvis jeg fik dem overført til min konto i Danmark ville det komme til at koste for hvergang de overførte. Jeg fik ordnet tax-file number, som sikrer mig at når jeg rejser tilbage til Danmark så får jeg de penge som de har trukket i skat tilbage samt jeg fik skrevet en ansøgning ang. superannuation. Superannuation er en slags "pensionsopsparing", hvor 9% af min løn går ind hver 14. dag. For at jeg ligeledes kan sikre mig at få disse penge skal jeg have denne såkaldte superannuation. Da alle mine ærinder var gjort tog mormor, moster og jeg ind til Perth for at se The Perth Mint. The Perth Mint er et møntmuseum, hvor de har bibeholdt meget af det guld, som guldgraverne for mange år siden fandt rundt omkring i minerne. Dette var utroligt spændende, eftersom at man fik fortalt en masse omkring guldgraverne og deres vej til guldet. Midt inde i denne nedlagte guldmine så vi ægte flydende guld blive smeltet om til en rigtig guldbarre. Guldets lys var så stærkt at vi måtte tage os for øjnene, det var en fantastisk oplevelse, helt magisk! Da vi kom hjem havde Per lavet lammehjerter. Dette var jeg meget skeptisk overfor, men det smagte overraskende godt. Om aftenen begyndte vi alle at se første afsnit af en gammel serie ved navn " The Darling Buds Of May". Det er sådan set blevet en tradition hver aften nu:)

Om onsdagen tog vi alle fire en tur ud til Floreatbeach. Stranden ligger 24 km. fra hvor Per bor. Vi gik en lang tur langs vandet og nød at solen endelig var fremme. Efter en hel uge med regnvejr var vi alle ret desperate efter at få lidt solskin. Jeg fik taget en masse smukke billeder ud over havet samt hen langs stranden, det var fantastisk. For at det ikke skal være løgn fandt vi 50 dollars liggende i sandet, nu havde vi også lige til frokosten:)

Om aftenen lavede Per os T-bone steaks. Det skal lige siges at det var min første t-bone steak nogensinde og eftersom jeg ikke spiser så meget okse - og svinekød, så smagte den himmelsk!
Aftenen sluttede vi af med et afsnit The Darling Buds of May.

Torsdag, som var igår, skulle jeg arbejde for første gang. Jeg skulle arbejde som tjener til en function (et cateringjob). The function var i forbindelse med en kunstmaler som holdt fernisering ang. hans nyeste værker. Om morgenen blev jeg ringet op af hotellet, de ville høre mig om jeg kunne komme og være housekeeper næste dag, dvs. i dag. Jeg havde sagt at de endelig bare skulle ringe så snart de havde et job fri, så dette sagde jeg selvfølgelig ja til. Jo flere penge, jo bedre.
Jeg mødte inde på hotellet kl. 15:30. og herfra var vi 10 tjenere som skulle køres ud til The function. Miss Maud -kæden er især kendt for at have mange forskellige nationaliteter til ar arbejde for sig. Vi tjenere, som skulle servere til ferniseringen var en god blanding. Der var en del fra Mongoliet, en fra Columbia, to fra Brasilien, en fra Sverige, en fra Frankrig, en fra Japan og en fra Danmark (mig). Vi skulle gå og servere samt skænke vin op fra kl. 16:00 - 21:00. I alt var der 400 gæster som kom og gik i løbet af aftenen. Temaet var australsk, så maden bestod af små meatpies, sausagerolls, rataouille og små finger-sandwiches. Til dessert var der cheeseplatter og jordbær. Vinene var ligeledes australske. Da vi alle havde serveret og gæsterne var gået, skulle vi rydde det hele op og samle det hele ned tilbage i varevognen. Vi var hjemme igen på hotellet kl. 22:00 og eftersom vi alle var sultne, så selvom de normalt ikke tillader det fik alle os tjenere lov til at tage af den store aftenbuffet på hotellet. Jeg må sige at det var en rigtig god første arbejdsdag :) Som om det ikke var nok, fik vi alle en flaske vin af selve firmaet, som havde lagt bygning til ferniseringen. Jeg gav min vin til de tre herhjemme:) Det skal lige siges at det dyreste maleri blev solgt for 50.000 dollars.

I dag, dvs. fredag var jeg tidligt oppe. Kl. 06:00 for at være helt præcis. Jeg skulle møde inde på hotellet kl. 07:30, så jeg var nødt til at stå tidligt op eftersom at det tager mig 25 min at gå ned til toget. Jeg spiste min morgenmad, og da solen ikke var stået rigtig op endnu var her iskoldt. I Australien bruger man ikke rigtig hus isolering, så når der er koldt er der KOLDT!!!. Jeg kom hurtigt ud af døren og gik så ned mod toget. Jeg har købt mig et togkort, hvor man kan overføre penge til, dette gavner, da jeg sparer omkring 20% for hver billet jeg køber. Desværre viste det sig at jeg ikke havde nok penge på mit kort og hvad værre var, så havde jeg ingen småpenge på mig. På hver station i Australien har de en knap siddende hvor man kan ringe i nødstilfælde. Jeg så bestemt dette som et nødstilfælde, eftersom jeg i forvejen var ved at være forsinket på arbejdet. manden i højtaleren sagde at jeg bare skulle hoppe på toget og så snart jeg stod af ved Perth banegård, så skulle jeg skynde mig op og overføre penge på mit kort, dette lovede jeg ham. Så jeg matte tage chancen, stige på toget og håbe at der ikke kom nogen og tjekkede efter. Det gjorde der heldigvis ikke. Da jeg ankom til Perth banegård skulle jeg bruge mit kort for at tjekke ud, men da jeg ikke havde tjekket ind blev jeg hurtigt "fanget" af vagten. Jeg forklarede hende at jeg ikke havde kunnet overføre penge på mit kort, men at jeg ville gøre det med det samme, jeg fortalte ligeledes at jeg havde snakket med en togkontrollør via højtaleren og at han havde sagt at jeg skulle gøre sådan. Men da begyndte hun at se lidt skeptisk ud og sagde at jeg skulle betale en bøde på 100 dollar. Jeg sank en kæmpe klump i halsen og begyndte at tænke på hvad jeg kunne sige. Det endte med at jeg sagde at jeg var rejsende og at jeg ikke havde fået forklaret hvordan systemet virkede. Hun smilede til mig og sagde at jeg fik lov at slippe denne gang. Som det første skyndte jeg mig over og overførte penge på mit tog-kort. Jeg skyndte mig op til Miss Maud Hotel og her blev jeg taget imod af en philipinsk dame ved navn Myrna Jackson. Dette var the manager housekeeper. Hun skulle lære mig op i hvordan man redder senge via "The envelope" metoden, gøre badeværelser rent (vi snakker ligge nede på knæ og skrubbe og skurre), opfyldning af ting der var brugt, støvsuge, pudse vinduer og vaske op etc. Jeg skulle gøre alt dette både på "departed rooms" ( rum, som skulle overtages af nye gæster, og på "ocupied rooms" ( rum, hvor gæsterne var ude af værelserne) jeg var der som sagt fra kl. 07:30 - 13:15, så da jeg tog toget hjem var jeg fuldstændig færdig! Jeg må indrømme at det er et af de hårdeste job jeg længe har præsteret.

I morgen går turen til Freemantle sammen med Andre, hans kone Hui og deres to yndige døtre:)

What a roadtrip!!

What a roadtrip!!
I går stod vi alle fire tidligt op (kl. 06:00) da vi skulle op at se Pinacles. Pinacles er nogen kæmpe sandsten (limestones). Disse sandsten er blevet formet af det sand som blæser i sandørkenen samt af muslinger (seachells). Det skulle være noget helt specielt.Vi skulle netop køre i god tid da det ville tage tre timer derop og tre timer hjem. Da vi sætter os ud i min mormors bil, som hun har købt til at køre rundt i mens hun bor hos Per, vil bilen ikke starte. Det skal lige siges at bilen er en Ford Falcon fra 1989! 
Både Per og mormor prøver at starte den, men den vil ikke. 
Til sidst ringer Per til RAC ( dette er rednings hjælpen i Australien). Manden får startet bilen og vi kører alle fire afsted. Under hele turen opførte bilen sig meget mærkelig, og flere gange måtte vi holde ind og kigge på køleren. Da vi har kørt ca. halvvejen begynder bilens temperatur at stige, vi må holde ind til siden midt ude i buschen for at komme vand på køleren, men eftersom vi ikke havde nok vand med da vi kun havde medbragt vand sammen med vores madpakker til turen, bliver vi nødt til at ringe efter hjælp. Da Per endelig får fat i RAC igen går signalet ud og der er lige pludselig INGEN modtagelse. Vi er fanget midt ude i ingenting!
Heldigvis kommer en ladvogn forbi, heri sidder en mand som åbenbart var kørt forbi os tidligere og for en sikkerheds skyld havde han været hjemme og fylde en dunk op med 20 liter vand til vores køler. Vi takker manden flere gange og efter at vi endelig havde fået fyldt bilen op kunne Per køre med 50 km/t.. Vi valgte at vende om og køre hjem. Hele vejen hjem måtte vi køre på cykelstien det meste af vejen fordi at folk skulle kunne overhale os. Vi var hjemme ca. 3 timer efter. 
Jeg oplever nok aldrig Pinacles før mormor får købt en ny bil. Den gamle skal skrottes og hele aftenen igår sad jeg på nettet og kiggede efter brugte biler. Det var i det hele taget bare en lidt underlig dag igår:) 

I'm becoming a swedish girl

I'm becoming a swedish girl 
I dag tog min mormor, moster Iris og jeg ind til Perth centrum med bussen. Det tog ca. en halv time at komme derind. Planen i dag var at finde et job. Selvom Per har snakket med nogen ang. job syntes jeg at det ville være en god ide at undersøge forskellige steder hvor jeg kunne ligge mit CV. Jeg var inde ved flere travel/backpacker-places hvor jeg kunne gå ind og udfylde en formular, for så at blive kontaktet når der var et job, men da jeg så køerne som ihvertfald bestod af 40 unge mennesker, valgte jeg at vente. 
Jeg kom da i tanke om at André, som jeg mødte til Pers 60'års fødselsdags fest havde arbejdet på Mrs. Maud. Dette er et svensk koncept. Det er en kæde med hoteller, pastrys og små cafe'er. For sjov gik jeg ind til en pastry, som var tilknyttet hotellet. Jeg fik kontakt til manageren og han viste mig ind på sit kontor, det viste sig at i løbet af 10 min. havde jeg anskaffet mig et job:) Jeg skal arbejde i en hyggelig lille Pastry inde i centrum. Her spiller de skøn musik så som Billie Holliday. Der er en utroligt hyggelig atmosfære. Selv syntes jeg at det kunne minde om et lille fransk konditori, så det er lige mig:).  Her skal jeg gå klædt i en tyroler-lignende kjole med små pufærmer, forklæde, kappe og små fletninger:) Jeg vil blive ringet op i løbet af de næste 24 timer, og da vil de fortælle mig hvornår jeg kan starte:) Det er dejligt, for nu kan jeg komme igang med at spare ekstra op til min tur til østkysten, som jeg regner med bliver til november. 


På mandag skal jeg ned i banken for at oprette en bankkonto, hvortil de kan overføre min løn. Lønnen vil gå ind pr. 14. dag. 
Nogle af dagene kan jeg risikere at skulle møde kl. 06:00 om morgenen, og da Per bor et stykke væk fra togstationen, da skal jeg formentlig ud at anskaffe mig en gammel brugt cykel, som jeg kan tage til og fra stationen. 


Det hele er meget spændende:) 

Whitemans Park

Whitemans Park.

I dag var vi ude i Whitemans Park, som ligger 25 min. fra hvor Per bor. Her skulle vi ud og se paa dyr:)


Da vi ankommer til vejen op mod parken moeder det skoenneste syn os. Lige foran hvor vi koerer kommer fire kaenguruer hoppende over vejen, jeg var helt oppe at koere og alle de andre grinte af min voldsomme reaktion, fordi de har set kaenguruer masser af gange, men for mig var det virkelig en oplevelse!
Inde i parken startede vi med at kunne se de sjoveste samt smukkeste fugle jeg nogensinde har set. Her var bl.a.laughing kookaburras (latterfugle), sorte svaner, papegoejer i alle farver og racer, smaa fugle, store fugle, fugle med skaeg og fugle med lange ben:)
Herudover saa vi kaenguruer (naaarhhh de er soede) og wombatter ( mit nye ynglingsdyr!), koalabjoerne (saa nuttede) og en masse andre:)

Kaenguruerne kunne man gaa direkte ind til og saa kunne man saette sig ned og ae dem. De var saa fredelige og selv naar de sov kunne man ligge og ae dem mens de bare laa og kiggede paa en. En fantastisk oplevelse.

Wombatten er en blanding af en bjoern og en gris, noget saa soed! Og den jeg var heldig at komme til at ae var ikke mindre end 30 aar gammel:)

Koalabjoernene sov. Dyrepasseren fortalte at en koalabjoern sover mellem 18 - 20 timer om dagen. Dette skyldes at de blade (eukalyptus), som en koalabjoern lever af ikke indeholder nok protein, saa derfor har de naesten ingen energi og derfor sover de det meste af dagen.


Vi spiste hjemmelavede sandwiches inde i dyreparken og herefter tog vi hjem. Her om lidt skal vi ud til Vita og spise, nu er det hendes tur til at give middag:)

En hyggelig tur i parken samt indtryk af storbyliv

Igaar var vi saa endelig i Kings Park. Nu var vejret endelig blevet dejlig toert og solen skinnde fra en skyfri himmel. En perfekt dag for en tur i Parken. Kings Park er kaempe stor og bestaar af alle australiens mange farvestraalende blomster samt alle de specielle krumboejede traer. Det var et syn for guder. Alt det dejlige groenne samlet et sted og med udsigt over Perth centrum. Jeg har taget nogen fantastiske billeder, som jeg haaber paa at faa lagt over sidst paa maaneden. Da vi havde vandret lidt rundt i parken et par timer begyndte vi at blive sultne saa vi satte kurs ind mod centrum. Vi fandt et center, hvor der nede i kealderen fandtes ca. 20 forskellige restauranter, her skulle man gaa hen til den restaurent som man syntes tilboed det man lige havde lyst til, og saa inde i midten af hele rummet kunne man saette sig og nyde sine forskellige maaltider sammen. Jeg selv fik en laekker avocadosalat med tandoorikylling, glasnudler og mango :) Virkelig laekkert!


Herefter gik vi ud og kiggede lidt paa butikker, men da det begyndte at regne blev vi enige om at det ville vaere hyggeligere at tage hjem.
Her lavede Per laekker kaengurusteaks, egentlig var jeg ikke meget for at smage det da jeg synes at det er synd at spise saadan en soed en, men jeg maa indroemme at det er det laekreste koed jeg laenge har smagt! Vita, Pers veninde spiste med, alt i alt en dejlig dag!